Poptillægget

Lucia Odoom er vært, når Politikens ugentlige podcastmagasin, Poptillægget, dyrker popkulturelle tendenser inden for film, tv, musik og tidstypisk internetstøj.

  • 1 hour 4 minutes
    Palæstinas poetiske protestbevægelse

    Protestbevægelserne kan høres i gaderne verden over, men kampråbene, der kalder på et frit Palæstina, er også begyndt at sive ind i kulturen. Foruden slagsangene og bannerne griber protesterne også fat i den poesi, der lige nu siver ud som vidnesbyrd fra de sønderbombede områder, og som ligeledes bliver skrevet i solidaritet langt fra krigszonen. I dette afsnit af Poptillægget taler vi om protestpoesien som kulturhistorisk momentum og om de digte, der skaber forbindelse til både fortid og fremtid.

    PANEL

    Elias Sadaq, digter og dramatiker. Anbefaling: Se tredje sæson af serien ’Abbott Elementary’

    Sadaf Hayat, designer. Anbefaling: Sug viden til dig gennem lydbøger og aviser 

    Sabitha Söderholm, forfatter. Anbefaling: Læs bøgerne ’Moderens mark’ af Djingiz Ajtmatov og ’Gamle danske vejrvarsler’ af Ib Askholm

    Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs bøgerne ’Deep Purple’ af Christel Wiinblad og ’Love Looks Bleak’ af Ulrikke Bak

    Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen

    17 May 2024, 7:30 am
  • 14 minutes 49 seconds
    Højtlæsning: Hør digter Sebastian Nathan læse sit essay om Jerusalem

    I anledning af denne uges afsnit om Palæstinas poetiske protestbevægelse udgiver vi en oplæsning, hvor digter Sebastian Nathan læser sit essay ’En slags sensommer, i hvert fald i dag’. I teksten, der er fra 2019, reflekterer han over sit ophold i Jerusalem, og hvordan det er at være i en by, som mange slås om. 

    17 May 2024, 7:22 am
  • 1 hour 3 minutes
    Hvordan slutter man fred med sin personlige stil midt i sommertøjskrisen?

    Poptillægget holder pause i denne uge, men vender stærkt tilbage i næste. Indtil da genudgiver vi vores sommertøjskrise-tillæg, der guider dig gennem solstressen og følelsen af, at garderoben hele tiden føles mangelfuld. For her i foråret kan det føles som om, at det hele tiden er modeuge. Men frygt ej! Vi klæder dig på til at blive bedre til at lytte til din egen æstetiske intuition med lidt hjælp fra popkulturen.

    10 May 2024, 4:00 am
  • 1 hour 11 minutes
    ‘Challengers’ har bragt sexscenen tilbage

    I denne uge dykker Poptillægget ned i ‘Challengers’ kløgtige kombination af sport og romance, og så taler vi om, hvad sexscener kan, når de er bedst. 

    Gæster og anbefalinger:

    Linea Maja Ernst, forfatter og journalist på Weekendavisen. Anbefaling: Tag på Fuglsang Kunstmuseum og oplev udstillingen ’Som brødre’

    Johannes Fogtmann, journalist på Weekendavisen. Anbefaling: Oplev EU-parlamentet i Strasbourg 

    Johanne Schwensen, psykolog og iværksætter på platformen ’It’s Complicated’. Anbefaling: Deltag i It’s Complicated’s online bogklub

    Vært: Lucia Odoom: Læs ’Hundrede børn’ af Fine Gråbøl

    Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen.

    3 May 2024, 4:00 am
  • 1 hour 23 minutes
    Musikken, mændene og momentummet: Om Taylor Swifts nye album

    Taylor Swift er ude med et album, der viste sig at være et dobbelt album, som bærer den ømme titel ’The Tortured Poets Department’. Albummet er fyldt til randen med heartbreak-hymner og det er velkendt territorium vi befinder os på. Hjertesorgerne hersker, kærligheden er som et gerningssted og romancens tømmermænd blander sig med selvransagelsens bittersøde selvretfærdighed. Det hele ligger og sitrer i de 31 overtænkende sange. 

    Panelet kigger sig omkring i Taylor Swifts torturerede poesi, de taler om myterne, mændene og fjenderne som sangene handler om. Og så prøver de at finde ud af om der er plads til hendes nye glade, sporty kæreste i hendes sangunivers, eller om Travis Kelce simpelthen er for glad i låget til at blive en fremtidig forslået Taylor Swift sang. 

    Gæster og anbefalinger:

    Mads Axelsen, PR- og kommunikationsmedarbejder hos Blaagaardsteater: Hør podcasten ’song exploader’ om Shania Twain

    Sigrid Adamsson, litteraturkritiker på Politiken: Læs ’Kvinder i vesten’ og se den nye ’Bullshit’ tv-serie

    Sofie Aukdal, forfatter til den nye bog om Taylor Swift ’Mastermind’: Se ’To kolde fra kassen’

    Vært: Lucia Odoom: Hør soundtracket til ’Drive’ og se ’Baby Reindeer’ på Netflix

    Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen.

    26 April 2024, 4:00 am
  • 1 hour 6 minutes
    Førstehjælp til din livsstadiekrise: »Alle følelser er følt før de kommer til mig - og det er en lettelse«

    Ugens panel taler om hvorfor samtaler mellem generationer fylder meget lige nu og løser lytternes livsstadiedilemmaer ved hjælp af bøger, podcasts, serier og egne erfaringer. 

    Gæster og anbefalinger:

    Bodil Skovgaard, kulturjournalist på Dagbladet Information, anbefaler at se udstilling af den tjekkisk-jødiske kunstner Chaïm Soutine på Louisana 

    Alberte Winding, musiker, anbefaler at læse Lotte Kaa Andersens bog ’mit hemmelige liv’

    Tine Høeg, forfatter, anbefaler at læse digtsamlingen Nivå Bugt Strandenge

    Vært: Lucia Odoom: Hør Lauryn Hill

    Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen.

    19 April 2024, 4:00 am
  • 1 hour 8 minutes
    Tragedien var total, men Amy Winehouse er meget mere end det

    I denne uge har filmen ’Back to black’ premiere, og med den får sangerinden Amy Winehouse en genoprejsning og et nyt publikum. Amy Winehouses korte karriere som sangerinde bar præg af paparazzi-blitz og misbrug, men hun er meget mere end en sørgelig historie, der vaklede ind i rampelyset med højt hår og følelserne uden på tøjet. Vi taler om filmen og om Amy Winehouses indtog i en ny tid med blandt andet den indie-sleaze epoke, som hun stod i spidsen for. Og som nu gør sig gældende igen.

    Gæster og anbefalinger:

    Anna Gunvor Hyttel: Hør Voodoo med D’angelo

    Nanna Balslev, kulturjournalist og forfatter: Download app’en ’Calm’.

    Vært: Lucia Odoom: Hør Lauryn Hill

    Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen. 

    12 April 2024, 4:00 am
  • 1 hour 9 minutes
    COWBOY CARTER: Er Beyoncé blevet en kedelig opportunist?

    I denne uge tager vi cowboyhatten på og sætter os varsomt op på Beyoncés høje hest, når Poptillægget rider ind i ’Cowboy Carter’. 

    Albummet bliver flere steder kaldt perfekt, men panelet i ugens Poptillæg er uenige - også med hinanden. 

    Er Beyoncé bare en kæmpe opportunist, når hun hopper i cowboystøvlen og synger ’Jolene’? 

    Og er det egentligt et lidt kedeligt album, der bare prøver at være perfekt? Poptillægget tager jer igennem ’Cowboy Carter’s mange hatte, især de lidt høje af slagsen. 

    Nanna Balslev, kulturjournalist og forfatter: Læs ’DJIN’ af Elias Saddaq

    Ingrid Magnifique Baraka den anden halvdel af ’A seat at the table’: Se ’Shogun’ på Disney+

    Vært: Lucia Odoom: Ser ’Ronja Røverdatter’ på Netflix.

    Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen 

    5 April 2024, 4:00 am
  • 56 minutes 47 seconds
    Hør eller genhør: 'Past Lives' er en game changer af en kærlighedsfilm

    Vi taler om den længselsfulde koreanske film ’Past Lives’ af Celine Song, der også var nomineret til to Oscars.

    Afsnittet udkom første gang 2. februar i år, men siden har filmen haft dansk premiere, i sidste uge, så hør eller genhør Poptillægget om ’Past Lives’. 

    ’Past Lives’ handler om de mennesker, vi engang var, de mennesker vi bliver, og hvordan vi tager versioner af os selv med videre, samtidig med at vi skiller os af med dele af os selv for at finde vores plads i verden. Det er en film om emigration og diaspora, det er en film om venskab, og det er en game changer af en film om kærlighed. 

    Gæster og anbefalinger:

    Sun Hee Engeltoft, filminstruktør: Se ’Tokyo Vice’ på Netflix og lyt til Beyonces ’Texas hold ’em’

    Sandra Yi Sencindiver, skuespiller og initiativtager til ’Et større billede’: Se ’Engelmord’ på CPH DOX og lyt til ’You must remember this’-podcast. 

    Elombe Brice Parfait, filmanmelder: Se ’Abbott Elementary’

    Vært: Lucia Odoom

    Redaktion: Lucia Odoom og Sille Westphal

    29 March 2024, 5:00 am
  • 55 minutes 34 seconds
    Air-magi: Mixtape fyldt med forårsforelskelse og 00'er nostalgi

    I anledning af at Air skal spille deres ikoniske album ’Moon Safari’ på festivalen Syd For Solen til august, dykker vi i denne uge ned i det helt særlige forårsforelskede album. Vi taler om 1998 som en stemning, vi romantiserer i vores samtid, og om musik, der får livet til at føles som en film. Vi laver et mixtape fyldt med Air-magi og med nyere musik, der er inspireret af bandet, og taler om ’indie sleaze’ og 00’ernes indtog i 2020’erne. 

    Airs ’Moon Safari’ er alt, vi har brug for lige nu, så læn jer tilbage og tag med ind i et ganske særligt elektronisk værk. 

    GÆSTER OG ANBEFALINGER:

    Esben Weile Kjær, billedkunstner - hør din sidste sommers yndlingssange, for at varme op til denne sommer. Fx: The Hellp - California Dream Girl

    Benedikte Granvig, radiovært på DR P2 - Læs Solvej Balle

    Lucia Odoom - hør ’Call Her Daddy’-podcast

    Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen

    22 March 2024, 5:00 am
  • 44 minutes
    Hvor er Kate Middleton? Vi går på jagt ad internettets mørke stier

    For de fleste af os, der er kronisk online, har den mærkværdige historie om den britiske kronprinsesse fyldt meget de seneste uger - måske endda for meget. Men i denne uge hopper Poptillægget med i kaninhullet og følger sporene fra Kate Middleton ad det mørke internets stier. For hvor er prinsessen? Har hun fået en BBL eller en abort? er hun stukket af med Pete Davidson? Eller sunder hun sig bare efter sin planlagte maveoperation og kommer tilbage efter påske? Teorierne er mere eller mindre obskure, men ligegyldig hvad foregår der noget mystisk i det britiske kongehus. Manipulerede billeder, selvmodsigende udmeldninger og en stadig manglende prinsesse. Velkommen til det deep dark web i Poptillægget.

    Gæster:

    Naima Yasin, sekretaritetsleder hos SAGA og dybt nede i Kate Middleton-sagen.

    Lars Eriksen, kulturskribent og har engang liveblogget fra Charles og Camillas bryllup. 

    Redaktion:

    Sille Westphal og Felix Katzenelson

    15 March 2024, 5:00 am
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2024. All rights reserved.