Vidkun Quisling, leder af det nazistisk inspireret parti Nasjonal Samling i Norge, talte til den norske befolkning på dagen for Tysklands invasion den niende april 1940. Quisling opfordrede sine landsmænd til at forholde sig i ro. Han mente, at nordmændenes fremtid lå i et racerent nordisk fællesskab med Hitlers Tyskland. Quisling navn er blevet et internationalt synonym for forræderi, men han var ikke alene om disse tanker. Rundt omkring i det tyskbesatte Europa var der ligeledes lokale nazister, som begyndte at kollaborere med besættelsesmagten. En aktuel norsk spillefilm om Vidkun Quisling er vores anledning til i dagens program at rette blikket mod kollaboratørerne, de som mente, at de var nationens frelsere, men endte foran en henrettelsespeloton. Adam Holm taler med instruktøren bag den biografaktuelle film "Quislings sidste dage" Erik Poppe og ph.d. i historie og lektor ved CBS Joachim Lund. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.

Den danske journalist Flemming Sørensen arbejdede i 1960'erne og -70'erne som korrespondent i Vesttyskland for forskellige danske medier. Men i 20 år arbejdede han også som spion for det kommunistiske DDR. Hvorfor solgte Sørensen oplysninger til den socialistiske diktaturstat? Hvad var det for en kamp, han mente at være en del af? Og hvordan formåede han at navigere i sine mange løgne og dækhistorier? Det belyser en ny bog om den danske spion. I anden del af dagens udsendelse handler det om historieformidling i børnehøjde. For hvis man tror, at den kolde krig ikke er for børn, tager man fejl. En ny bog vil netop berette om den komplekse koldskrigstid for de yngre generationer, som ikke selv har oplevet livet bag jerntæppet. I dagens udgave af 'Kampen om historien' sætter Adam Holm fokus på to aktuelle bøger, der begge dykker ned i den kolde krig. Medvirkende: Jesper Clemmensen og Vibe Termansen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Det er dagen for det længe ventede amerikanske præsidentvalg. Den ene kandidat Kamala Harris kalder i et interview på CNN Donald Trump for en fascist. Donald Trump på den anden side kalder sin modstander Kamala Harris for kommunist. Fascisme og kommunisme, som i løbet af det 20. århundrede har været skyld i krige, undertrykkelse og ulykke for millioner af mennesker, bliver trukket op af hatten i en amerikansk valgkamp i det 21. århundrede. Hvorfor er det disse totalitære ideologier, som Trump og Harris slår hinanden oven i hovedet med? Hvordan bruger de hver især historien i deres politiske kamp? Og bliver USA fascistisk under Trump og kommunistisk under Harris? Det er spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med tidligere USA-korrespondent og udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad Sidsel Nyholm og journalist, forfatter til flere bøger om USA og tidligere korrespondent David Trads. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

"Jeg synes, at læren af fortiden i Vietnam er blevet draget af præsidenter, Kongressen og det amerikanske folk. Vi bør i stedet fokusere på fremtiden". Lød det fra Præsident Gerald Ford, da han på en pressekonference d. 6. maj 1975, blev spurgt af journalisten, Helen Thomas, hvilken lære USA kan drage af krigen i Vietnam. Ugen forinden havde Viet Cong, den kommunistiske hær, indtaget Saigon og dermed afsluttet den ekstremt blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam, som amerikanerne i stigende grad var blevet en del af. Præsident Fords opfordring til at se fremad og lade besværgelige spørgsmål om individuelle og administrative fejltrin hvile er ikke blevet efterlevet. Tværtimod. USA's engagement i krigen har kastet amerikanerne ud i en årtier lang selvransagelse. Men hvordan har man fra amerikansk side bearbejdet dette historiske traume i det politiske liv, i samfundet og i populærkulturen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen. I redaktionen: Nanna Sloth-Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

I juli 1863 fandt det berømte og ikke mindst berygtede slag ved Gettysburg sted. I løbet af tre døgn kostede kampene intet mindre end 50.000 dræbte og sårede og blev dermed Nordamerikas blodigste slag nogensinde. I en mindetale udlægger Donald Trump slaget som både "stort, smukt, hæsligt" og repræsentativt for "så meget af dette lands succes". Lige nu står USA på tærsklen til et præsidentvalg og synes mere polariseret end måske på noget tidspunkt siden borgerkrigen - vi vil i dagens program se på, hvilken lære amerikanerne har draget af deres blodige fortid. Hvorfor bliver en krig, der fandt sted for 160 år siden ved med at forårsage uenighed? Hvordan mindes man krigen i henholdsvis Nord og Syd? Og kunne krigen have været undgået? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Anders Bo Rasmussen og Ph.d. i antropologi og lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet Mads Daubjerg. Redaktionen bag: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

"Der er egentlig våbenhvile her i Libanon, men den betyder reelt ingenting. Der har været 28 våbenhviler, som hver gang er blevet afløst af endnu mere forbitrede kampe. Det er nu et år siden, at Libanons sociale spændinger endeligt og uundgåeligt eksploderede i krig". Sådan lød det i en BBC-reportage fra Beirut fra 1976. Den elegante og livfulde by, der var kendt som Mellemøstens Paris, havde siden foråret 1975 været kastet ud i et dødeligt morads mellem stridende fraktioner. Krigen endte med at strække sig frem til 1990 og blev et internationalt anliggende med indblanding fra Syrien, Israel, Iran, Frankrig, USA og FN. Hvorfor blev dette lille land slagmark for så mange forskellige interesserer? Var det overvejende en religiøs konflikt mellem kristne og muslimer? Og hvordan har man i Libanon - som igen er ramt af krigshandlinger - bearbejdet den blodige fortid? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor i Mellemøststudier på Roskilde Universitet Sune Haugbølle og redaktør på DRs Udlandsredaktion og tidligere mellemøstenkorrespondent Sanne Gram Fadel. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

"I takt med at antallet af overlevende og flygtninge fra nazisternes dødslejre svinder bort, er det særligt påtrængende at bekæmpe Holocaust-forvrængninger." Sådan siger Michael Newman, talsmand for en britisk-jødisk menneskerettighedsgruppe. Han er forfærdet over den stærke fremvækst af folk, der udtrykker skepsis over for Holocaust. Tilsyneladende er stadig flere mennesker både i Europa og i USA i tvivl om, hvad der faktisk skete med jøderne under Anden Verdenskrig. Og samtidig er der politisk medvind til partier og politikere, som sår tvivl om nazisternes folkedrab eller placerer skylden for krigsudbruddet hos Winston Churchill og en "jødisk finanselite". Hvad er det historiefaglige belæg for denne Holocaust-fortrængning? Hvad er den politiske hensigt med at benægte eller relativisere seks millioner jøders død? Og hvordan bevidstgør man kommende generationer om, hvad der faktisk skete? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak og historiker og lektor ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

'Anstødeligt, blasfemisk og meget andet i den skuffe' - sådan lød det i 1984 fra daværende trafikminister Arne Melchior om kunstneren Jens Jørgen Thorsens maleri på en DSB-station af Jesus med et erigeret lem. Der var tale om religionskritik af den stiveste slags. I første halvdel af dagens program, skal det handle om religionskritikkens danmarkshistorie - om fritænkere, kættere, kunstnere og provokatører. I anden halvdel skal vi beskæftige os med jødiske købmænd, som i 1700-tallet rejste fra Marokko og satte sejl mod danske kyster. I en blanding af eventyrtrang og tvang krydsede de adskillige grænser i jagten efter et tåleligt liv. De fandt både velstand og indflydelse under de køligere himmelstrøg. I dagens udgave af 'Kampen om historien' sætter Adam Holm fokus på to aktuelle bøger, der på hver deres måde kaster nyt lys over danmarkshistorien. Medvirkende: Mikael Rothstein og Bent Blüdnikow Redaktør: Thomas Vinter Larsen Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies

"Vi er kommet tættere på 1930'erne i dag end for ti år siden" - sådan siger den verdensberømte britiske historieprofessor Niall Fergusson. På samme måde som i den såkaldte mellemkrigstid oplever vi økonomisk ustabilitet, politisk polarisering, opbrud i den internationale orden, autoritære lederskikkelser og yderligtgående partier, som tilbyder enkle løsninger på samfundets problemer. Dengang kulminerede krisen og uroen som bekendt i en verdenskrig. I dag er der frygt for en ny verdenskrig, enten i Europa, Mellemøsten eller over Taiwanstrædet. Historien gentager sig som bekendt aldrig, men den har det med at rime på sig selv. Spørgsmålet er, om vi befinder os midt i et sådant rim fra fortiden? Hvor langt kan denne parallel i grunden strækkes? Og hvad er den historiske lære af mellemkrigstiden? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Aarhus Universitet Niels Wium Olesen og Ph.d. og Postdoc. på Københavns Universitet Emil Eiby Seidenfaden. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.

Den 31. oktober 1984 blev Indiens premierminister Indira Gandhi skudt. Hun havde stået i spidsen for Indien i perioder med krig og politisk uro og blev dræbt i et attentat begået af sine egne livvagter. Fyrre år er gået siden den blodige handling mod landets første og hidtil eneste kvindelige leder. Hvorfor blev Indira Gandhi, som tilhængere tilbad som 'Indiens Moder', slået ihjel? Var hun, som på papiret ledte verdens største demokrati, en diktator i forklædning, sådan som kritikerne hævdede? Og hvilken anseelse har hun i nutidens indiske samfund? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Thomas Sehested og professor i Indien- og Sydasienstudier Ravinder Kaur. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

"Gud ramte Amerika i hjertet og ødelagde dets største bygninger. Vi må takke vores Gud for denne handling. Amerika blev ramt af rædsel fra nord til syd og fra øst til vest". Ordene faldt 7. oktober 2001 og kom fra Osama bin Laden - en saudiarabisk mangemillionær, som havde gjort den væbnede kamp for islam til sit kald og var ansvarlig for verdenshistoriens mest dødbringende terrorangreb 11. september 2001. Hvor langt ned i historiens muld skal man grave for at finde jihadismens åndelige rødder? Er den væbnede kamp en uadskillelig del af islam eller skyldes dens fremvækst undertrykkelse og elendige sociale forhold? Og kan man betragte jihadisme som en totalitaristisk ideologi på linje med fx fascisme og kommunisme? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Jakob Sheikh og professor i islamstudier Thomas Hoffmann. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.