Et nyt begreb indenfor den finansielle verden er på vej - Tokenisation. Med den måde at handle værdier på, vil du i fremtiden kunne blive medejer af din yndlings fodboldklub, et skovområde, veteranbiler, naboens hus eller hvad du ellers har lyst til at investere i. Kristian Sørensen, betalingsekspert og partner i Norfico forklarer her i programmet, hvordan det hele hænger sammen, og hvordan der nærmest ikke er grænser for, hvad du i fremtiden kan eje helt eller delvist.

Medvirkende:
Kristian Sørensen, betalingsekspert og partner i Norfico

Vært:
Anne Kejser

Har du styr på, hvad e-penge egentlig er? Måske tror du, at det er de penge, der står på dit Visakort eller Dankort. Men det er det ikke. I dette program forklarer betalingsekspert Kristian Sørensen, hvad e-penge egentlig er. Og så sætter han os ind i, hvad fordelene er ved at udvikle disse penge, og hvorfor centralbanker i hele verden lige nu har fokus på udviklingen af dem.

Medvirkende:
Kristian Sørensen, betalingsekspert og partner i Norfico

Hvad sker med vores adfærd, når penge ikke skal tages op ad pungen, men betalingen kan klares med et swipe?

(podcasten er på engelsk)

Jonas Hedman er professor i digitalisering på CBS. Han har blandt andet været med i et forskningsprojekt, der viser, at Sverige i praksis er kontantløst i 2023. Anne Kejser taler her med Jonas Hedman om, hvordan vores forbrugsmønstre ændrer sig i takt med, at vi oftere og oftere klarer betalingen med et swipe og ikke ser vores penge fysisk.

Kontanter bliver dyrere

I løbet af de seneste 10 år er kontanter i høj grad blevet erstattet af teknologi, og det betyder, at kontanter er blevet dyrere at bruge.

”Der kommer snart et tidspunkt, hvor det vil koste en butik mere at håndtere de kontanter, de får ind på et køb, end det beløb, de kan tjene på salget. Så de vil i praksis tabe penge på at tage imod kontanter. Jeg tror, nogle butikker allerede er i den situation i dag,” forklarer Jonas Hedman.

Derfor forudser han, at kontanter også her i Danmark vil blive endnu mindre brugt i almindelige butikker. Om kontanter helt forsvinder fra et samfund som det danske, vil ifølge Jonas Hedman afhænge af lovgivningen.

Pain of paying forsvinder

Spørgsmålet er, hvad der sker med vores adfærd efterhånden som langt de fleste betalinger sker med kort og mobil. Det er jo en lidt anden proces end at tage sedler og mønter op af pungen og lægge på disken.

”Vi ved, at folk er villige til at bruge flere penge, når de betaler digitalt, fremfor med fysiske penge. Der findes en teori, der hedder ’pain of paying’, som går på, at man oplever en lille fysisk smerte, når man skal afgive noget. Ifølge den vil man være mere modvillig mod at købe, når man betaler med kontanter. Og når det blot er et nummer på en skærm, så vil man købe mere,” forklarer Jonas Hedman.

Det er også nemmere at bruge penge, når man betaler digitalt, og derfor vil vi sandsynligvis også bruge flere. Man gør det, der er nemt.

”Der er også stadig nogle, der bruger kontanter til at styre deres økonomi. De hæver det, de må bruge, indtil de får løn igen. Det mister man uden kontanter, siger Jonas Hedman.

Forskel på generationer

Her skal man være opmærksom på, at der er forskel på generationer. Dem, der er vokset op med kontanter og dem, der er vokset op med kort og MobilePay.

”Jeg fik min første løn i kontanter, og jeg ser stadig mine penge for mig i kontanter. Så jeg har et mentalt link mellempengesedler og arbejde. Hvis man spørger unge mennesker, der aldrig har brugt kontanter, så forstår ikke hvorfor de skulle bruge dem. De foretrækker elektroniske betalingsmåder. Den generation vil have en anden oplevelse af penge, det er noget der er på deres telefon,” siger Jonas Hedman.

De sorte kontanter

I samtalen med Anne Kejser er Jonas Hedman også inde på, hvad en del af de tilbageværende kontanter i Danmark bliver brugt til.

”Jeg har kun set en 1000-kroneseddel én gang i de 13 år jeg har arbejdet i Danmark. Jeg var i lufthavnen, og der så jeg en mand, der købte en telefon med syv 1000-kronesedler. Så tænker man jo lidt over, hvor de penge kommer fra,” siger Jonas Hedman.

Der findes en sort økonomi i Danmark som primært fungerer via kontante betalinger.

”Min personlige holdning er, at det er ærgerligt at bruge skatteydernes penge på at hjælpe den sorte økonomi til at trives. Efter min mening burde vi ikke trykke og udstede 1000-kronesedler i Danmark,” siger Jonas Hedman.

Medvirkende:
Jonas Hedman, professor i digitalisering på CBS

Vært:
Anne Kejser

Bliv klogere på digitale penge

Samfundet er i evig udvikling – og det samme er vores sprog. Uden vi tænker over det, påvirkes sproget af samfundet, og det afspejler sig også i vores ordsprog. Nogle ordsprog vil med tiden forsvinde - men kommer der også nye ordsprog til? Det fortæller sprogforsker Michael Ejstrup om – med en række eksempler på både nye og gamle ordsprog.

Ifølge Michael Ejstrup er de fleste ordsprog bygget op omkring enten region (især kristendommen), vores personlige fysiognomi (kroppens udseende), vejrlig, mad eller landbrugs- og søfartsliv.

Nogle ordsprog falder fra, andre forbliver

Men i takt med samfundets udvikling forsvinder nogle gamle ordsprog og vendinger gradvist. De yngre generationer kender ikke til de hundrede år gamle situationer og begreber, der i ordsprogene henvises til – særligt ikke når det kommer til ordsprog vedrørende mad, region og landbrug- og søfart.

Samtidig med, at nogle ordsprog falder fra, forbliver andre. Det er særligt de ordsprog, der er dybt forankret i os mennesker og vores samfund. Det er ordsprog vi kan forstå og stadig håndtere, selvom de falder uden for vores nuværende værdier og livsstil.

Sprog er en social overenskomst

Samfundets udvikling – fx digitaliseringen – kan også danne grundlag for nye ordsprog. Nye ordsprog bliver dog ikke til over natten. Det tager lang tid før de er en del af sproget.

Sprog er en social overenskomst. Betydningen i sproget er noget vi forhandler os frem til i fællesskabet – over lang tid. Og det kræver, at nogle bruger den nye betydning i en lang periode, indtil det er socialt accepteret. Sproget er en fælles ting vi skal bruge til at kommunikere med.

Medvirkende
Michael Ejstrup, sprogforsker

Vært
Anne Kejser

Bliv klogere på digitale penge

I Kina betaler de med ansigtet. En statsstøttet teknologisk revolution har gjort Kina til frontløber.

Forestil dig, at din bank brugte kunstig intelligens til at vurdere din troværdighed. At ja eller nej til din ansøgning om billån eller huslån blev afgjort af dit ansigts mikro-bevægelser. Blinker du lidt for hurtigt med øjnene, holder du dem for længe lukket – eller bevæger du dem uvilkårligt fra side til side…

Det er et eksempel på, hvordan kinesiske virksomheder gør brug af kunstig intelligens i samspillet med deres kunder og forbrugere. Og det er interessant, for Kina har overtaget førertrøjen, når det gælder teknologi – og billedet er ved at vende, så det nu er Vesten, der er begyndt at kopiere kinesernes digitale ideer og forretningsmodeller.

Kina sætter nye standarder for teknologi

Ovenstående er hentet fra en udgave af podcasten Kejserriget, der sætter fokus på ”Kinas digitale udvikling”. I en samtale med Anne Kejser fortæller Kina-ekspert Christina Boutrup om nogle af de nye, digitale forretningsmodeller kineserne har udviklet, som en del af de seneste års teknologiske revolution i landet. En revolution, der har ført til nye standarder og bragt Kina foran de virksomheder, vi i Vesten er vant til at se som frontløbere.

”Jeg tror, der er rigtig mange beslutningstagere – både politikere og erhvervsledere – der har en blind vinkel her, fordi vi har det bare med at kigge kun på Amazon, Google og Facebook, når vi skal kigge på nye, digitale forretningsmodeller, men pointen er faktisk, at de er simpelthen længere fremme i Kina.”

I samtalen kommer Christina Boutrup også ind på bagsiden af medaljen. Hvordan teknologien øger statens muligheder for at overvåge den enkelte borger. Og hun ser på magtbalancen mellem Kina og USA – økonomisk og teknologisk, hvor Kina allerede har overhalet USA på udvikling af fx elbiler, droner, finansielle teknologier og praktisk anvendelse af kunstig intelligens.

WeChat og andre eksempler på Kinas forspring

WeChat er et af eksemplerne på, at kineserne er et skridt eller flere foran, fortæller Christina Boutrup. Fra starten som ren chat-app er WeChat vokset til en digital schweizerkniv til storbyernes moderne digitale liv. Den er en digital betalingsløsning til både fysiske butikker og avanceret online-handel. Man kan booke taxi, betale elregningen og meget mere. Samtidig byder den på masser af spil og underholdning – og som en af de mere kuriøse funktioner kan man sågar blive skilt vie WeChat.

Fra at være en kopi af Facebook er WeChat i dag en alt-i-en app med talrige funktioner, som både Facebook og Instagram lader sig inspirere af, fortæller Christina Boutrup.

Som andre eksempler på kinesernes forspring fremhæver Christina Boutrup betalingsappen Alipay, hvor man kan alt fra at bestille mad til at købe forsikringer og foretage investeringer. Og så er der den automatiserede sundhedsløsning Ping An Good Doctor, hvor konsultationen foregår uden fysisk møde mellem læge og patient, men som videokonsultation. Her kan én læge nå 6-700 patienter om dagen fordi en robot har klaret de indledende spørgsmål!

Staten gør innovation og udvikling attraktivt

I udsendelsen giver Cristina Boutrup et godt indblik i, hvordan den kinesiske statskapitalisme påvirker den digitale udvikling. Fra konkrete eksempler og forretningsmodeller til etik og moral.

Den kinesiske stat er den vigtigste driver for innovation og udvikling. Fordi den opsætter klare, strategiske mål, fx inden for robotteknologi eller udvikling af elbiler – og gør det attraktivt for virksomheder, der vil investere i de udvalgte områder. Det kan være ved at give gratis byggegrunde eller bygninger – eller tilbud om gratis samarbejder med forskere fra lokale universiteter.

”Man gør det så attraktivt at investere i udvalgte brancher, så pengene og hjernerne simpelthen valfarter dertil.”

Markedet skaber de nye kundeoplevelser

Når staten har lagt linjerne og strategien, er det virksomhederne og markedet der driver digitaliseringen og skaber de nye brugeroplevelser og forretningsmodeller. På markedsbetingelser. Og da der er flere internetbrugere i Kina end i Europa og USA tilsammen – er der en enorm konkurrence om at give kunderne de bedste oplevelser. Det fremmer udviklingen.

I modsætning til vestlige virksomheder, kan kinesiske virksomheder nærmest frit indsamle kundeoplysninger som kan bruges i udviklingen af nye kundeoplevelser, fx ved Alipay alt om deres kunder; hvad de køber, hvad de spiser, hvor de bor og hvem de bor sammen med – mens staten kigger med over skulderen. Her er endnu ingen beskyttelse af borgernes personoplysninger, ingen GDPR som i Europa.

Christina Boutrup tror på, det kan blive en fordel for de virksomheder, der sætter mennesket i centrum for teknologien. At GDPR og respekt for privatlivet kan blive et salgsargument på linje med bæredygtighed. Samtidig peger hun dog på, at stram databeskyttelse kan være en hæmsko i forhold til fx forskning og medicinudvikling.

Et vindue til fremtiden – på godt og ondt

På den ene side oplever kineserne en hverdag, som gøres lettere af de digitale muligheder. Noget af det virker helt scifi-agtigt, fx ansigtsgenkendelse som bruges i ”pay with a smile”, som gør det let at betale i supermarkeder og på togrejser. Ansigtet er både betalingskort og rejsekort.

På den anden side giver teknologien staten nye muligheder for overvågning. Det er netop tilfældet med ansigtsgenkendelse. Og det er også tilfældet med landets helt nye sociale kreditvurderingssystem, hvor den enkelte kineser vurderes ud fra opførsel. Her noteres personlige handlinger – fra velgørenhed til lovovertrædelser. God opførsel belønnes med point eller fordele. Dårlig opførsel giver en lav score, som fx giver begrænsninger i brugen af højhastighedstog.

Mange kinesere er positive over for det nye system fordi det kan fremme en bedre moral – men samtidig kan det bruges af regeringen til at gøre livet surt for systemkritikere og menneskerettighedsforkæmpere. Simpelthen ved at sørge for, at de har en lav score i det sociale kreditvurderingssystem.

”På mange måder kan man sige, at Kina er blevet et vindue til fremtiden. På godt og ondt. Men jeg synes det er vigtigt, at vi kigger ind ad det vindue og ser: Er der noget her, vi kan bruge?”

Gæst:
Christina Boutrup, journalist, forfatter og Kina-ekspert

Vært:
Anne Kejser

Bliv klogere på digitale penge

I anledning af national cybersikkerhedsmåned i oktober, stiller Jyske Bank skarpt på, hvordan du bedst passer på dig selv, så du undgår at blive bedraget og svindlet. Martin Bøttker, der er fraudspecialist hos Jyske Bank, giver her gode råd til, hvordan du kommer svindlerne i forkøbet, og hvad du skal være opmærksom på, så du ikke falder for svindelnumrene.

Medvirkende:
Martin Bøttker, fraudspecialist, Jyske Bank

Vært:
Anne Kejser

Mere om at undgå svindel

Guide: Sådan snyder du svindlerne

Syv svindeltyper, du skal kende

Sikkerhed på nettet

Skal vi leve i et kontantløst samfund? Er det sikkert med digitale penge? Og hvad med dem, der ikke kan eller vil undvære kontanter? De to digitaliseringseksperter, Anders Kjærullf og Jan Damsgaard, diskuterer i denne podcast den aktuelle udvikling, hvor penge digitaliseres og kontanter udgår som betalingsmiddel.

Kontanter giver muligheder og frihed

Anders Kjærullf er fortaler for, at vi i det danske samfund skal have muligheden for selv at vælge mellem kontanter og digitale penge, selvom behovet for kontanter er faldende. For ham er kontanter et vigtigt alternativ til de digitale penge, som vi i høj grad har taget til os.

Vi danskere kan godt lide kontanter, og ifølge Kjærullf er kontanter for mange danskere at sidestille med muligheder og frihed. Mange vil gerne have muligheden for at hæve sine penge og dermed undgå alverdens overvågning.

Er digitale penge for alle?

Jan Damsgaard er professor i digitalisering på CBS, og ifølge ham er det et generationsspørgsmål, når vi taler om digitale penge og kontanter. Han oplever, at unge ikke har samme behov for kontanter som ældre. Unge handler i høj grad online, og foretrækker kort og andre digitale betalingsløsninger. 

Omvendt mener Kjærullf, at der findes flere forskellige typer – fx typer, som ikke kan eller vil undvære kontanter. Kjærullf fremhæver at der bl.a. findes:

• Digitale analfabeter, som ikke kan computere og som har brug for, at penge er konkrete.
• Ældre, som føler sig mere trygge ved kontanter og ikke bryder sig om det digitale.
• Unge, som bliver frustreret over de mange krævende digitale systemer i en travl hverdag, og derfor foretrækker de simple kontanter.
• En gruppe af mennesker, som fravælger det digitale. Det er personer som ikke vil være så afhængige af fx internettet og mobilen, og derfor har brug for kontanter.

Al begyndelse er svært

For Damsgaard er det dog ikke kompetencerne, der bør være en undskyldning for ikke at benytte sig af digital betaling i form af fx et kort. Netop kortbetaling har været tilgængeligt på det danske marked i mange år, og langt de fleste borgere har derfor stiftet bekendtskab med denne betalingsløsning.

Og så er brugervenligheden i dag høj på de digitale betalingsløsninger, og der er som regel også god hjælp at hente.

Hvad med sikkerheden?

Heller ikke hvad angår sikkerheden på det digitale betalingsområde er de to eksperter helt enige.

Ifølge Kjærulff florerer der en myte om, at så snart noget er elektronisk, så er det sikkert. Det er alt imens mængden af cyberkriminalitet stiger, og mængden af klassiske pengetyverier falder. Kjærullf pointerer derfor igen vigtigheden i at have kontanter som et alternativ, hvis de digitale systemer bliver angrebet eller går ned.

Omvendt fremhæver Damsgaard, at sikkerheden trods alt er stor digital. Digitalt er det fx muligt at spore transaktioner, hvis man bliver svindlet. Det giver mulighed for at få tilbageført pengene, hvilket ikke er muligt med stjålne kontanter. Derudover er der også en vis sikkerhed i, at man ikke opbevarer større kontante beløb på sig, men derimod har en digital betalingsløsning på sig i stedet for.

Løsninger til de europæiske systemer

Damsgaard mener dog også, at man på enkelte punkter skal være varsom i forhold til den digitale udvikling. Der findes fx betalingsløsninger i USA og Kina som ikke tilgodeser de europæiske normer inden for fx overvågning og deling, hvilket derfor skaber utryghed. Det er løsninger som oftest afvises i vores samfund. Til gengæld mener Damsgaard, at der bør bygges løsninger tilpasset de europæiske systemer.  

Gæster:
Anders Kjærullf, journalist, radiovært, debattør og manden bag bevarkontanter.dk
Jan Damsgaard, professor på institut for digitalisering på Copenhagen Business School

Vært:
Anne Kejser

Bliv klogere på digitale penge

Kan betalingsnettet gå ned? Det er nemt og bekvemt at betale med kort eller mobilen. Men når man betaler på den måde er man jo helt afhængig af it og internet – og hvad nu hvis hele nettet bryder sammen? Så kan man jo ikke betale? Eller hvad?

Det taler Anne Kejser med administrerende direktør for JN Data, Søren Lindgaard om i denne podcast.

Langt de fleste betalinger i danske butikker sker efterhånden med lyden af et elektronisk bip i stedet for lyden af klirrende mønter. Og det kan jo få én til at frygte en situation, hvor nettet bryder sammen, betalingsautomaten opgiver og eneste mulighed for at betale er gammeldags kontanter.

Systemerne går hele tiden ned – men du opdager det ikke

Den dårlige nyhed er, at der faktisk sker nedbrud hele tiden. Den gode nyhed er, at det som oftest bliver løst, uden at forbrugerne ude i butikkerne mærker noget som helst.

Det fortæller Søren Lindgaard, administrerende direktør hos JN Data, der driver mange af de it-systemer, der tilsammen danner betalingsnetværket for en lang række danske banker.

”Risikoen er der jo, og man oplever også mindre nedbrud på Nets eller andre centrale systemer. Men det er noget systemerne håndterer. Så når man skal lave en betaling nede i butikken, så gennemføres den langt de fleste gange alligevel, og når så systemerne kommer op igen, så laver de selve overførslen bagefter,” forklarer han.

Overvågning fanger problemerne

Faktisk opdages mange nedbrud, inden de rigtig sker.

”De fleste nedbrud fanger vi i vores overvågning, før de sker. Vi kan se, at hvis vi ikke gør noget, så får vi et nedbrud. Nogle gange får vi mindre udsættelser af transaktioner og lignende, men så når vi at gøre noget, så forbrugeren ikke oplever, at vi har et nedbrud. Så i langt de fleste tilfælde, oplever man jo ikke noget som forbruger,” siger Søren Lindgaard.

Kan hele betalingssystemet gå ned?

Betalingssystemet er med andre ord i god form. Så spørgsmålet er, om der er en reel fare for, at det danske betalingssystem går helt ned, så vi kun har kontanter tilbage?

”Alt kan jo ske, men sandsynligheden er så lille, at jeg næsten ikke kan forestille mig det. Måske i en Hollywoodfilm,” siger Søren Lindgaard.

Hackere vil have penge – ikke nedbrud

Han forklarer, at hvis man skulle lave så stort et nedbrud, så ville man skulle ramme mange forskellige systemer på én gang. Desuden er der ikke rigtig nogen, der har interesse i, at det hele bryder sammen.

”Langt de fleste hackeres formål er at få penge, altså låse nogle data og få nogle løsepenge. Og så stort et nedbrud vil ikke gavne en, der vil have penge. Så hvis det skulle ske, så er vi ude i krigsførelse, og i det tilfælde er der jo mange lande, der beskytter hinanden fx i Nato, så det kan jeg simpelthen ikke forestille mig,” siger Søren Lindgaard.

I podcasten kan du høre mere om, hvordan JN Data beskytter de systemer, der fx sørger for at du kan betale en liter mælk i Brugsen. Fx bliver it-specialisterne jævnligt ’trænet’ ved hjælp af bestilte hackerangreb.

Gæst:
Søren Lindgaard, administrerende direktør hos JN Data

Vært:
Anne Kejser

Bliv klogere på digitale penge

Sådan lærer du dine børn om penge - uden penge. I takt med at penge digitaliseres, bliver mange ting nemmere for os. Men ikke alt! For hvad skal vi gøre, når vi skal lære vores børn om, hvad penge er, og hvilken værdi, de har? Det er en reel problematik, når vi ikke længere kan veje pengene i hånden, lægge til og trække fra.

Anne Kejser taler i denne udgange af Kejserriget med børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen for at få gode råd til, hvordan vi i fremtiden skal opdrage vores børn i forståelsen af penge og deres værdi.

Børn spejler sig i de voksne

Ifølge Margrethe Brun Hansen er børn meget længere fremme i forståelsen af penge, end vi egentlig er klar over. Børn har fx allerede aflæst, at voksne ikke betaler med mønter og sedler, men med et kort. Det er det, de har set os gøre. Så børn lærer det at bruge penge ved at se på os voksne. Derfor er det ifølge Margrethe Brun Hansen også lidt sjovt, at legetøjet til de helt så børn, fx det klassiske kasseapparat ikke afspejler den virkelighed, børnene vokser op i – men en gammeldags virkelighed.

Tal er den vigtigste visualisering

Når vi skal lære vores børn om penge, skal de først og fremmest forstå grundprincippet i, hvad penge er for noget. ”Og det handler egentlig ikke så meget om, hvad penge er, eller hvad en betaling er, for det kan de jo se, når vi voksne kører kortet igennem i supermarkedet. Men mere om, at de skal forstå en værdi. Og den værdi afspejles i tal. Så det er tal – digitale eller håndskrevne, der visualiserer en værdi,” siger Margrethe Brun Hansen.

Før og efter 6 års-alderen

Og det er vigtigt at lære sit barn om penge i en tidlig alder. Barnets hjerne kan dog først forstå abstrakte begreber som ”penge”, når det er en 8-9 år.

”Børn mellem 0 og 6 år opfatter ting meget konkret, så selve begrebet penge er svært for dem at forstå. Men de kan lære at forstå, hvad der er dyrt, og hvad der er billigt. Fx at en barnevogn koster meget mere end en liter mælk, eller at noget kan være for dyrt at købe lige nu, selvom man brændende ønsker sig den ting. Og at der er forskel på, hvad man skal købe, og hvad man kan købe.” fortæller Margrethe Brun Hansen.

”Fra 6-7 års alderen begynder børnene at kunne forstå penges værdi. Og de kan fx få lommepenge, som man kan snakke med dem om, hvad de kan købe for. Hvor langt rækker de? Børnene kan lære meget på en indkøbstur, hvor man snakker om, hvad de forskellige ting koster, og hvad man kan få for en halvtredser.” siger Margrete Brun Hansen. Og vi skal ifølge hende vænne os til at inddrage børnene i, hvordan vi voksne bruger penge, fordi det ikke er synligt.

Forkælelse kan også foregå digitalt

Hvordan stikker man sit barnebarn en tier? Den lidt ældre generationen skal også vænne sig til at gøre tingene på en ny måde og ikke hænge fast i gamle romantiske forestillinger om tandfeer og rigsdalere.

Bedsteforældregenerationen må ifølge Margrethe Brun Hansen også komme ind i den nye tidsalder og få MobilePay. ”Vi skal evne at tage skridtet ind i nutiden/fremtiden og erkende, at vores barndom og verden ikke er det samme som deres barndom. Det skaber glæde og forståelse hos børnene, hvis du som bedsteforælder benytter deres kanaler,” siger børnepsykologen, som også selv er farmor.

Tal med dit barn om penge og økonomi

Nutidens børn er vant til, at vi har mange penge, og at der er råd til det meste. Hvordan lærer de så, hvorfor det er vigtigt at spare op, eller hvad et lån er? Margrete Brun Hansen synes, vi skal øve os i ikke at tale hen over hovedet på børnene, når samtalen falder på økonomi:

”Inddrag gerne børnene i snakken om de store økonomiske prioriteringer. Valget af ferier fx, og hvis vi fx vælger at vente et år med at købe den nye bil, fordi vi så får sparet flere penge op. Eller hvordan vi låner penge i banken til at få nyt tag på huset, og at de penge skal betales tilbage, før vi kan låne til noget andet. Når det gælder opsparing, skal forældre prøve at være standhaftige, så børnene ikke lærer, at penge vokser på træerne, men at der ikke er noget at gøre, hvis lommepengene er brugt for en uge og der pludselig dukker en aktivitet op, der kræver penge. Så må de vente til ugen efter. Og det føles tit lidt unaturligt for forældre i dag, fordi de fleste faktisk har penge nok. Det må ikke være pinligt ikke at have råd til noget,” siger Margrethe Brun Hansen.

Gæst:
Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog og forfatter

Vært:
Anne Kejser

Bliv klogere på digitale penge

Færre kontanter - mere velfærd? Det er snart slut med klirrende mønter og lyden af en krøllet halvtredser. Forskerne er enige om, at vi skal vænne os til en hverdag uden kontanter. Men hvor langt er den hverdag væk? Hvordan skal vi så betale? Og hvad med sort arbejde? Vi kigger frem i tiden sammen med Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering på Copenhagen Business School.

Hvornår bliver Danmark kontantfrit?

Hvordan skal vi så betale?

Skal man gemme lidt kontanter til krisetider?

Hvad med sort arbejde?

"Langt de fleste kontanter i omløb er store sedler, og de bruges ikke til betaling, men til værdiopbevaring. Det er fint at have et system, hvor børnene kan købe en is for 10, 20 eller 100 kr. Men i almindelig handel har vi ikke brug for 500 kr.-sedler og 1000 kr.-sedler, så hvis vi vil gå til angreb på sort arbejde, skal de store sedler fjernes."

Bliver konsekvensen af digitale penge mindre sort arbejde i fremtiden?

"Det bliver i hvert fald mere besværligt, når vi har digitale penge i stedet for kontanter."

Du advarer mod en skyggeøkonomi. Hvad vil det sige?

"Hvis vi helt forbyder kontanter fra den ene dag til den anden, vil vi begynde at bruge andre måder at lave sort betaling på. Fx euroen. Så hvis vi ikke laver en fornuftig udfasning, så vil der opstå skyggeøkonomier."

Hvis vi gør det ordentligt, vil vi så tvinge det sorte arbejde til at blive hvidt?

"Vi skal gøre det mere attraktivt at betale på legitime måder. Allerede nu er der en lov, der gør, at man ikke må betale mere end 10.000 kr. i kontanter. Beløb derover skal betales via overførsel eller digitale penge.

Sverige har fx reduceret sort arbejde betragteligt ved at lave et højere håndværkerfradrag på 120.000 kr. pr. voksen i en husstand, og de har lavet en pengeombytning, hvor man kan komme i banken med sine 1.000 kr.-sedler og få dem byttet til andre sedler. I Danmark kunne man gøre noget lignende."

Hvordan kan pengeombytning gøre noget ved sort arbejde?

"Man får folk til at reflektere over, om det nu er god praksis at have så mange kontanter liggende. Der ligger jo rigtig mange kontanter i madrasser og bankbokse."

Der er jo forskelligt sort arbejde - ikke bare håndværkere, barnepiger og vinduespudsere. I den tungere afdeling er der narkohandel og mennesmugling og våbenhandel. Hvad vil der ske der?

"Det er allerede ved at skifte, så de i mindre grad bruger kontanter. Det er bedre og nemmere for de kriminelle at flytte pengene elektronisk på tværs af landegrænser. Så der er det allerede på vej, og de bliver ikke hængende i kontantverdenen."

Men de penge kan jo spores?

"Ja, og det er en af de positive ting, at man meget lettere kan se, hvem der har sendt og modtaget. Det er de store beløb, vi taler om der."

Hvis man vil være kriminel, kan man så ikke altid finde en måde at omgås det på?

"Det er et kapløb mellem tiltag fra det offentlige og SKAT og de kriminelle. Det handler om at gøre det så besværligt som muligt."

Hvis vi næsten får afskaffet sort arbejde – hvad vil det så betyde for vores samfundsøkonomi?

Kan man sige noget om – eller gætte sig til – hvad det kunne betyde for vores skattetryk?

Kontanter er ikke helt billige at bruge i forhold til digitale penge. Hvordan det?

"Kontanter er dyrere at anvende for samfundsøkonomien. En kontant betaling koster 6 kr., mens en kortbetaling koster 2,5 kr., så det er ikke billigt at køre sådan et betalingssystem med kontanter. I de her klimatider kan man også sige, at der er omkostninger og miljøebelastning forbundet med at flytte kontanter ved hjælp af lastbiler."

Er der andre positive ting ved at det sorte arbejde mindskes og besværliggøres?

"Det danske samfund er i høj grad et tillidsbaseret samfund. En del af tilliden ligger i, at jeg med glæde betaler min skat, hvis andre også betaler deres skat. Så hvis vi kommer i en situation, hvor de sorte penge er med til at forpurre det billede af, at vi alle sammen løfter i forhold til samfundet, så vil vi være mindre tilbøjelige til at betale egen skat."

Gæst:
Jan Damsgaard, professor i digitalisering på Copenhagen Business School

Gode råd til erhvervsdrivende om, hvordan man navigerer i forhold til lån, finansiering og op-konvertering i denne Corona-situation.

Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh forholder sig til seks aktuelle spørgsmål. Vi har skrevet tidskoder efter hvert spørgsmål, så du kan spole hen til de emner, der interesserer dig mest:

1)   Hvordan adskiller lån på det professionelle marked sig fra lån på det private marked, når vi taler finansiering til ejendomme? (0.30-1.11 min.)

2)   Hvad er det, der sker på Realkreditmarkedet netop nu? (1.11 - 1.47 min.)

3)   Når obligationskurserne falder så meget; hvad er den rigtige strategi i for hold til fast rente eller variabel rente? (1.47- 2.42 min.)

4)   For hvem og hvornår kan det betale sig at op-konvertere? (2.42- 5.37 min.)

5)   Er det bedre at vente og håbe på eventuelle nye og yderligere kursfald? (5.37 - 6.22 min.)

6)   Hvad er din overordnede anbefaling lige nu? (6.22 - 7.27 min.)

Medvirkende: Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank

Vært: Anne Kejser