Fantomsmerter, intelligens, optiske illusioner, tarmbakterier og beatboxende forskere. Brainstorm har været vidt omkring i sin femte sæson i jagten på at gøre dig klogere på din og andres hjerner. 

Nu er sæsonen ved vejs ende. Og det markerer værterne med et awardshow, hvor de serverer en kavalkade af højdepunkter og fraklip - og uddeler priser, naturligvis, til nogle af de forskere, der har gjort et særligt indtryk i den forgangne sæson. 

Hvem løber mon med prisen for ‘Årets Forskningsord’? Hvem vinder mon i kategorien ‘Største X-faktor-talent’? Og hvem går Brainstorms Ærespris til?

Lyt med i podcasten, og kom med på en rejse gennem femte sæson af Brainstorm, hvor du får et gensyn med sæsonens highlights og nogle af de bedste bloopers.

I det sidste afsnit i sæson 5 får du også svar på:

• Hvilket kæledyr Brainstorms husforsker – Albert Gjedde – mon har.
• Hvad en pooper scooper er.
• Hvad nummerplader har med hjerneforskning (og forældreskab) at gøre.

Tak, fordi I lytter med. Tak til forskerne for at styre os sikkert igennem hjernelandskabet. Og tak til Lundbeckfonden for at gøre det muligt.

Følg Brainstorm på Instagram.

Links: 

• Din hjerne snyder dig hver dag – og det er faktisk en god ting
• Kan ‘fingergymnastik’ gøre din hjerne skarpere?
• Hvorfor giver musik mig lyst til at danse? Svaret findes i hjernen
• Sidder anoreksi i tarmen?
• Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte
• Episoden med Anne Sophies stamcelle-sang finder du her

Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Vækkeuret ringer, det er mørkt og efterårsagtigt, og du er træt. Men heldigvis venter dig en god kop kaffe, der kan kvikke dig op. 

For mange mennesker er kaffe en fast del af morgenritualet - og for så vidt også eftermiddags- og aftenritualet - fordi det får os til at føle os mere friske. 

Men hvorfor gør kaffe dig mere frisk? Og er kaffe i det hele taget sundt? 

Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast, hvor værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen undersøger kaffes effekt på hjernen. 

Nana føler sig nemlig lidt efterårs’smattet’ og drikker ekstrameget kaffe for tiden, så hun vil gerne vide, hvordan den sorte drik påvirker hjernen til at blive mere vågen. 

I episoden får du også svar på, om det er smart at drikke kaffe inden sengetid, på hvordan kaffe påvirker dine kognitive evner, og på hvordan effekten af koffein hænger sammen med dine gener. 

Denne episode er en versionering af Videnskab.dk’-videoen ‘Er kaffe sundt eller usundt?’, som du kan se her. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Kjeld Hermansen, lektor emeritus, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet 
• Birgitte Rahbek Kornum, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet 

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Links:

• Søvnforskning med mus 
• Studie om kaffes kobling til kognitive evner 
• Studie, der undersøger koblingen mellem kaffe og dødelighed

Brainstorm holder efterårsferie i den her uge og i næste uge. Vi er tilbage i dit podcastfeed igen i uge 43 - nærmere bestemt den 24. oktober.  

I mellemtiden kan du jo altid gå på jagt i vores arkiv. Hvis du ikke har fået hørt vores sommerserie om smerte, så har du hele fire afsnit dér, som du kan lytte til - det passer på en eller anden måde meget godt til gråvejret. 

I serien kan du bl.a. høre om, hvad de gamle grækere troede, der skete, når noget gør ondt, og hvordan man for 150 år siden i USA delte morfin ud til højre og venstre og gav det til alt fra stressede husmødre til hostende børn. 

Og apropos gråvejr, så kan også lytte til vores episode om vinterdepression, hvor I kan få konkrete råd til, hvordan I kan hjælpe jeres hjerne gennem den mørke tid.   

I kan også hoppe over til vores gode venner, Emma og NC. de laver Videnskab.dk-podcasten Plantejagten - og sammen med dem kan I bl.a. tage på fossiljagt eller blive klogere på klokkeensianen og de bedrageriske larver, som lever i den.  

Du finder sommerserien om smertens historie her:

• AV! Hvilke forestillinger havde de gamle grækere om smerte?
• Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte
• Morfinen flød frit og skabte morfinjunkier i 1800-tallets USA
• Fantomsmerter og kroniske smerter blev opfattet som ‘kvindagtige’ i begyndelsen af 1900-tallet
• ... og så er der også lige dette 'bonustrack': Smerteforsker: Sådan lærer man at leve med kroniske smerter

Episoden om vinterdepression er her:

• »Kom ud i lyset!« og andre råd mod vinterdepression: Sådan hjælper du din hjerne gennem den mørke tid

Og du kan tage med på plantejagt her:

• En portal til fortiden findes i gamle plantefossiler
• Klokkeensian er vært for et smukt, men bedragerisk insekt

Ha’ det godt derude - god efterårsferie til de af jer, der har fri. God arbejdslyst til jer andre. Og tak fordi I lytter med.  

Brainstorm er støtte af Lundbeckfonden. 

Følg Brainstorm på Instagram.

Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Du har sikkert prøvet det. Du ligger med din telefon i hånden, og det er som om, at du er klæbet fast til sofaen. Du scroller igennem en masse sjove, korte videoer på Facebook, Instagram eller TikTok. Du ved egentlig godt, at du burde komme op fra sofaen og lægge telefonen væk. Men det bliver en hård kamp, og det er ikke altid, du vinder den. 

Men hvorfor? Hvorfor stjæler telefonen så meget af vores tid? Og hvorfor er det så forbandet svært at lægge den fra sig igen?   

Det undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi scroller - og hvilke mekanismer, der får os til at blive ved og ved og ved og ved med at scrolle. 

Vi dykker også ned i to berømte eksperimenter fra 1950’erne, som har været afgørende for vores forståelse af de mekanismer, der holder os låst fast til mobilen. Og så får du også nogle konkrete råd til, hvordan du kan stoppe scrolleriet og komme op ad sofaen. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Aida Bikic, psykolog og lektor ved klinisk institut på Syddansk Universitet
• Ulrik Lyngs, Research Associate ved Department of Computer Science på Oxford University

Redaktion: 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Links:
Her kan du se en video om det berømte Skinners Boks-eksperiment
Rottestudiet om dopamin kan du læse om her - og se en video om her
Ulrik Lyngs forskningsgruppes hjemmeside med digitale værktøjer til at hjælpe dig til at styre dit skærmforbrug finder du her
Megafonmåling om voksne danskere skærmvaner  
Artikel fra The Guardian om sociale medier og metoder fra gamblingverdenen 
Artikel fra The Economist om sociale medier og adfærdspsykologi  
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Bogen 'Vanedyr' af Nicklas Brendborg kan du læse om her

Forestil dig et æble. 

Hvordan ser du det for dig? Står det knivskarpt og livagtigt for dit indre øje, eller er det slørret, simplificeret og tegneserieagtigt? 
Forestil dig nu, at det rådner eller skifter farve. Kan du manipulere med æblets udseende, dreje det rundt og zoome ind på det, eller er din forestillingsevne mere begrænset?

I de seneste år har videnskaben for alvor fået øjnene op for, hvor stor forskel der er på folks visuelle forestillingsevner. Interessen er især vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjælden evne til at danne så stærke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik.

På den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjældnere fænomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skærm er helt sort. Denne tilstand har også nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste år.

Derfor sætter værterne Anne Sophie og Nana sig for at undersøge, hvorfor der er så kæmpestor forskel på, hvordan vi forestiller os ting visuelt. Undervejs finder de ud af, at både en meget veludviklet og en meget underudviklet forestillingsevne kan have store konsekvenser for folks liv og dagligdag.

Endelig tager værtsduoen også en videnskabelig test, der vurderer, hvor god ens evne til at forestille sig ting er - og om man har hyperphantasia.

Hvis du selv har lyst til at teste din forestillingsevne, ligger testen frit tilgængeligt her.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Erling Nørkær, ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
• Thomas Alrik Sørensen, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Links:

• Videnskabelig gennemgang af neurologien bag visuel forestillingsevne
• Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og skizofreni
• Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og PTSD

Stig ombord på hjerneflyet! 

I denne uge tager vi jer nemlig med på en overflyvning over hjerneforsknings-landskabet anno 2024. Bag roret sidder Brainstorms husforsker - professor emeritus og hjernefyrtårn Albert Gjedde - og han har udpeget de tre mest interessante nedslagspunkter lige nu.

Stop nummer 1 er en blindgyde. Til trods for årtiers ihærdige forsøg er det nemlig stadig ikke lykkedes forskerne at finde den underliggende forklaring på, hvorfor  psykiske lidelser opstår i hjernen. Men hvordan kommer vi så ud af blindgyden?  

Derefter lander vi midt i en sprængfarlig debat om tro og videnskab - og undersøger, om det virkelig kan gøre os sundere at tro på noget?

Til sidst skal vi forbi et nyt videnskabeligt studie, som - måske - skaber håb for fremtidens Alzheimers-behandling.

Med på flyet er også Brainstorms værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen. 
Vi ønsker jer en behagelig flyvetur! 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet
  
  

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Links:

• Musestudie om potentiel dopaminbehandling mod Alzheimers
• Review om religion, spiritualitet og mentalt velvære 
• Studie om hjernens anatomi hos personer med skizofreni, der også henviser til anden litteratur herom  

Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjørn, som bor i et lille, skævt legehus af træ i en skov. Han er egoistisk, i sine følelsers vold og så er han ikke altid så god til at tage hensyn til andre - særligt ikke hans bedste ven, Kylling.

Bamse skal forestille at være ligesom et almindeligt børnehavebarn. Men er børn virkelig lige så onde som Bamse? Og hvad foregår der egentlig inde i hovedet på dem?

Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og vikar-vært Benjamin D’Souza i denne episode af Brainstorm. 

For at blive klogere på børns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Sveistrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad børn mon tænker.

Forskerne fortæller, hvordan små børn forstår verden omkring dem - og så giver de også et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn opfører sig lige så tarveligt som Bamse.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Dora Kampis,  adjunkt og ledende forsker ved Center for Småbørns Kognition på Københavns Universitet
• Toril Svejstrup Jensen, adjunkt på VIA University College
  
  

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza
  
  

Links:

• Dora Kampis’ studie om super sociale småbørn
• Toril Sveistrup Jensens Videnskab.dk-artikel om hendes forskning i små børns hukommelse
• Review, der viser, at børn under 4 år systematisk klarer sig dårligere i falsk antagelses-tests 
• Eyetracker-studie med 15 måneder gamle børn, der peger på, at også yngre børn kan klare testen med falske antagelser 
• Gennemgang af Theory of Mind-begrebet. Hvordan feltet har udviklet sig, og hvilke indsigter der er opnået  

Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at være i dag, end den var for 100 år siden, så kan det godt føles som om, at verden vælter sig i kriser - og at de rykker tættere på vores dørtærskel.   

Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-værter Anne Sophie og Nana netop fået Beredskabsstyrelsens nye pjece ‘Forberedt på kriser’ ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark også et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. 

Men hvad gør dét egentlig ved vores psyke hele tiden at få nyheder om kriser? 

Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benægtere? Og hvilken type er du?  

Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor værterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kriser.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet 

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Links:

• Artikel om, hvorfor man kan se verdens situation som en polykrise
• FN-rapport, der gør status på verdensmålene 
• Studie om danskeres holdning til de menneskeskabte klimaforandringer
• World Happiness Report fra 2024
• Videnskab.dk-artikel om, hvordan man måler lykke
• Studie om, hvordan personlighed hænger sammen med klimabenægtelse
• Jesper Dammeyers studie om sammenhængen mellem personlighed, holdninger og hamstring under corona
• Studie om den psykologiske påvirkning, medieeksponering har på unge

I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne så farlige, og hvad sker der i hjernen, når man indtager dem?

Det har podcastværterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersøge i denne uges episode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen.
I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor på Aalborg Universitet.

Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, ‘oxy’ og ‘dolol’ er så afhængighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og påvirker den del af hjernen, der styrer din vejrtrækning - og hvilke ændringer der sker i hjernen på folk, der tager opioider igennem længere tid.

Anne Sophie og Nana har også samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, så i episoden kan du også høre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er så farligt for mennesker.

I episoden kan du også høre mere om:

• Hvilke abstinenser en afhængig hjerne kan opleve, når den hungrer efter endnu en dosis opioider.
• Hvorfor opioider er blevet udråbt som det farligste stof i Danmark.
• Om vi danskere skal frygte en opioidkrise på niveau med den i USA.
  
  

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet 

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Links:

• Den nye farlighedsvurdering: Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning og farlighed af euforiserende stoffer
• Studie fra 2010, der peger på, at amygdala krymper
• Systematisk review, der peger på, at hjerneskade kan opstå efter overdosis

Digtet af John Keats er oversat af Louise Stuhr  
Lydeffekter: Freesound.org - Robinhood76 og Slanesh 

Efter Brainstorm udgav den fjerde og sidste episode i serien om smertens historie, fik vi en mail fra smerteforsker Morten Høgh. 

Som smerteforsker har Morten fingeren på pulsen i forhold til de sidste nye teorier og metoder på området, og han syntes, at vi manglede at komme ind på, hvordan smerteforskere forstår kronisk smerte og arbejder med at gøre livet bedre for kroniske smertepatienter i dag.

Derfor kommer her den femte og sidste episode i serien om smertens historie. Her ringer værterne Nana og Anne Sophie til Morten Høgh og tager en snak med ham om den nyeste viden samt de nyeste behandlinger og teorier, når det gælder kroniske smerter. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Morten Høgh, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet 

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Links:

• Studie om løft og rygsmerter
• Morten Høghs ‘SmerteVejleder Podcast’ om kroniske smerter her

Man hører så meget om babyhjernen under udvikling, om teenagehjernen under ombygning og om den ældre hjerne. 
Men hvordan ser hjernen ud, når du er midt i livet? 

Middellevetiden for danske kvinder er 83 år og 79 for mænd, så hvis du er omkring de 40, kan man godt sige, at din hjerne er ‘midaldrende’, og netop dette stadie i hjernens ‘livsfaser’ ser Brainstorm nærmere på i dag.

Værterne Nana og Anne Sophie stiller spørgsmålene:

• Er hjernen allerede i gang med så småt at lukke butikken, når du runder de 40?
• Mister du nerveceller? 
• Hvor god er hjernens forskellige områder til at kommunikere med hinanden?
• Hvad sker der med dine kognitive evner?
• Hvad kan du selv gøre for at passe på din midaldrende hjerne?

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Torben Moos, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Links:

• Studiet, der peger på, at hjernen begynder at krympe ved 40 års-alderen 
• Studiet, der har samlet scanninger af over 100.000 hjerner - som var i alderen fra 16 uger gamle fostre til voksne på 100 år
• De to Brainstorm-episoder om intelligens kan du finder her:   
  • Intelligens: Hvad er det egentlig – og hvad kan jeg gøre for at booste min IQ?
  • Hvor kommer vores intelligens fra?