Livsfarlige sygdomme har hærget til alle tider, men vi har kæmpet i mod og overlevet. Journalisterne David Pepe Birch og Mikkel Andreas Beck sætter i samarbejde med Medicinsk Museion lys på kampen mod døden. Velkommen til behandlingens historie.
Med intens håndvask, isolation og et lukket land, blev foråret 2020 anderledes, end de fleste havde regnet med. I denne særudgave ser vi på, hvorfor Corona-krisen på mange måder er en gentagelse - og et forvarsel. Vi har set det før, og vi kommer til at se det igen. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer det.
Medvirkende Mikkel Andreas Beck, David Pepe Birch og Adam Bencard.
Idé og tilrettelæggelse: David Pepe Birch og Mikkel Andreas Beck.
Tak til Medicinsk Museion og Lundbeckfonden.
Under Kulturnatten i København i oktober 2019 opførte vi tre afsnit af Død og Diagnose LIVE i Mærsktårnet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Dette er tredje afsnit, hvor vi byder professor Jan Pravsgaard Christensen velkommen på scenen. Foruden ham, var de faste musikere Frederik Thybo og Casper Bach Hegstrup med, samt livetegneren Troels Øhman og live-lydeffektkunstneren Kim Sandra Rask.
Optagelse og mix: Maiken Vibe Bauer.
Scenisk instruktion: Tine Salling
Idé og tilrettelæggelse: David Pepe Birch og Mikkel Andreas Beck.
Under Kulturnatten i København i oktober 2019 opførte vi tre afsnit af Død og Diagnose LIVE i Mærsktårnet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Dette er andet afsnit, hvor vi byder lektor Birgitte Kornum velkommen på scenen. Foruden hende, var de faste musikere Frederik Thybo og Casper Bach Hegstrup med, samt livetegneren Troels Øhman og live-lydeffektkunstneren Kim Sandra Rask.
Optagelse og mix: Maiken Vibe Bauer.
Scenisk instruktion: Tine Salling
Idé og tilrettelæggelse: David Pepe Birch, Mikkel Andreas Beck og Adam Bencard.
En særudgave af Død og Diagnose optaget LIVE under kulturnatten. Afsnittet tager udgangspunkt i det eksisterende afsnit om Kopper, og der er masser af nye elementer, så snyd ikke dig selv, selvom du allerede har hørt om Kopper før.
Med på scenen er, ud over det faste hold bestående af Mikkel, David og Adam:
Frederik Thybo og Casper Bach Hegstrup. De har skrevet og fremført musikken, der bliver brugt i hele serien.
Kim Sandra Rask. Hun er ny på Død og Diagnose-holdet. Hun læger lydeffekter på live.
Jan Pravsgaard Christensen, der er er professor og ekspert i immunsystemet.
Troels Øhman, der ikke kan høres på podcasten, men som live-tegnede under hele seancen.
Maiken Vibe Bauer. Hun har optaget og mixet.
Præsenteres af: David Pepe Birch & Mikkel Andreas Beck i samarbejde med Adam Bencard/Medicinsk Museion, Det Sundhedvidenskabelige Fakultet og Kulturnatten
Skarlagensfeber, lungebetændelse, mæslinger er sygdomme, som danskerne skulle bekymre sig om i fortiden. Men de kommer muligvis også til at gøre det i fremtiden, for den stigende brug af antibiotika betyder, at sygdommene bliver resistente overfor det 20. århundredes mirakelkur. Men fat mod, der er håb forude: Selv om nye og forfærdelige sygdomme er på vej, er nye og effektive behandlinger det også.
I gennem de sidste 30-40 år har en dødelighed epidemi bredt sig gennem den – lidt for – velnærede del af verden. Danskerne bliver tungere og tungere og dermed mere svagelige. Antallet af overvægtige er steget eksplosivt og med den kurve sygdomme som diabetes, slagtilfælde og visse kræftformer. Kniv og gaffel er blevet danskernes foretrukne selvmordsvåben.
I 1970’ernes vestlige verden er troen på lægevidenskabens uovervindelighed tæt på total. Sygehusene vokser sig større og mere succesrige end nogensinde, behandlingerne forbedres og lægerne vinder stadig mere terræn i kampen mod sygdomme, da en hidtil ukendt virus melder sin ankomst. Først efter flere års kamp identificeres modstanderen – HIV, som synes umuligt at besejre.
Med forbedrede hygiejniske forhold, rene boliger og ditto toiletter bliver børn og voksne ikke længere udsat for kolerasmitte. Men heller ikke for de bittesmå doser af polio-bakterier, der i århundreder har gjort folk immune. I 1950’ernes Danmark opstår en dødelig polio-epidemi, men en dansk læge får i desperation en idé, der skal vise sig at kunne holde polioramte i live verden over.
I skyttegravene kæmper soldaterne ikke kun mod granaternes konstante nedslag under 1. Verdenskrig. Langsomt breder en hidtil uset hård influenzatype sig iblandt tropperne og millioner over hele verden bliver syge og dør. Også i Danmark sniger sygdommen sig ind og lammer samfundet, mens lægestanden er så desperat, at fortidige behandlingsmetoder som åreladning overvejes. Velfærdsstatens gryen og næstekærlig medmenneskelighed skal vise sig som de bedste våben mod en sygdom, der ikke findes medikamenter imod.
Pisk med brændenælder, iskolde bade, fastspænding, brændemærkning og livsvarig indespærring. Metoderne er både varierede, ubehagelige og i bedste fald harmløse, når de gale, de vanvittige, de åndssvage skal behandles op gennem århundrederne i Danmark. Helt op i moderne tid bruger lægerne metoder på de sagesløse patienter, der i dag er svært at betegne som andet end fysisk og psykisk tortur.
En smuk død er da i det mindste noget, synes stemningen at være i slutningen af 1800-tallets Danmark. Tuberkulosen hærger og gør de bleghvide, hostende patienters sorte rander under øjnene til til et romantisk ideal. De ramte føler sig næppe henrivende, mens de kvæles i deres eget blod. Frisk luft og åbne vidder udgør som oftest den tvivlsomme behandling, men kunstnerne inspireres af den dødelige lungesygdom.
Your feedback is valuable to us. Should you encounter any bugs, glitches, lack of functionality or other problems, please email us on [email protected] or join Moon.FM Telegram Group where you can talk directly to the dev team who are happy to answer any queries.