Kloge Koner

Femina

Gennem tusindvis af år har mennesker opsøgt kloge koner for råd, vejledning og svar. Kloge koner med evner og indsigt – fordi de har levet et liv, fuldt og helt, med selvindsigt og åbne øjne. I denne podcastserie opsøger vi nogle af disse kloge...

  • 52 minutes 52 seconds
    EPISODE 33 - Marie Brixtofte: ”Min far valgte alkohol over mig”
    Hvordan er det at vokse op som barn af en forælder, der drikker? En forælder man ikke kan stole på, som ikke overholder aftaler og som gang på gang vælger alkoholen over dig? Mød psykolog og forfatter Marie Brixtofte, der sidste år udgav den selvbiografiske bog ”Kun når det regner” om sin egen opvækst med en alkoholiseret far, den kendte politiker Peter Brixtofte.
    22 April 2020, 4:00 am
  • 47 minutes 56 seconds
    EPISODE 32 - Karen Pallisgaard: Slave af dine tanker? No more
    Meditation bliver udråbt til at være roden til alt godt: Mindre stress, mere kærlighed, mindre monkeymind og mere fokus, mindre lidelse og langt større livsglæde. Kloge Koner handler i dette afsnit om at gå fra at være slave af sine tanker og følelser til at være livskompetent og lykkelig – på trods af livets kaos. Ugens kloge kone er forfatter Karen Pallisgaard, netop nu er aktuel med bogen Hverdagsmeditation.
    15 April 2020, 4:00 am
  • 43 minutes 45 seconds
    EPISODE 31 - Signe Amtoft: Derfor får unge angst?
    Hvorfor er dagens unge så hårdt ramt af angst? Og ikke kun unge fra dysfunktionelle familier, men helt almindelige piger og drenge fra gode familier. Naboens datter, måske din egen datter. Ugens kloge kone er tv-vært Signe Amtoft, der er aktuel med bogen Noter om angst, der tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser med at være ung og angst.
    8 April 2020, 4:00 am
  • 49 minutes 36 seconds
    EPISODE 30 - Andrea Elisabeth Rudolph: Led dit selv – hver dag
    Hvordan møder du livets udfordringer uden frygt? Og hvordan finder du modet til at leve dine drømme ud, uanset hvad andre måtte forvente og mene? Mød tidligere tv-vært og kvinden bag skønhedsbrandet Rudolph Care, Andrea Elisabeth Rudolph, der i den grad evner at lede sig selv og leve livet modigt og autentisk.
    1 April 2020, 9:49 am
  • 24 minutes 37 seconds
    EPISODE 29 – Er du jaloux på porno?
    Kvinder er faktisk ikke snerpede eller jaloux over, at deres partner ser porno i stedet for at have sex med dem, selv om det måske umiddelbart virker sådan. Vi er derimod misundelige, fordi mænd har så meget lettere adgang til deres seksualitet og dyrker sig selv og deres pik meget mere, end vi kvinder tillader os selv. Det er tid til at fejre vores dejlige kusse, siger psykolog og parterapeut Sanne Neergaard i samtale med chefredaktør på Psykologi Christina Bølling.
    8 July 2019, 7:00 pm
  • 31 minutes 6 seconds
    EPISODE 28 - Kunsten at turde kærligheden
    Sangerinden Katinka havde faktisk aldrig haft en kæreste, da hun mødte Daniel, og hun forstod ikke helt, hvad han ville, men han nægtede at give op. Katinka har haft svært ved at give slip og turde kærligheden. Hun er ikke alene. Men hvorfor er det med kærligheden så svært? Og hvordan siger man egentlig ja til den? Feminas journalist Tine Bendixen taler i denne episode af Kloge Koner med Katinka - som nu venter tvillinger.
    2 July 2019, 7:23 am
  • 30 minutes 19 seconds
    EPISODE 27 - Sorg og cølibat
    Du får ikke kærligheden, hvis du ikke vil sorgen. Men hvordan kommer vi igennem den, sorgen, når den rammer? Vender vi den indad eller udad? Spiser vi efterfølgende af livet i kæmpe bider, eller tænker vi os om en ekstra gang, inden vi atter elsker? I denne uges Kloge Koner handler det om sorg som en transformerende kraft. Chefredaktør Camilla Kjems taler med terapeut og forfatter Anna Prip, hvis fars død medførte, at hun efterfølgende levede en periode i cølibat.
    24 June 2019, 7:00 pm
  • 47 minutes 54 seconds
    EPISODE 26 - Kvinder der ændrer verden
    Kan kvinder gøre det, som endnu ikke er lykkedes mænd på trods af tusindvis af år ved magten: nemlig, at gøre verden til et bedre sted? Og er det virkeligt muligt for en helt almindelig dansk kvinde at gøre en forskel – set med de globale briller på? Velkommen til podcasten Kloge Koner optaget live på årets Folkemøde på Bornholm. Ugens kloge kone er Katja Iversen, modtager af prisen som Årets Dansker 2018 og til daglig direktør i den internationale organisation Women Deliver. Katja færdes hjemmevant blandt præsidenter som franske Emmanuel Macron og premierministre som canadiske Justin Trudeau og er en af verdens mest indflydelsesrige feminister.
    17 June 2019, 7:00 pm
  • 33 minutes
    EPISODE 25 - Hvorfor taler vi så meget om vores kroppe?
    Der er ingen tvivl om, at mange kvinder i dag – i alle aldre – er meget optaget af deres krop, vægt og udseende. De fleste med et negativt fokus, som tager tid og glæde fra os. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvorfor er vi så optaget af vores ydre og af at passe ind i et snævert kropsideal? Det taler redaktionschef Dorthe Kandi om med ugens kloge kone, kropsaktivist Ida Ruud.
    11 June 2019, 9:19 am
  • 25 minutes 43 seconds
    EPISODE 24 - Stoffer? Ikke mit barn!
    ”Elskede børn ryger også ud i lort”, siger Lise Mühlhausen i denne udgave af Kloge Koner. Lise Mühlhausen og Peter Myginds søn Julius havnede i et stofmisbrug, da han var teenager. For de fleste er eksperimenterne bare en farlig leg, men for nogen klapper fælden. Det gjorde den for Julius. I Kloge Koner fortæller Lise Feminas journalist Tine Bendixen, hvordan det er at være forældre til et barn, der havner i et misbrug, hvordan man overhovedet opdager det og hvad i alverden, man gør ved det. Og så tager Lise livtag med sin egen skyld og skam over, at det overhovedet kunne ske for Julius.
    3 June 2019, 7:00 pm
  • 18 minutes 39 seconds
    EPISODE 23 - Kvinder – er vi til at stole på?
    Er kvinde kvinde værst? Eller kan vi i virkeligheden være hinanden bedst? Erhvervsrådgiver Loa Gottlieb ELSKER andre kvinder og mener, at moderne kvinder har glemt, hvor stærke vi er sammen. Det er tid til igen at sidde i rundkreds og så bagefter gå ud og tage de bestyrelsesposter, vi har fortjent. Feminas Christina Bølling har inviteret Loa ind i Kloge Koner til en snak om feminisme i 2019.
    27 May 2019, 7:00 pm
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2024. All rights reserved.