Tal til mig

DR

Hvorfor tror du på Gud? Ugens gæst fortæller om det øjeblik der blev afgørende for hans eller hendes tro. Et program om troen, tvivlen og skæbnen. Vært: Iben Maria Zeuthen.

  • 56 minutes 44 seconds
    Dorthe Gerlach: Gud er ikke en fikser - Gud er en skaber
    Sangerinde og sangskriver Dorthe Gerlach siger hun har sin barnetro intakt. Men barnetroen findes i to versioner. Den hun besad før og efter hendes søster blev meget syg. Efter at have stået og kigget magtesløs på sygdommen måtte hun indse at Gud ikke er en fikser. Gud er en skaber. Og at tro på Gud er at være taknemmelig for det skabte. Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 30. oktober).
    28 October 2021, 4:00 am
  • 57 minutes 51 seconds
    Lasse Rimmer: præsters modstand imod homoægteskaber afgjorde sagen
    Standupkomiker og tv-vært Lasse Rimmers mor er præst. Og troen og viden om kristendom blev for Lasse en genvej til forældrenes opmærksomhed. Men egentlig mærkede han den aldrig. Lasses tro bestod af Lasses tanker om tro. Han mærkede til gengæld sin modstand mod visse dele af folkekirken, en morgen han sad og så tv. På den måde blev Lasse Rimmers intellekt både vejen til og vejen ud af tro. Men nu hvor han med al sandsynlighed er over halvvejs i sit livsforløb, er der muligvis noget andet end intellektet og de teoretiske tanker om tro, der banker på... Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 2. oktober).
    30 September 2021, 4:00 am
  • 56 minutes 28 seconds
    Lotte Andersen: hvad hvis Gud er en kvinde der sidder indeni jorden
    Skuespiller Lotte Andersen mistede sin stemme. Og fik at vide at hun ikke skulle regne med at den kom igen. For de fleste af os en angstprovokerende tanke, for Lotte, også en erkendelse af at miste sit arbejde og sin identitet. Hun lagde sig ned og overgav sig. Til en heling hun håbede ville ske. Og så begyndte hun at drømme. Om livets opståen, om døden, om tilværelsens cykliske bevægelser. Processer, der var udenfor det bevidste og kontrollerede. Ny 'Tal til mig' ude nu, om Gud som en kvinde der sidder indeni jorden og skal forløses af os mennesker. En lang messende tilbedelse af krigsgudinden Inanna. Og en virkelig spændende fortælling om hvorfor skuespillere noglegange træner med masker på. Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 4. september).
    2 September 2021, 4:00 am
  • 56 minutes 19 seconds
    Imran Rashid: Livet er ikke det spil Matador, vi tror det er....
    Læge Imran Rashid prøver at forstå, hvad mennesket er for en størrelse. Det var derfor han ville læse medicin. Men hvis man skal forstå mennesket, må man kigge på mere end det fysiologiske, siger han. Man må kigge på mentalitet, tro, relationer og spiritualitet. Lige sådan er det med menneskets trivsel: Hvis vi kun er styret af det målbare som fx succes, penge og resultater, går regnestykket ikke op. Vi er nødt til at have de dybere niveauer med. Disse erkendelser har han gjort sig gennem sin lægegerning og sit forfatterskab, men især var det erfaringer, der grundfæstede sig, da han som ung lægestuderende fulgte sin mors sygdomsforløb med ALS. Hun var muslim, og her så Imran, hvad den urokkelige tro gjorde for den terminale patient. "Jeg tror" siger Imran, "på noget der er større end os selv. Om det er fællesskabet, næstekærlighed, vores potentiale eller hvad det er. Vi er her af en årsag, der er større end bare at spille Matador." Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 28. august 2021).
    26 August 2021, 4:00 am
  • 57 minutes 2 seconds
    Charlotte Rørth: Jesus ser mig som menneske, før han ser mig som kvinde
    Charlotte Rørth: Jesus ser mig som menneske, før han ser mig som kvinde "Vores kultur hviler på en religion som baserer sig på fortællingen om en fødsel". Journalist og forfatter Charlotte Rørth ved godt, at kristendommen har et stærkt patriarkalsk islæt. Men ifølge hende, kan Biblen også bidrage med feministiske pointer, og styrke kvinder i den verden vi lever i. Charlotte Rørth fortæller i dette program om sit møde med Jesus som blev afgørende for hele hendes liv, om sin søns død og spejlingen i fortællingen om Jomfru Maria, og om at balancere rationalitet og spiritualitet og sorg og glæde. "Jeg er feminist fordi Jesus var feminist" siger hun, med henvisning til, at hun i kristendommen føler sig mødt som menneske, og ikke som "det andet køn", en kvinde. Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 21. august 2021).
    19 August 2021, 4:00 am
  • 57 minutes 5 seconds
    Knud Romer: At tro er som at tisse i bukserne
    Forfatter Knud Romer, tror ikke på Gud. Faktisk synes han at ideen om at skaberværket er guddommeligt, er degraderende for livets storhed. Følelsen af den store tomhed ramte ham som teenager og har forfulgt ham siden, men når han hører solsorten synge, er han i paradis. Paradiset findes på jorden, mener Knud. Selvom hans verden bliver mørkere og mørkere.... Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 26. juni 2021).
    24 June 2021, 4:00 am
  • 57 minutes 29 seconds
    Kristian Leth: jo mere erfaret troen er, desto mere tror jeg på det
    Komponist og musiker, Kristian Leth, forsøgte som 12 årig at forstå det ny testamente. Læse det, analysere det og så tage det endelige opgør med kristendommen. Efterhånden blev han som voksen mere og mere draget af mysticismen, det transcendentale aspekt og naturreligionerne, og nu, i en alder af 41, vil han idefinere sig selv som moderne animist. For ham handler tro mere om det erfarede end det studerede, og det, at sige "jeg aner ikke hvad der er på spil" er en af de vigtigste grundpiller i hans omgang med tro. En ting er sikkert: Det hele hænger sammen. Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 5. juni).
    3 June 2021, 4:00 am
  • 56 minutes 3 seconds
    Lars Muhl: "Hvis du vil gå os i møde, vil vi bøje os og samle dig op"
    Da musiker og mystiker Lars Muhl var 9 år, døde hans lillesøster. Det bragte ham ind i en dyb krise. 4 år efter ankom der en pakke fra en anonym afsender. I pakken var der en bog skrevet af en spirituel vismand, hvori der blandt andet stod: "Hvis du vil gå os i møde, vil vi bøje os og samle dig op". De ord blev vendepunktet for Lars. Lars Muhl har solgt flere hundredetusinder af bøger, og er oversat til 25 sprog og i denne udgave af "tal til mig" forsøger han at anvise vejen til det Guddommelige. Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 10. december 2020).
    10 December 2020, 5:00 am
  • 55 minutes 43 seconds
    Hella Joof: der står engle klar til at give en hånd med
    Da Hella var 28 år, slog hendes nabo døren ind til hendes lejlighed. Hun var alenemor, manglede penge og nu var hun også nødt til at flytte. "Jeg var helt nede og spise op", som hun siger. Men så spiste hun færdig, rettede blikket opad, og der kom englene. Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 12. november 2020).
    12 November 2020, 5:00 am
  • 55 minutes 55 seconds
    Peder Frederik Jensen: Det materialistiske menneske er åndløst
    Hvad sker der med din tro når noget af det du elsker allermest bliver taget fra dig og du straks derefter skal lære at elske på ny? Peder Frederik Jensen mistede sin mor samme uge som hans datter blev undfanget. Den tid startede et opgør med egoet, og en tilbagevenden til naturen og det intuitive. En åbning overfor det man måske kunne kalde det guddommelige. Vært: Iben Maria Zeuthen. (Sendt første gang 24. september 2020).
    24 September 2020, 4:00 am
  • 56 minutes 40 seconds
    Søren Pape
    Formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, har haft troen med sig fra barnsben. Men det var da han kørte galt, og slap med mindre kvæstelser, at troen rodfæstede sig. Vært: Iben Maria Zeuthen.
    27 August 2020, 4:00 am
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2024. All rights reserved.