Kunstig intelligens er oprindeligt inspireret af menneskehjernen, men hvilken af de to er mest troværdig, når du skal træffe beslutninger? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium.

Her sætter vi nemlig hjernen og kunstig intelligens op i hver sit ringhjørne til en troværdighedsdyst, hvor vi blandt andet finder ud af, hvordan de hver især lærer. Det er nemlig her, der kan opstå fejl, der gør, at vi måske ikke altid kan stole helt på kunstig intelligens… eller på hjernen.  

Lyt med og find ud af, hvem der vinder dysten - og også, hvad Harry Styles mon har med hjernens neurale netværk at gøre. 

Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. 

Medvirkende:

• Christina Rostrup Kruuse, professor i neurorehabilitering og overlæge ved Neurocentret på Rigshospitalet 
• Aasa Feragen, professor i medicinsk billedanalyse på DTU Compute ved Danmarks Tekniske Universitet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Teknologi til at optimere soldaters hjerner og til at forbinde hjernen med computere er ifølge Nato et af de største militære investeringsområder i dag. Og ifølge Nato vil vi i 2050 have teknologi, der kan øge soldaters opmærksomhed og koncentrationsevne - og måske også gøre dem mindre følsomme over for stress og frygt.

Men skal vi hoppe jublende ind i de nye teknologiske muligheder – eller skal vi træde på bremsen? 

Det undersøger vi i denne særepisode af Brainstorm, hvor vi tager dig med på en rejse ud i fremtiden.   

For der er allerede i dag bygget hjerneteknologi ind i jægerpiloternes hjelme, så de kan zoome og skifte til nattesyn - helt uden at trykke på nogle knapper. Men hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan kan hjerneteknologi potentielt ændre fremtidens krige?

Det kan du blive klogere på i episoden, hvor du også får svar på:

• Om militæret vil kunne læse fjendens tanker i fremtiden
• Om fremtidens krige vil blive udkæmpet af cyborgs frem for mennesker
• Om man en dag vil kunne hacke hjernen på folk

Episoden er optaget foran en sal fuld af gymnasieelever på Experimentarium i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

• Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
• Morten Dige, lektor, Afdeling for Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet.

Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Når du hører ordet ‘doping’, tænker du sikkert på piller som epo og anabolske steroider, der får kroppen til at præstere bedre. Men måske er det første gang, du hører om neurodoping - altså teknologi, der får hjernen til at præstere bedre. 

Hjerneforskere er allerede i fuldt sving med at undersøge, om neurodoping kan øge elitesportsudøveres fokus og generelt booste deres præstation, når de dyster om medaljer. I denne episode undersøger podcastværterne Anne Sophie og Nana neurodopings potentiale.


Kan hjerneteknologi blive den næste store dopingmetode i sportens verden?
Kan neurodoping hjælpe en toptunet cykelrytter som Jonas Vingegaard til en tredje Tour-sejr? Eller kan det gøre almindelige mennesker til topatleter? 
Og ikke mindst - hvad betyder neurodoping for sporten - og hvor går grænsen mellem den teknologiske udvikling og fair play? 

Få svar på det og meget mere i denne episode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium under arrangementet Hjernedag 2024. 

Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. 

Medvirkende:

• Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
• Thomas Søbirk Petersen, professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Fantomsmerter, intelligens, optiske illusioner, tarmbakterier og beatboxende forskere. Brainstorm har været vidt omkring i sin femte sæson i jagten på at gøre dig klogere på din og andres hjerner. 

Nu er sæsonen ved vejs ende. Og det markerer værterne med et awardshow, hvor de serverer en kavalkade af højdepunkter og fraklip - og uddeler priser, naturligvis, til nogle af de forskere, der har gjort et særligt indtryk i den forgangne sæson. 

Hvem løber mon med prisen for ‘Årets Forskningsord’? Hvem vinder mon i kategorien ‘Største X-faktor-talent’? Og hvem går Brainstorms Ærespris til?

Lyt med i podcasten, og kom med på en rejse gennem femte sæson af Brainstorm, hvor du får et gensyn med sæsonens highlights og nogle af de bedste bloopers.

I det sidste afsnit i sæson 5 får du også svar på:

• Hvilket kæledyr Brainstorms husforsker – Albert Gjedde – mon har.
• Hvad en pooper scooper er.
• Hvad nummerplader har med hjerneforskning (og forældreskab) at gøre.

Tak, fordi I lytter med. Tak til forskerne for at styre os sikkert igennem hjernelandskabet. Og tak til Lundbeckfonden for at gøre det muligt.

Følg Brainstorm på Instagram.

Links: 

• Din hjerne snyder dig hver dag – og det er faktisk en god ting
• Kan ‘fingergymnastik’ gøre din hjerne skarpere?
• Hvorfor giver musik mig lyst til at danse? Svaret findes i hjernen
• Sidder anoreksi i tarmen?
• Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte
• Episoden med Anne Sophies stamcelle-sang finder du her

Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Vækkeuret ringer, det er mørkt og efterårsagtigt, og du er træt. Men heldigvis venter dig en god kop kaffe, der kan kvikke dig op. 

For mange mennesker er kaffe en fast del af morgenritualet - og for så vidt også eftermiddags- og aftenritualet - fordi det får os til at føle os mere friske. 

Men hvorfor gør kaffe dig mere frisk? Og er kaffe i det hele taget sundt? 

Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast, hvor værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen undersøger kaffes effekt på hjernen. 

Nana føler sig nemlig lidt efterårs’smattet’ og drikker ekstrameget kaffe for tiden, så hun vil gerne vide, hvordan den sorte drik påvirker hjernen til at blive mere vågen. 

I episoden får du også svar på, om det er smart at drikke kaffe inden sengetid, på hvordan kaffe påvirker dine kognitive evner, og på hvordan effekten af koffein hænger sammen med dine gener. 

Denne episode er en versionering af Videnskab.dk’-videoen ‘Er kaffe sundt eller usundt?’, som du kan se her. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Kjeld Hermansen, lektor emeritus, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet 
• Birgitte Rahbek Kornum, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet 

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Links:

• Søvnforskning med mus 
• Studie om kaffes kobling til kognitive evner 
• Studie, der undersøger koblingen mellem kaffe og dødelighed

Brainstorm holder efterårsferie i den her uge og i næste uge. Vi er tilbage i dit podcastfeed igen i uge 43 - nærmere bestemt den 24. oktober.  

I mellemtiden kan du jo altid gå på jagt i vores arkiv. Hvis du ikke har fået hørt vores sommerserie om smerte, så har du hele fire afsnit dér, som du kan lytte til - det passer på en eller anden måde meget godt til gråvejret. 

I serien kan du bl.a. høre om, hvad de gamle grækere troede, der skete, når noget gør ondt, og hvordan man for 150 år siden i USA delte morfin ud til højre og venstre og gav det til alt fra stressede husmødre til hostende børn. 

Og apropos gråvejr, så kan også lytte til vores episode om vinterdepression, hvor I kan få konkrete råd til, hvordan I kan hjælpe jeres hjerne gennem den mørke tid.   

I kan også hoppe over til vores gode venner, Emma og NC. de laver Videnskab.dk-podcasten Plantejagten - og sammen med dem kan I bl.a. tage på fossiljagt eller blive klogere på klokkeensianen og de bedrageriske larver, som lever i den.  

Du finder sommerserien om smertens historie her:

• AV! Hvilke forestillinger havde de gamle grækere om smerte?
• Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte
• Morfinen flød frit og skabte morfinjunkier i 1800-tallets USA
• Fantomsmerter og kroniske smerter blev opfattet som ‘kvindagtige’ i begyndelsen af 1900-tallet
• ... og så er der også lige dette 'bonustrack': Smerteforsker: Sådan lærer man at leve med kroniske smerter

Episoden om vinterdepression er her:

• »Kom ud i lyset!« og andre råd mod vinterdepression: Sådan hjælper du din hjerne gennem den mørke tid

Og du kan tage med på plantejagt her:

• En portal til fortiden findes i gamle plantefossiler
• Klokkeensian er vært for et smukt, men bedragerisk insekt

Ha’ det godt derude - god efterårsferie til de af jer, der har fri. God arbejdslyst til jer andre. Og tak fordi I lytter med.  

Brainstorm er støtte af Lundbeckfonden. 

Følg Brainstorm på Instagram.

Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Du har sikkert prøvet det. Du ligger med din telefon i hånden, og det er som om, at du er klæbet fast til sofaen. Du scroller igennem en masse sjove, korte videoer på Facebook, Instagram eller TikTok. Du ved egentlig godt, at du burde komme op fra sofaen og lægge telefonen væk. Men det bliver en hård kamp, og det er ikke altid, du vinder den. 

Men hvorfor? Hvorfor stjæler telefonen så meget af vores tid? Og hvorfor er det så forbandet svært at lægge den fra sig igen?   

Det undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi scroller - og hvilke mekanismer, der får os til at blive ved og ved og ved og ved med at scrolle. 

Vi dykker også ned i to berømte eksperimenter fra 1950’erne, som har været afgørende for vores forståelse af de mekanismer, der holder os låst fast til mobilen. Og så får du også nogle konkrete råd til, hvordan du kan stoppe scrolleriet og komme op ad sofaen. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Aida Bikic, psykolog og lektor ved klinisk institut på Syddansk Universitet
• Ulrik Lyngs, Research Associate ved Department of Computer Science på Oxford University

Redaktion: 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Links:
Her kan du se en video om det berømte Skinners Boks-eksperiment
Rottestudiet om dopamin kan du læse om her - og se en video om her
Ulrik Lyngs forskningsgruppes hjemmeside med digitale værktøjer til at hjælpe dig til at styre dit skærmforbrug finder du her
Megafonmåling om voksne danskere skærmvaner  
Artikel fra The Guardian om sociale medier og metoder fra gamblingverdenen 
Artikel fra The Economist om sociale medier og adfærdspsykologi  
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Bogen 'Vanedyr' af Nicklas Brendborg kan du læse om her

Forestil dig et æble. 

Hvordan ser du det for dig? Står det knivskarpt og livagtigt for dit indre øje, eller er det slørret, simplificeret og tegneserieagtigt? 
Forestil dig nu, at det rådner eller skifter farve. Kan du manipulere med æblets udseende, dreje det rundt og zoome ind på det, eller er din forestillingsevne mere begrænset?

I de seneste år har videnskaben for alvor fået øjnene op for, hvor stor forskel der er på folks visuelle forestillingsevner. Interessen er især vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjælden evne til at danne så stærke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik.

På den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjældnere fænomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skærm er helt sort. Denne tilstand har også nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste år.

Derfor sætter værterne Anne Sophie og Nana sig for at undersøge, hvorfor der er så kæmpestor forskel på, hvordan vi forestiller os ting visuelt. Undervejs finder de ud af, at både en meget veludviklet og en meget underudviklet forestillingsevne kan have store konsekvenser for folks liv og dagligdag.

Endelig tager værtsduoen også en videnskabelig test, der vurderer, hvor god ens evne til at forestille sig ting er - og om man har hyperphantasia.

Hvis du selv har lyst til at teste din forestillingsevne, ligger testen frit tilgængeligt her.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Erling Nørkær, ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
• Thomas Alrik Sørensen, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Links:

• Videnskabelig gennemgang af neurologien bag visuel forestillingsevne
• Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og skizofreni
• Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og PTSD

Stig ombord på hjerneflyet! 

I denne uge tager vi jer nemlig med på en overflyvning over hjerneforsknings-landskabet anno 2024. Bag roret sidder Brainstorms husforsker - professor emeritus og hjernefyrtårn Albert Gjedde - og han har udpeget de tre mest interessante nedslagspunkter lige nu.

Stop nummer 1 er en blindgyde. Til trods for årtiers ihærdige forsøg er det nemlig stadig ikke lykkedes forskerne at finde den underliggende forklaring på, hvorfor  psykiske lidelser opstår i hjernen. Men hvordan kommer vi så ud af blindgyden?  

Derefter lander vi midt i en sprængfarlig debat om tro og videnskab - og undersøger, om det virkelig kan gøre os sundere at tro på noget?

Til sidst skal vi forbi et nyt videnskabeligt studie, som - måske - skaber håb for fremtidens Alzheimers-behandling.

Med på flyet er også Brainstorms værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen. 
Vi ønsker jer en behagelig flyvetur! 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet
  
  

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Links:

• Musestudie om potentiel dopaminbehandling mod Alzheimers
• Review om religion, spiritualitet og mentalt velvære 
• Studie om hjernens anatomi hos personer med skizofreni, der også henviser til anden litteratur herom  

Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjørn, som bor i et lille, skævt legehus af træ i en skov. Han er egoistisk, i sine følelsers vold og så er han ikke altid så god til at tage hensyn til andre - særligt ikke hans bedste ven, Kylling.

Bamse skal forestille at være ligesom et almindeligt børnehavebarn. Men er børn virkelig lige så onde som Bamse? Og hvad foregår der egentlig inde i hovedet på dem?

Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og vikar-vært Benjamin D’Souza i denne episode af Brainstorm. 

For at blive klogere på børns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Sveistrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad børn mon tænker.

Forskerne fortæller, hvordan små børn forstår verden omkring dem - og så giver de også et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn opfører sig lige så tarveligt som Bamse.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Dora Kampis,  adjunkt og ledende forsker ved Center for Småbørns Kognition på Københavns Universitet
• Toril Svejstrup Jensen, adjunkt på VIA University College
  
  

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza
  
  

Links:

• Dora Kampis’ studie om super sociale småbørn
• Toril Sveistrup Jensens Videnskab.dk-artikel om hendes forskning i små børns hukommelse
• Review, der viser, at børn under 4 år systematisk klarer sig dårligere i falsk antagelses-tests 
• Eyetracker-studie med 15 måneder gamle børn, der peger på, at også yngre børn kan klare testen med falske antagelser 
• Gennemgang af Theory of Mind-begrebet. Hvordan feltet har udviklet sig, og hvilke indsigter der er opnået  

Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at være i dag, end den var for 100 år siden, så kan det godt føles som om, at verden vælter sig i kriser - og at de rykker tættere på vores dørtærskel.   

Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-værter Anne Sophie og Nana netop fået Beredskabsstyrelsens nye pjece ‘Forberedt på kriser’ ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark også et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. 

Men hvad gør dét egentlig ved vores psyke hele tiden at få nyheder om kriser? 

Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benægtere? Og hvilken type er du?  

Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor værterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kriser.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet 

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Links:

• Artikel om, hvorfor man kan se verdens situation som en polykrise
• FN-rapport, der gør status på verdensmålene 
• Studie om danskeres holdning til de menneskeskabte klimaforandringer
• World Happiness Report fra 2024
• Videnskab.dk-artikel om, hvordan man måler lykke
• Studie om, hvordan personlighed hænger sammen med klimabenægtelse
• Jesper Dammeyers studie om sammenhængen mellem personlighed, holdninger og hamstring under corona
• Studie om den psykologiske påvirkning, medieeksponering har på unge