Til bords med Ole Troelsø

Børsen

Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

  • 31 minutes 40 seconds
    Frederik Bille Brahe - del 2

    Anden del af samtalen med Frederik Bille Brahe, manden bag Atelier September og Apollo Bar. I dette afsnit fortæller han, hvad det var, som i 2013 fik ham til at åbne Atelier September, samt om den personlige udvikling han har været igennem, og som har givet ham mod på at omdanne Apollo Bar til en egentlig restaurant med gastronomiske ambitioner.

    17 May 2024, 4:00 am
  • 46 minutes 14 seconds
    Frederik Bille Brahe - kokken bag Atelier September, som gjorde morgenmad til et fashion item

    Frederik Bille Brahe opfattes nok mere som en modefigur end en kokkeprofil, men grundlæggende er han en grundigt uddannet kok efter den klassiske model med fire års ret hård læretid, som skræmte ham væk fra faget. 

    Han blev i stedet DJ og musikproducer, men efter nogen tid blev han træt af festen, og vendte hjem til køkkenet med skabelsen af den banebrydende morgenmadscafé Atelier September. Den er nu en succesfuld minikæde med tre adresser, ligesom han driver caféen på Statens Museum for Kunst og Apollo Bar i Charlottenborg Kunsthal.

    Da han åbnede Atelier September, følte han sig som en taber, men han har vundet hjerter verden over med sin helt særlige blanding af gastronomi, mode og kunst, hvilket han fortæller om i dette podcast, som foregår på Frederiks stamsted, Restaurant Maison i København.

    10 May 2024, 4:00 am
  • 51 minutes 3 seconds
    Til middag i Rom med TV-korrespondent Eva Ravnbøl

    Under middagen med TV2 korrespondent Eva Ravnbøl, fandt jeg ud af, hvor mange regler for italiensk takt og tone jeg har brudt gennem tiden. Det foregår på den 500 årige restaurant La Campania, som Eva Ravnbøl her besøger for første gang, på trods af at hun har boet 30 år i Rom.

    3 May 2024, 4:00 am
  • 1 hour 41 seconds
    Torben Olsen: "Cafékongen" der blev succesrestauratør og har holdt sig på toppen i mere end tre årtier

    I 1990’erne blev Torben Olsen kendt som cafékongen, da han ejede caféerne Sommersko, Dan Turell og Victor. Siden blev det til meget mere end caféer, nemlig Sovino, som driver ca. 20 spisesteder i det indre København. Han er en af de mest succesrige restauratører på sit område, har i årtier har haft fingeren på pulsen og medvirket til at skabe en række trends. Lige nu er han f.eks. aktuel med åbningen af lavpris-bistroen Le Petit Rouge, hvilket han fortæller om over en frokost på Café Victor, hvor det også røbes, at Sommersko snart genopstår.

    19 April 2024, 8:00 am
  • 50 minutes 37 seconds
    Fra ølgud til krofatter

    I 10’erne satte Mikkel Bjergsø dagsordenen for den internationale craft beer verden, nu sælger han wienerschnitzler i Tivoli. Han grundlagde ølvirksomheden Mikkeller for 21 år siden, og den voksede til en koncern med ejerskab i 45 barer og restauranter verden over og i 2019 nåede omsætningen 293 mio. kr. Opmuntret af succesen besluttede Mikkel Bjergsø sig i 2020 for at træde et skridt tilbage, og overlod chefstolen til en ny leder, som snart fik hænderne fulde. Samme år blev Mikkeller nemlig ramt af to kriser; dels corona pandemien som med et slag udraderede 98 pct. af restaurant omsætningen, dels en række anklager om sexchikane og mobning i flere af koncernens virksomheder især i USA, hvilket skadede virksomhedens omdømme. Men i 2023 tog Mikkel Bjergsø atter roret, nu er nedturen forbi, og han kan atter kaste sig over nye sjove projekter, som f.eks. overtagelsen af Færgekroen i Tivoli.

    12 April 2024, 8:00 am
  • 1 hour 13 minutes
    Succesrestauratør slår bunden ud af markedet igen

    Torben Klitbo grundlagde Cofoco ene mand i 2003. 13 år senere var det en kæde med 800 ansatte, og for mange mellemledere til at han syntes det var sjovt længere. Så Klitbo solgte sin andel til partnerne for et “pænt tocifret millionbeløb,” som er det nærmeste han vil specificere salgsprisen. To år senere da konkurrenceklausulen var udløbet, åbnede han igen en restaurant og det blev til en ny kæde. Hans seneste nyåbning er Restaurant Bouillon, som har rystet branchen med uhørt lave priser f.eks. suppe til 19 kr og steak frites til 120 kr. 

    Torben Klitbo byder på frokost, mens han fortæller sin historie til Ole Troelsø, som for en sikkerheds skyld selv har taget vinen med på Killer Kebab, hvor interviewet finder sted."

    Er du interesseret i at lære mere om vin, så kan du nu tilmelde dig Børsens Vinguide. Din guide er undertegnede og jeg tager dig gennem de mest basale procedurer forbundet med at vælge den rigtige vin til måltidet. Guiden er helt gratis - og du tilmelder dig her.

    5 April 2024, 8:00 am
  • 41 minutes 32 seconds
    Lars Seier Christensen - fra finansmand til gastronomisk mæcén del 2

    Velkommen til bords - til andet afsnit af samtalen med Lars Seier Christensen, som jeg har budt på middag for at høre blive klogere på, hvad han bedst kan lide at spise og drikke.

    Her i episode 2 skal vi høre om dengang Lars var kok på Chicos Cantina i København, og hvad det var, der fik ham til at investere i Geranium, dengang i 2015 da restauranten var truet af lukning. Der var tale om et millionbeløb, altså mange penge især når man ikke har dem. Men set gennem Lars Seiers briller, var det faktisk ikke noget særligt - eller hvad?

    Næste uge holder podcasten påskeferie, men vender stærkt tilbage i uge 14, hvor Ole Troelsø sætter sig til bords med Torben Klitbo.

    Er du interesseret i at lære mere om vin, så kan du nu tilmelde dig Børsens Vinguide. Din guide er undertegnede og jeg tager dig gennem de mest basale procedurer forbundet med at vælge den rigtige vin til måltidet. Guiden er helt gratis - og du tilmelder dig her.

    22 March 2024, 9:00 am
  • 55 minutes 5 seconds
    Christian Philipson: Elefanten i vinglasbutikken

    Christian Philipson har skabt en vinforretning, der omsætter for omkring en halv mia. kr. Han begyndte i 1987 med at brage ind i den danske vinbranche, hvor han opførte sig som en elefant på et lager af højstilkede glas ved at bryde en række uskrevne regler.

    Konkurrenterne hadede ham, men kunderne elskede den nye distributionsform Philipson indførte; først postordre og siden e-handel.

    I dag kalder han sig pensionist, hvilket ikke forhindrer ham i at arbejde flittigt, fortæller han over en frokost på Kurhotel Skodsborg, hvor vinhandleren selv har taget vin med. 21 flasker i alt.

    Er du interesseret i at lære mere om vin, så kan du nu tilmelde dig Børsens Vinguide. Din guide er undertegnede og jeg tager dig gennem de mest basale procedurer forbundet med at vælge den rigtige vin til måltidet. Guiden er helt gratis - og du tilmelder dig her.

    15 March 2024, 9:00 am
  • 56 minutes 3 seconds
    Lars Seier Christensen - fra finansmand til gastronomisk mæcén

    Lars Seier ejer det meste af såvel Geranium som Alchemist, der er to af verdens mest berømte toprestauranter. Hvordan gik det egentlig til, at finansmanden udviklede sig til en af højgastronomiens mest betydningsfulde bagmænd? Og er det mad fra den slags restauranter, han bedst kan lide? 

    Det har Ole Troelsø undersøgt, og de to mødes her til en snak om hans gastronomiske rejse, en nyanskaffet afhængighed, om heroinbrugere og om hjemløse som Lars Seier hjælper med til at brødføde. 

    Samtalen foregår over et måltid baseret på Lars Seiers livretter serveret med vine efter hans smag. Det er dog vine, han ikke kender, de serveres blindt og undervejs bliver han bedt om at gætte, hvad det er.

    Er du interesseret i at lære mere om vin, så kan du nu tilmelde dig Børsens Vinguide. Din guide er undertegnede og jeg tager dig gennem de mest basale procedurer forbundet med at vælge den rigtige vin til måltidet. Guiden er helt gratis - og du tilmelder dig her.

    8 March 2024, 9:00 am
  • 36 minutes 59 seconds
    Laksenørden fra Samsø

    Mikael Andreasen var blikkenslager, indtil han begyndte at røge laks. Nu står han bag et mikrorøgeri på Samsø, som leverer noget af Danmarks fineste røgede laks. Hans råvarer leveres fra et bæredygtigt opdræt på Færøerne og røges nænsomt i dagevis med savsmuld fra lokale kirsebærtræer, hvilket giver en nærmest marcipanagtig duft. 

    7 June 2021, 11:01 am
  • 52 minutes 57 seconds
    Surdejstroldmanden

    I et forhenværende leverpostejbageri på seks kvadratmeter i en gammel landsbybrugs ligger Jyllands måske mest spændende surdejsbageri. Det er Beanster Baker, som består af Benjamin Wolthers, en røremaskine og en lille ovn. Selvom bageriet ikke er så berømt som de københavnske stjernebagerier Hart, Juno eller Lille, så bager Beanster Baker lige så fremragende surdejsbrød.

    6 May 2021, 8:30 am
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2024. All rights reserved.