The FAR Side - En podcast om at være far
Jakob Øster har besøgt 196 lande – heraf 80 lande med børn. Jakob fortæller om:
Den farlige: Familien besøgte en mursi-landsby i Etiopien. Målet var bl.a. at opleve de unge mænds (ulovlige) manddomsprøve. Men på grund af en misforståelse måtte de flygte fra en flok vrede mursi-krigere med trukne stave.
Den uforudsete: En natlig bustur til pyramiderne i Sudan blev ikke som planlagt. En ung og uforsvarlig chauffør tog hverken med fornuft eller bestikkelse. Heldigvis som børnene fra det værste.
Den sjove: Familien besøgte hestenomaderne i Kirgisistan. Børnene havde som altid deres Uno-spil med. Men det var helt umuligt at lære de lokale reglerne.
Ugens FARoplevelse: Far/søn tur til Letland og Litauen.
Ugens anbefaling: Højtlæsning af …
Ernest Hemmingway: Den gamle mand og havet
Khaled Hosseini: Drageløberen
Jonas Jonasson: Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt
Følg Jakob Øster på jakoboester.dk og expedition-everywhere.com
Episoden rummer også et genhør med Palle Bo fra Radio Vagabond podcast.
Følg Palle Bo på radiovagabond.dk
Følg The FAR Side på thefarside.dk og på Facebook
The post #055 Jakob Øster – Verden rundt med børn appeared first on The FAR Side.
Hvem har ikke leget med drømmen om at rykke et år ud af kalenderen og flytte til mere eksotiske himmelstrøg. Jeg har tit fantaseret om at bo et år i London eller Rom. Men kan man det, når man har tre hjemmeboende børn?
I dag skal jeg tale med Thomas Larsen Späth, der udlever drømmen lige nu. Sammen med sin familie er Thomas flyttet til Shanghai i Kina, hvor planen var at leve som hjemmegående husfar …
Det bliver til en lang snak om Kina, Corona, drømme, virkelighed og den gode FARoplevelse.
The post #054 Thomas Larsen Späth – Kina, Corona og børn appeared first on The FAR Side.
Erik B. Jørgensen er professionel eventyrer og far til Karen på 11 år. Lolland rundt på cykel på 5 dage var en del af Karens hjemmeskoling. Naturen blev skole, og idræt kom helt af sig selv.
Genåbning af skolerne, besøg hos bedsteforældre, og ny trampolin til haven.
Outdoor for nybegyndere og erfarne. Erik giver gode råd om, at eventyret starter i din baghave.
Ugens anbefaling handler som naturfotografi.
Følg Erik B. Jørgensen på komud.dk.
Følg Johnny Rosendal Møller Jensen på Instagram.
Følg The FAR Side på Facebook.
The post #053 Erik B. Jørgensen – Eventyret starter i din baghave appeared first on The FAR Side.
Allan Wiinberg er manden bag bloggen Barnligfar.
Og så er han snart far til 8 – midt i en tid med Corona pandemi.
På grund af graviditeten har hele familien været i selvvalgt isolation med hjemmeskoling, hjemmearbejde og Netflix.
Det har været vigtigt at få lavet børnenes lektier, men Allan har faktisk mere fokus på, hvad pandemien kan lære os alle sammen om os selv og vores samfund. Johnny fortæller, hvordan Anders Mattesens Ternet Ninja 2 bliver læst som både bog og lydbog som en del af Simons læsetræning.
Barnligfar findes primært på Facebook, men er nu blevet så stor, at Allan oplever at blive genkendt når han f.eks. er i Legoland med familien.
Ugens FARoplevelse byder på flytning fra et landsted på 180 kvm til en lejlighed på 108. Moralen er, at hvor der er hjerterum, er der også husrum. Og så fortæller Johnny om, hvordan børnene hellere vil på lørdagstur til skolens legeplads end i skoven og lave bålmad.
Ugens Anbefaling handler om sociale medier.
The post #052 Allan Wiinberg – FAR til 8 i en Corona-tid appeared first on The FAR Side.
Første afsnit i miniserien ”FAR i krise” har Katrine Axholm som gæst. Anledningen er, Katrines nyeste bog ”Krisen der forandrede mit liv,” der handler om 12 mænd, der på meget forskellige måder blev ramt af en krise. Men fælles for dem er, at de alle kom ud på den anden side til et godt, men også et forandret liv.
Mange – rigtigt mange – sider af farlivet er vildt fede. Nogle siger endda, at det at blive far eller mor er selve meningen med livet. Men nogen gange banker krisen på, og så gør livet som mand og far ondt.
Og hvad gør vi så som fædre, når vi bliver ramt af en krise? Bliver vi sure hus-tyraner, der skælder ud på alt og alle? Burer vi os inde på badeværelset med vores telefon? Begraver vi os i arbejde? Bliver vi vores koner utro i et forsøg på at mærke livet og høste lidt anerkendelse? Eller beder vi om hjælp? Rækker vi ud mod en ven, en ægtefælle eller en terapeut, som kan være med, når vejen virker uoverkommelig?
I løbet af 2020 vil jeg forsøge at lave tre meget forskellige afsnit af The FAR Side, som sætter fokus på mænd i krise. Jeg tænker, at det bliver for voldsomt, hvis de kommer lige i hælene af hinanden. Derfor vil jeg sprede dem hen over året.
Egentlig har jeg det dogme, at jeg kun vil have fædre som gæster. Men engang imellem gør jeg en undtagelse, når det virker oplagt. Og denne gang er det altså en MOR, der skal gøre os klogere på The FAR Side.
Følg Katrine Axholm på axholm.com
Følg The FAR Side på Facebook og Instagram.
The post #051 Katrine Axholm – Mænd i krise (FAR i krise 1. del) appeared first on The FAR Side.
Christoffer, Jesper og Johnny mødes i Jespers herreværelse til en fejring af fejl, mangler, succeser og oplevelser på The FAR Side.
Tilsammen har vi ni børn, så snakken går livligt om den førstefødte, den svære toer og fars rolle i det hele. Livet som ungkarl er for længst lagt bag os, og livet med mere end et barn på the FAR FAR side handler om fravalg og prioriteringer. Kun ved at skære nogle store lunser fra kalenderen er det muligt at skabe det gode liv med tid til både børn, koner og alenetid.
Vi har talt med en lang række gæster og eksperter, og det har været lærerigt, sjovt og spændende. Podcasten har åbnet dørene for os til Vores Børn, Go’ Morgen Danmark, Folkemødet, Aarhus Festuge osv. osv. Vi fortæller anekdoter og røverhistorier fra podcastens historie og kaster et blik på fremtiden. Hvordan har The FAR Side udviklet sig gennem de første 50 afsnit? Og har vi mon mod til at tale om afsnit 100 allerede nu?
Ugens FARoplevalse har været fast element siden det første afsnit. Vi kommer med hver vores nomineringer, og kårer en Top 3:
På 3. pladsen: Frossen kylling – Christoffer fortæller i afs. 2, hvordan han havde svært ved at finde far-følelsen, da han fik Alma i armene første gang.
På 2. pladsen: Blancheret barn – Alma kommer ud for en alvorlig skoldning hjemme i køkkenet. Christoffer fortæller i afs. 20, hvordan samvittigheden nager, fordi ulykken skete, mens han var sammen med Alma.
Og endelig … på 1. pladsen: Han har det godt – I afs. 33 fortæller Jesper, hvordan han fik en ”nærdødsoplevelse,” da han og Anna troede, at de var ved at miste Vitus. Det er enhver forælders værste mareridt. Og historien får os alle til at huske, at det vi har er flygtigt, og at vi skal værne om det og nyde hvert minut af livet med vores børn.
Ugens anbefaling fra Jesper er Danmarks Radios Hr. Skæg, som er en genial formidler af bla. talrækken og alfabetet. Johnny fortæller en personlig beretning om, hvordan Hr. Skæg alias Mikkel Lomborg har en imponerende evne til at række ud til det enkelte barn – selv på sociale medier.
Christoffer anbefaler Sigurd Barretts bøger til højtlæsning. Biblen og de nordiske og de græske guder bliver taget under kærlig behandling, så de får nyt liv blandt moderne børn.
Hvis du gerne vil støtte The FAR Side, så vi kan lave endnu flere episoder og også forny vores udstyr løbende, har du flere muligheder:
– Du kan støtte os på 10er.dk, hvor du kan donere et valgfrit beløb, hver gang vi uploader en episode.
– Du kan lytte til The FAR Side på Podimo, der som de eneste sender et cut af indtægterne videre til dem, der har lavet indholdet.
Følg The FAR Side på Facebook og Instagram. Johnny kan du følge på Instagram.
The post #050 Jubilæum m. Christoffer og Jesper appeared first on The FAR Side.
Nytårsaften 2015 blev Jesper og Christoffer enige om, at de ville skabe et kreativt produkt, når nu de skulle på barselsorlov samtidigt. Som timerne og rommen forsvandt trådte omridset af en podcast frem af tågerne. The FAR Side var fra starten ledsaget af bobler og fyrværkeri. Og her små fire år senere nærmer vi os et jubilæum. Næste gang du hører fra os, er det episode 50, der tikker ind på din telefon.
Man kan sige, at The FAR Side består af 50 timers faroplevelser. Og derfor har vi sat os for at lave en top 10 som en gave til lytterne. For at snævre feltet ind, har vi taget udgangspunkt i de 65 oplevelser, der i årenes løb er blevet præsenteret som Ugens FARoplevelse.
Vi har lavet en afstemning efter Vild med Dans-reglerne. En håndfuld lyttere har stemt på deres favoritter, og det samme har nuværende og tidligere værter. De to resultater er så skrevet sammen til et samlet resultat.
På en delt 10. Plads:
Vi får slik hver dag
Erik B. Jørgensen fortæller i afs. 37, hvordan han har været på 45 dages vildmarkstur med sin datter Karen.
Også på en delt 10. Plads:
Barn på samlebånd
I Aarhus Festuge 2018 optog vi afsnit 36 foran et morgenfriskt publikum. Christoffer fortalte hvordan børn og voksne ikke altid er på samme frekvens.
Og endelig på en delt 10. Plads:
Jeg skal ikke være blød
I afsnit 29 er det igen Christoffer der står for en stemmesluger.
På 9. Pladsen:
Tykke Ole
Thomas Skov har været gæst på The FAR Side tre gange. Hans bidrag til top 10 finder vi i afs. 43.
På 8. Pladsen:
Om lidt er det væk
I afsnit 31 er Jesper i det eftertænksomme hjørne.
På 7. Pladsen:
Vi var sammen i at grine
En af mine favoritter stammer fra afsnit 10, hvor Christoffer viser, hvordan de simple glæder ofte er de største.
På 6. Pladsen:
Hovedet mellem benene
De første 36 afsnit følger Vitus og Alma efterhånden som de voksede op. Derfor er de første fem afsnit præget af historier om førstegangs fædre og deres udfordringer, fejltagelser og refleksioner. Og som alle ved, er historier fra selve fødslen noget, man vender tilbage til gang på gang.
På 5. Pladsen:
Massakren i Føtex
Den vel nok mest legendariske titel til en Ugens FARoplevelse leverede Christoffer i afs. 15.
På 4. Pladsen:
Twix eller frugtstang
Vi gemmer 1.-2.-3. Pladsen til jubilæumsudsendelsen. Men vi slutter stadig af med et brag. På 4. Pladsen finder vi nemlig lytternes absolutte favorit.
Jesper fortæller i afs. 17, hvordan man kan komme grueligt galt af sted, hvis man stikker en nødløgn i postnummer 8000 Spelt.
Alle tiders FARoplevelse er blevet til efter en afstemning blandt et lytterpanel bestående af Mona, Luna, Thea, John (der laver vores voiseover) og Allan fra bloggen Barnligfar. De har lyttet sig gennem tretimers FARoplevelser, inden de var klar til at stemme. Det samme har juryen bestående af tidligere og nuværende værter: Jesper, Christoffer og mig selv.
Tak for indsatsen til jer alle. Og tak til Radio Randers for lån af udstyr.
Hvis du gerne vil støtte The FAR Side, så vi kan lave endnu flere episoder og også forny vores udstyr løbende, har du flere muligheder:
– Du kan støtte os på 10er.dk, hvor du kan donere et valgfrit beløb, hver gang vi uploader en episode.
– Du kan lytte til The FAR Side på Podimo, der som de eneste sender et cut af indtægterne videre til dem, der har lavet indholdet.
Følg The FAR Side på Facebook og Instagram. Johnny kan du følge på Instagram.
The post #049 Alle tiders FARoplevelse appeared first on The FAR Side.
Da jeg besluttede sammen med min kæreste, at vi skulle have vores første barn, kastede vi os ud på dybt vand. Ganske vist var hun pædagogmedhjælper; men lad os nu være ærlige: Vi vidste intet om, hvad vi gik ind til. Jeg anede intet om at være far. Jeg kunne selvfølgelig have købt en bog om emnet. Men der var bare ikke en succes-manual på markedet skrevet af en far til fædre. Sådan noget i retning af ”Her er alt hvad en far bør vide.”
Det vil sige: Ikke før nu! For jeg sidder faktisk med sådan en bog i hånden – helt frisk fra trykkeriet. Og wow, den er flot. Layoutet af Kenneth Schulz med guldtryk på forsiden og gennemillustreret af tegneren Martin Sommer.
Forfatteren Thomas Skov skriver om sin bog:
”Den er fuld af oplevelser fra mit liv som far, og så har jeg forsøgt at skrive alt det, jeg gerne selv ville have vidst.
Der er skrevet utallige bøger om hvordan det er at blive mor, men hvad går egentlig igennem en mands hoved, når han bliver far? Det kan du blive meget klogere på i “Hvad enhver far bør vide”, hvor jeg deler ud af mine og en række andre fædres tanker om livets store mirakel. Forvent ikke den gyldne metode til at få babyen til at sove, ammetricks eller hvordan du opdrager den næste Michael Laudrup. For der findes – desværre – ingen startmanual til at blive en god far. I “Hvad enhver far bør vide” kan du dog finde sjove, genkendelige og ikke mindst betryggende tanker, råd og tips til alle fædre. Budskabet er, at du er vigtig – at du ikke er alene. Vi, de andre fædre har din ryg. Du har os.”
Thomas Skov er journalist og debattør. Han var i en årrække ansat på Danmarks Radio, hvor han startede som praktikant på De Sorte Spejdere og fik sit store gennembrud i Det Nye Talkshow – med Anders Lund Madsen.
Bedre Barsel og The FAR Side har inviteret Thomas Skov på besøg i Barselshuset i Aarhus til en samtale om bogen. Vi optager foran et publikum, så under vejs vil der være mulighed for at høre spørgsmål og kommentarer fra salen.
Hvis du gerne vil støtte The FAR Side, så vi kan lave endnu flere episoder og også forny vores udstyr løbende, har du flere muligheder:
– Du kan støtte os på 10er.dk, hvor du kan donere et valgfrit beløb, hver gang vi uploader en episode.
– Du kan lytte til The FAR Side på Podimo, der som de eneste sender et cut af indtægterne videre til dem, der har lavet indholdet.
Følg The FAR Side på Facebook og Instagram. Johnny kan du følge på Instagram.
The post #048 Thomas Skov live – Hvad enhver far bør vide (2. del) appeared first on The FAR Side.
Johnny er taget på Frederiksberg for at tale med Morten Resen, founder og CEO i GoLittle – firmaet der har som mission at gøre livet lettere for alverdens børnefamilier. GoLittle står bag to apps, som vi gerne anbefaler:
Mambeno – madplaner for børnefamilier
GoLittle – mødested for legeaftaler og anbefalinger til gode oplevelser og faciliteter for børnefamilier
Morten Resen fortæller, hvordan han og hans hustru Marlene skiftede fra to vellønnede jobs hos TV2 til et liv som iværksættere. Hvordan det var planen, at de faste rammer skulle skiftes ud med et mere fleksibelt arbejdsliv med mere plads til børnene og hinanden. Lyt med og få svaret på, i hvilket omfang forestillingen om det frie liv med foden under eget bord også stod mål med virkeligheden.
Går du med en drøm om at blive selvstændig, anbefaler vi, at du hører dette afsnit af The FAR Side – inden du giver dig i kast med samtlige afsnit af Mortens egen startup-podcast.
Ugens FARoplevelse byder på et besøg på creative-space.dk, hvor hele familien var i det kreative hjørne. Lad det være en inspiration for alle, der bor i nærheden af København, og alle der planlægger en ferie i Kjøwenhavnstrup i nær fremtid.
Ugens anbefaling er lidt af en da capo, fordi Palle Bo faktisk også brugte den i afsnit #042. Men da den er en original ide fra Morten Resen, tager vi den gerne med en gang til: Første søndag i hver måned er ’bestemmedag’, hvor familien Resen på skift står for planlægningen. Søn, datter, mor, far og så forfra igen, så alle får tre bestemmedage om året.
Hvis du gerne vil støtte The FAR Side, så vi kan lave endnu flere episoder og også forny vores udstyr løbende, har du flere muligheder:
– Du kan støtte os på 10er.dk, hvor du kan donere et valgfrit beløb, hver gang vi uploader en episode.
– Du kan lytte til The FAR Side på Podimo, der som de eneste sender et cut af indtægterne videre til dem, der har lavet indholdet.
Følg The FAR Side på Facebook og Instagram. Johnny kan du følge på Instagram.
The post #047 Morten Resen gør livet lettere for alverdens børnefamilier appeared first on The FAR Side.
På Folkemødet 2019 taler The FAR Side med Thomas Skov og Svend Aage Madsen fra projekt Far for Livet. Samtalen blev optaget foran et live publikum i Nordea Fondens Villa Gode Liv på hovedgaden i Allinge. Et stort og engageret publikum stimlede sammen under den bagende sol til en snak om de mange udfordringer og muligheder, man har som moderne far.
Blogger, tv-vært og far Thomas Skov Gaardsvig og psykolog, forskningsleder, far og bedstefar Svend Aage Madsen samtaler og deler anekdoter om livet som far i dag og gennem tiden. De to har begge markeret sig i debatten om fædre og faderskab, men kommer fra vidt forskellige udgangspunkter og ikke mindst generationer. Samtalen omhandler blandt andet hvordan farrollen har ændret sig gennem tiden, hvordan den ser ud i dag og ikke mindst hvad faderskabet har betydet for de to.
Samtalen guides af Johnny Rosendal Møller Jensen fra The FAR Side podcast. Denne episode af podcasten er lavet i samarbejde med projekt Far for Livet under Forum for Mænds Sundhed og projekt Sangglad under Sangens Hus.
Følg Far for Livet på farforlivet.dk. Til at komme i gang med de gode snakke har vi udviklet brugsbogen ‘Forældre sammen’. Bogen stiller nogle af de spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn. I kan hente bogen gratis HER.
Følg Sangglad på sangglad.dk og under Sangens hus på Facebook.
Følg The FAR Side på Facebook og Instagram. Johnny kan du følge på Instagram.
The post #046 Thomas Skov og Svend Aage Madsen – Far for Livet appeared first on The FAR Side.
Henrik Marstal giver os et indblik i, hvordan han ser, vi kan få mere sang mellem far og barn. Hvad vi som samfund kan gøre for at bryde med idéen om, at det er mor, der står for sangen i hjemmet – og han fortæller, hvad han selv som musiker og far er inspireret af i sangens verdens sammen med sit eget barn.
Henrik er musiker, debattør og far til en (snart to).
Sangglad og The FAR Side har slået sig sammen om at lave en podcast om fædre og sang. Hele molevitten blev optaget live på Folkemødet 2019 – og nu kan vi slet ikke vente mere med at dele det spændende interview med jer.
Henrik Marstal har bl.a. været med til at udgive sangbogen Den nye sangskat der er et moderne supplement til Højskolesangbogen og De små synger. Men først og fremmest skal vi lytte til vores børn. Henrik fortæller, hvordan han selv er inspireret af sin søn på 1½ år, som glad og gerne synger uden tanke for de voksnes musikteori.
Er du far – og synger du med dit barn? Så del endelig ud af dit repertoire – der findes jo maaange flere sange end de klassiske børnesange. Så hvilke sange synger du med dit barn?
Følg Sangglad på sangglad.dk og under Sangens hus på Facebook.
Følg The FAR Side på Facebook og Instagram. Johnny kan du følge på Instagram. http://traffic.libsyn.com/thefarsidedk/045_Henrik_Marstal_-_Rigtige_mnd_synger.mp3
The post #045 Henrik Marstal – Rigtige mænd synger appeared first on The FAR Side.
Your feedback is valuable to us. Should you encounter any bugs, glitches, lack of functionality or other problems, please email us on [email protected] or join Moon.FM Telegram Group where you can talk directly to the dev team who are happy to answer any queries.