Efterspurgt foredragsholder, ledelsesrådgiver og forfatter Mads Bab taler med ledere i offentlige og private organisationer, forskere og andre rådgivere om deres praktiske erfaringer med ledelse og deres bestræbelser på at udvikle organisationer, der gør det godt og har det godt.
In this podcast I talk with Ph.D. Jef van der Hout from the Netherlands. Jef has studied flow in teams and has written his phd in this topic and published articles on the matter.
We all know flow – that feeling when you during work loose a sense of yourself. When you get so absorbed with what you are doing that time and space seems to disappear.
You might also know that feeling when you really click with the people on your team. Those moments where the collective comes together in a way where the sum is much greater that the individual parts. Well that’s team flow.
Where individual flow experiences in teams has been studied for many years Jefs work is really pioneering because it explores flow as a collective phenomenon. Researches have studied flow in bands and sports teams, but Jefs work breaks new ground in its emphasis on working teams.
Contrary to other ideas of organizational well-being teamflow is not a goal in It self. It is a way to approach work that allows us to perform well as a group and feel well as an individual at the same time.
Teamflow is not something we experience all the time. And that is perfectly fine. It is more about learning how we as a team perform as a coherent unit and how we collectively can ensure the right conditions when teamflow is needed.
In my talk with Jef we touch upon a range of topics like this but dive deeper into especially two things.
In the podcast Jef talks about a collective ambition as a starting point and something central to teams in Buurtzorg. This really got me thinking – where most organisations have a mission statement or similar – what do teams have to bring them together as a group?
Maybe we need more conversations and focus on what brings us together in our closer working groups?
Jefs strong emphasis on the collective ambition raises a need for a safe environment. Because with ambition comes risk and risk without safety is the direct route to stress and burnout.
You could say that the level of psychological safety in a team needs to be equal or larger than the ambition and pressure on that team.
Region Hovedstadens Center for Sundhed (CSU) har sat kursen mod mere ledelse og mindre styring. Afsættet er bl.a. Fredric Lalouxs tanker om TEAL, selvorganisering og helhedstænkning.
Læs med i vores artikel fra POV International
Vores rådgivning går langt videre end blot at håndtere forandring, men tilbyder ved hjælp af ny viden, empirisk forskning, skarpe indsigter og konkrete værktøjer et mere holistisk alternativ til at sikre performance og trivsel.
Indlægget Teamflow and Buurtzorg with Dr. Jef van der Hout blev først udgivet på Gnist.
Jeg har været så heldig at blive inviteret til kaffe af Hjalte Aaberg mens Hjalte stadig var administrerende direktør i region Hovedstaden.
I podcasten taler Hjalte og jeg om hans visioner for ledelse, om de dilemmaer og udfordringer, der er forbundet med ledelse i en politisk styret organisation.
Vi taler om hvordan, man sikrer mindre styring og mere ledelse. Vi reflekterer i podcasten begge over selvorganisering og de såkaldte TEAL organisationer som Fredric Laloux beskriver i den enormt succesrige bog Fremtidens Organisation.
Baggrunden for snakken med Hjalte Aaberg er at vi i 2018 og 2019 er i gang med et redskabsorienteret lederudviklingsforløb for lederne i Region Hovedstadens Center for Sundhed. Vi drøfter dilemmaer i ledelsen af en politisk organisation, hvor man på den ene hånd er nødsaget til at styre organisationen med retningslinjer og kontrolinstanser mens på den anden hånd leder efter løsninger til at håndtere udfordringen med en organisation, der i stigende grad frustreres af selvsamme styring og kontrol.
Fredric Lalouxs pointer er interessante af den simple årsag, at de peger på nogle radikalt anerledes måder at sikre bæredygtige organisationer. I sin essens handler det om at gøre organisationer til et sted, hvor mennesker trives og ikke bare præsterer. Et sted der frisætter menneskers potentialer – både det individuelle og det kollektive.
Fredric Laloux præsenterer et håbefuldt bud på organisationen som et sted, hvor man har erkendt, at den er så meget mere end den ledelse, der er sat til at styre den. Et sted, hvor kollektiv handlekraft og ikke lederens gennemslagskraft er det, der bringer den videre.
Snakken med Hjalte gjorde mig klogere på især en ting. Man kan ikke implementere sig til en TEAL organisation. Fredric Lalouxs tanker er ikke en opskrift, der kan lægges over en organisation.
Fra et pragmatisk ståsted handler det især om at fjerne de forhindringer, der spænder ben for en meningsfyldt hverdag. En hverdag hvor vi gør det godt og har det godt.
For mig står det også klart hvor meget mod det kræver og hvor bevidst især ledelsen bliver nødsaget til at agere.
Jeg tror dog ikke vi kan tænke os til den bevidsthed. Vi må handle os til den. Igennem små tiltag, små eksperimenter og små justeringer må vi blive bedre til at fremme den kollektive intelligens og handlekraft.
Det er det Hjalte Aaberg og jeg taler om i denne podcast.
Region Hovedstadens Center for Sundhed (CSU) har sat kursen mod mere ledelse og mindre styring. Afsættet er bl.a. Fredric Lalouxs tanker om TEAL, selvorganisering og helhedstænkning.
Læs med i vores artikel fra POV International
Vores rådgivning går langt videre end blot at håndtere forandring, men tilbyder ved hjælp af ny viden, empirisk forskning, skarpe indsigter og konkrete værktøjer et mere holistisk alternativ til at sikre performance og trivsel.
Indlægget Mindre styring og mere ledelse i Region Hovedstaden med Hjalte Aaberg blev først udgivet på Gnist.
Centralt for dialogen står at styrkebaseret ledelse handler om kerneopgaven, og hvordan man bedst indretter arbejdspladsen så flest mulige medarbejdere får deres faglighed i spil.
I Varde kommune har man siden 2016 arbejdet med styrkebaseret ledelse, og i dag er ledelsesformen blevet naturlig praksis flere steder i kommunen:
”Hele udgangspunktet for at arbejde med styrkebaseret ledelse var for os at nedbringe sygefraværet i kommunen. Det ligger os meget på sinde, at vores medarbejdere både ’gør det godt og har det godt’. I dag ser vi faktisk, modsat en del andre kommuner, en reduktion i sygefraværet. Det er næppe den styrkebaserede tilgang alene, der gør forskellen. Men vi tror på, at det har været en indsats, som har haft indflydelse på det samlede billede. For lederne, som har deltaget på kurset, har det gjort en forskel at få sat ord på det at lede ud fra den anerkendende tilgang – og aktivt at fokusere på medarbejdernes styrker. De har alle fået nogle konkrete værktøjer med sig, som de kan omsætte i praksis.”
Sådan siger Rolf Bendixen Huusmann Jakobsen og Susanne Westergaard fra Kommunes HR.
Vi har for Varde Kommune uddannet 75 ledere i styrkebaseret ledelse og fra de forløb, er der kommet mere end 148 refleksioner om styrkebaseret ledelse.
Samlet kan man sige, at styrkebaseret ledelse handler om at skabe effektive og sunde organisationer, hvor medarbejdernes trivsel kan måles, vejes og ses på bundlinjen.
Med andre ord: Hvis din organisation forstår og formår at bringe medarbejdernes styrker og ressourcer i spil, og der igennem skabe en kollektiv robust organisation, fører det ofte til vækst – både for medarbejderne, men også for din forretning.
I podcasten uddyber Pia Kehlet og Susanne Westergaard, hvordan man i praksis lykkes med at få styrkebaseret ledelse til at hænge sammen med løsning af kerneopgaven, og hvad de har gjort i praksis.
Indlægget Styrkebaseret ledelse i Varde Kommune blev først udgivet på Gnist.
Mads Bab taler med Julie Kock Clausen og Ida Holst Nielsen om deres praktiske erfaringer i arbejdet med selvorganisering. Julie og Ida er henholdsvis leder og medarbejder i BUF Akademi. BUF Akademi er en mindre drifts-enhed i Københavns Kommune Børn og Unge forvaltning. Afdelingerne varetager de administrative opgaver forbundet med forvaltningens kursus og uddannelsestilbud.
Lyt til podcasten her eller på iTunes eller læs mere i DJØF Bladet hvor journalist Maiken Skeem undersøger eksemplet fra BUF Akademi.
Stadig flere private og offentlige organisationer indfører selvstyrende teams og andre selvorganiserende principper. Målet er at de selvstyrende teams forbedrer konkurrenceevnen, øger kvaliteten i den service eller det produkt, der leveres. Det er et klart mål at selvorganisering medvirker til at teamet gør det bedre.
Lykkes udviklingen, kan man forvente at den øget selvorganisering forbedrer teamets trivsel og oplevelse af mening i arbejdet. De gode eksempler på selvstyring vidner om tættere kollegialt fællesskab, øget kollektiv robusthed og mere tillid, leder og medarbejder imellem. Grundlæggende handler det om at sikre den bedst mulige indflydelse på eget arbejde.
Selvorganisering får dog ikke altid den ønskede effekt. For ofte er der tale om pseudo-indflydelse fordi, der ikke prioriteres tid til at sikre en holdbar omstilling. Udviklingen forceres og kravene til medarbejderne stiger uden at de mødes med ressourcer eller bare tid til at forholde sig til ændrede arbejdsgange.
Man kan ikke bare beslutte sig for at være et selvstyrende team, og ledere, der tror, at det blot handler om holdninger og proaktivitet misser pointen. Teamet skal i samspil med egen leder lære, hvordan den ændrede arbejdsform håndteres i hverdagen.
I BUF Akademi har vi medvirket til at udvikle en holdbar og sund selvorganisering, hvor teamets individuelle og kollektive potentiale er frigivet. Vi har lænet os op af metoder fra aktionslæring og værktøjer, der anvendes af teams, der arbejder med agil transformation. Vi har testet og reflekteret over værktøjer som tavlemøder, roller, snitflader og nødvendigheden af løbende refleksion.
Psykologisk Tryghed
Læringssprints
Handlekraft
Indlægget Selvstyrende teams i Københavns Kommune blev først udgivet på Gnist.
Kender du ikke Kvadrat, skal du bare købe et møbel- eller designmagasin så kan du ikke undgå at se deres produkter eller læse om deres tilgang til design. For Kvadrat har indtaget førerpositionen på markedet for designtekstiler, og siden Anders Byriel og Mette Bendix overtog virksomheden fra deres fædre, er udviklingen bare gået en retning. Den rigtige retning. For det er ikke kun kunderne, der er vilde med Kvadrat, medarbejderne er også. Det viser deres trivsels- og tilfredsheds målinger i hvert fald klart og tydeligt.
I en artikel, som vi har skrevet til magasinet Uddannelse og Udvikling, der udgives af Dansk HR siger Mads Nygård, der er Senior Vice President for Strategi og HR, at
“Kvadrat kan kun sikre en bæredygtig vækst ved at tage udgangspunkt i de eksterne ”krav”, der stilles til virksomheden. Når kompleksiteten i omverdenen stiger, kræver det en stor intern agilitet for at kunne tumle med den nye virkelighed. Det kræver organisatorisk læring, så kompleksitet kan vendes fra at være en trussel mod high performance til at kunne omfavnes den og blive en styrke.”
Mads Bab har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Kvadrat siden 2007. Samarbejdet har kredset om dele af de læringstiltag, som virksomheden har iværksat. Det er derfor, vi er glade for at kunne præsentere denne podcast, hvor Mads taler med Mads Nygård om, hvordan performance og læring går hånd i hånd.
Vores rådgivning går langt videre end blot at håndtere forandring, men tilbyder ved hjælp af ny viden, empirisk forskning, skarpe indsigter og konkrete værktøjer et mere holistisk alternativ til at sikre performance og trivsel.
Indlægget Performance og læring i Kvadrat blev først udgivet på Gnist.
Your feedback is valuable to us. Should you encounter any bugs, glitches, lack of functionality or other problems, please email us on [email protected] or join Moon.FM Telegram Group where you can talk directly to the dev team who are happy to answer any queries.