Copenhagen Sundays

Copenhagen Sundays

Updates om F.C. København fra det største uafhængige medie om FCK. Følg vores påodcast så du ikke går glip af de nye afsnit. Kan du lide os? Husk at give os et like eller en bunke stjerner i din foretrukne podcast app!

  • 36 minutes 41 seconds
    TRANSFER-TEAMET: HENTER FCK KEEPER I TYSKLAND?

    TRANSFER-TEAMET: HENTER FCK KEEPER I TYSKLAND?

    Vinduet er åbnet og Copenhagen Sundays transfer-team er tilbage fra juleferie.

    Velkommen til vinterens første udgave af Transfer-teamet.

    Vi befinder os en uge inde i dette vintervindue og der sker ikke det store. Vi forventer aktivitet, men slet slet ikke på den klinge, som vi så i sommeren ’24.

    “På grænsen til at være kedeligt,” har Sune Smith-Nielsen sagt til os, som indgangsbøn til denne stribe udsendelser.
    Aw og David har dog lidt til jer i dag. F.C. København skal have en keeper, og vi kan fortælle, at han muligvis kommer fra Bayern München. Vi har også nyt om Elyounoussi, om Hunor og om dette og næste vindues store spørgsmålstegn – Roony.


    Transferteamet – januar 2025, episode 1.

    Optaget i Parken, den 7. januar 2025.

    Værter: Mathias Aw og David E. Bastian-Møller.

    Produktion: Copenhagen Sundays.

    Partner: Unibet.

    En podcast fra Copenhagen Sundays.

    7 January 2025, 5:28 pm
  • 31 minutes 52 seconds
    SPECIAL: MIO – AGENTEN, DER FIK NOK

    SPECIAL: MIO – AGENTEN, DER FIK NOK

    Den tidligere FCK-anfører er færdig med fodbolden og har taget et markant sporskifte.

    Michael Mio Nielsen er en sand F.C. København-legende. Otte år og 284 kampe blev det til i København-trøjen for Mio, der i flere omgange bar anførerbindet for løverne.

    Efter sin aktive karriere var han med til at etablere FCKs nye talentafdeling, School of Excellence, og han var leder af FCK Talent i næsten 15 år.
    På trods af sine mange år i klubben har Mio også haft et arbejdsliv efter F.C. København. Han har dog nu fuldstændig forladt fodbolden, hvor han senest var fodboldagent med store navne i folden.

    “For mig er det ikke et ærligt miljø,” siger Mio om agentbranchen, som fik ham til at kvitte fodbolden efter mere end 35 år.

    Mio har nemlig skiftet spor, og han nu viet sit arbejdsliv til anbragte børn på døgninstitutionen Godhavn. Et arbejde han tydeligvis er meget glad for.

    Vi har besøgt den tidligere midtbanegeneral på institutionen i Nordsjælland, til en snak om en uærlig agentbranche og et arbejdsliv med mening.

    Optaget december 2024. Udgivet på video og som podcast.

    Lyd: Kristian Mølgaard.

    Klip: Simon Alkin.

    Tilrettelæggelse: David E. Bastian-Møller.

    Partner: Unibet.

    Copenhagen Sundays (C) 2024


    #fcklive #sldk #fck #fckøbenhavn #copenhagensundays #superligaen 

    31 December 2024, 10:38 am
  • 1 hour 36 minutes
    SPECIAL: OP- OG NEDTURE – ER EFTERÅRET GODKENDT?

    SPECIAL: OP- OG NEDTURE – ER EFTERÅRET GODKENDT?

    Vi vender F.C. Københavns efterår.

    33 kampe er spillet og F.C. København ligger nummer ét i Superligaen, og er videre i pokalen og i Europa.

    I denne særudgave af Sundays Podcast taler om de største kampe, om op- og nedture, om de spillere der har begejstret og gjort en forskel. Vi uddeler stjerner og sætter pilen på Guldometeret.

    Og så svarer vi på en del af de mange spørgsmål vi har modtaget fra vores seere og lyttere. –Tak for dem!

    God fornøjelse med årets sidste udgave af Sundays Podcast. Og godt nytår!

    Vært: David E. Bastian-Møller.

    Medvirkende: Rasmus Kaas, Jan Eliassen og Hilda Fro Prins Kløvedal Hickling.

    Støt Copenhagen Sundays! Vi taler også om vores støtte/medlemskoncept. Det kan du læse mere om her:

    ⁠https://copenhagensundays.memberful.com/join⁠


    Episoden er optaget i Parken, mandag den 30. december 2024.

    En special fra Sundays Podcast. Podcast fra Copenhagen Sundays.

    30 December 2024, 7:36 pm
  • 40 minutes 38 seconds
    SPECIAL: COPENHAGEN SUNDAYS’ ADVENTSKALENDER (4:4)

    SPECIAL: COPENHAGEN SUNDAYS’ ADVENTSKALENDER (4:4)

    Mit København med David fra Copenhagen Sundays.

    Velkommen til Copenhagen Sundays adventskalender.

    Det er blevet 4. søndag i advent. Det er tid til at tænde det sidste lys, og det er tid til årets fjerde og sidste adventsudgave af Mit København.

    Steen O.G. har de foregående søndage inviteret tre F.C. København-personligheder til en køkkensnak, men i dag er det lidt anderledes. Vores gæst til i dag blev syg, så David sprang til. Og vi har lavet et program og David og Copenhagen Sundays. –Sundays past, pressent and future…

    Hør, hvordan Copenhagen Sundays blev til, for efterhånden mange år siden, og hør, hvad fremtiden bringer.
    Gæst: David E. Bastian-Møller.

    Vært: Steen Ordell Guldbrand Jensen.

    Udsendelsen er optaget december 2024.

    Prod.: Copenhagen Sundays.

    Partnere: Unibet og ProTreatment.

    En special fra Sundays Podcast – podcast fra Copenhagen Sundays.

    (C) Copenhagen Sundays, 2024.

    #fcklive #sldk #fck


    26 December 2024, 11:06 am
  • 1 hour 21 minutes
    PANELET 13: HVAD ER OP OG NED OM DIKS?

    PANELET 13: HVAD ER OP OG NED OM DIKS?

    Årets sidste omgang debat.

    Velkommen til Panelet – et debatprogram fra Copenhagen Sundays.

    Hvad er op og ned i Diks-gate? Hvordan vurderer panelet sæsonen indtil nu? Hvordan går det med Corner? Har Panelet taget fejl eller haft ret i årets løb? 

    Det er noget af det, der bliver diskuteret i det lille studie, i denne uge, hvor det er medlemmerne af Facebook-gruppen Copenhagen Sundays - Debat, der står for mange af emnerne og spørgsmålene.

    Steen O.G. har inviteret tre F.C. København-fans til at debatere en rækker emner fra FCK-land. Og ud over emnerne fra debatgruppen kommer hver paneldeltager med hver sit “lynemne”.

    Panelet – sæson 4, episode 13.

    Programmet er optaget i Parken, tirsdag den 17. december 2024, og udgives som video på X, Facebook og Youtube, og som podcast.

    Vært: Steen O.G.

    Panelet: Andreas, Alexander Aude og Mathias Funch.

    Idé og redaktion: Steen O.G./Copenhagen Sundays.

    Ansvarshavende redaktør: David E. Bastian-Møller

    Produceret af: Copenhagen Sundays.

    Partnere: Unibet og ProTreatment.


    Podcast fra Copenhagen Sundays.

    19 December 2024, 1:22 pm
  • 1 hour 2 minutes
    SPECIAL: COPENHAGEN SUNDAYS’ ADVENTSKALENDER (3:4)

    SPECIAL: COPENHAGEN SUNDAYS’ ADVENTSKALENDER (3:4)

    Mit København med Michael Gravgaard.

    Velkommen til Copenhagen Sundays adventskalender.

    Det er blevet 3. søndag i advent. Det er tid til at tænde det andet lys, og det er tid til årets tredje adventsudgave af Mit København.

    Steen O.G. har denne søndag inviteret endnu en F.C. København-legende til en køkkensnak. I dag er gæsten Michael Gravgaard, som fik debut for København i sommeren 2005 og spillede 129 kampefor løverne, inden han i 2008 blev solgt til franske Nantes.

    Ud over at være en god fyr og utrolig god selskab er TV-værten kendt som en del af det legendariske “Copenhagen airforce”, og en del af det måske bedste København-forsvar nogensinde.
    Gæst: Michael Gravgaard.

    Vært: Steen Ordell Guldbrand Jensen.

    Udsendelsen er optaget november 2024.

    Prod.: Copenhagen Sundays.

    Partnere: Unibet og ProTreatment.

    En special fra Sundays Podcast – podcast fra Copenhagen Sundays.

    (C) Copenhagen Sundays, 2024.

    15 December 2024, 9:19 pm
  • 1 hour 5 minutes
    SUNDAYS PODCAST #131: VIDERE I EUROPA – VI RINGER TIL NEES

    SUNDAYS PODCAST #131: VIDERE I EUROPA – VI RINGER TIL NEES

    Superligaen er gået på vinterferie, men der er masser af bold.

    F.C. København spillede sig torsdag aften videre i europa, da de besejrede mægtige Hearts fra skotland med 2-0 hjemme i Parken. 

    Det var gråt og koldt, og 24.207 syntes at det var værd at komme og kigge på.

    Løverne er nu sikre på at skulle spille playoffs til 1/16-finalerne i Conference League på den anden side af nytår.

    Jacob Neestrups tropper kan altså sætte endnu et flueben efter at have sikret sit at overvintre på superligaens førsteplads og samtidig være snublende tæt på semifinalerne i pokalturneringen.

    Så er alt bare godt og fjong? Eller kan tre morgensure mænd i et podcaststudie finde nogle huller i osten?

    Det bliver vi måske klogere på over den næste times tid. Og redaktøren har glædet sig til at komme i studiet igen.


    Nyheder fra FCK-land, 25 år er gået, ugens store historie og ugens spiller. 


    Tidskoder:

    00:39  Intro og hej!

    02:15  Ligaen holder ferie, vi er videre i europa og der er stadig bold.

    09:25  Vi ringer til Nees. Og vi taler Hearts-kamp og Conference League.

    34:55  Sidste nyt: Sejr i Kolding, Vi ligger nummer ét, Roony og Græsset.

    17:20  25 er gået: En kæmpe sag afsluttes.

    55:25  Ugens spiller: Dantomet…

    Støt Copenhagen Sundays! Vi taler også om vores støtte/medlemskoncept. Det kan du læse mere om her:

    https://copenhagensundays.memberful.com/join


    Episoden er optaget i Parken, fredag den 13. december 2024.

    Værter: Rasmus Kaas, Michael Rachlin og David E. Bastian-Møller.
    Sundays Podcast. Episode #131.

    Podcast fra Copenhagen Sundays.

    13 December 2024, 10:47 am
  • 52 minutes 8 seconds
    SPECIAL: COPENHAGEN SUNDAYS’ ADVENTSKALENDER (2:4)

    SPECIAL: COPENHAGEN SUNDAYS’ ADVENTSKALENDER (2:4)
    Mit København med Michael Johansen.

    Velkommen til Copenhagen Sundays adventskalender.

    Det er blevet 2. søndag i advent. Det er tid til at tænde det andet lys, og det er tid til årets anden adventsudgave af Mit København.

    Steen O.G. har denne søndag inviteret F.C. København-legenden Michael Johansen til en køkkensnak. Tvillingen – eller “Den Røde”, som han kalder sig selv – er ikke bare forhenværende F.C. København-spiller og vinder af både et mesterskab og en pokaltitel – klubbens to første. Han er også optaget i klubbens Legende Club – og er i sandhed en FCK-legende. Han er også tidligere udlands-prof og i dag er han fodboldagent. Og så var han angiveligt – sammen med sin bror – i sin tid indirekte medvirkende til, at KB kunne blive en del af overbygningen F.C. København.
    Gæst: Michael Johansen.

    Vært: Steen Ordell Guldbrand Jensen.

    Udsendelsen er optaget november 2024.

    Prod.: Copenhagen Sundays.

    Partnere: Unibet og ProTreatment.

    En special fra Sundays Podcast – podcast fra Copenhagen Sundays.

    (C) Copenhagen Sundays, 2024.

    9 December 2024, 1:07 am
  • 41 minutes 4 seconds
    SPECIAL: DON Ø OM KONFLIKT MED FCK – LAD OS TALE SAMMEN

    SPECIAL: DON Ø OM KONFLIKT MED FCK – LAD OS TALE SAMMEN

    Sundays Podcast holder lidt ferie, men du skal ikke snydes for lidt lyd fra Copenhagen Sundays.

    Tidligere direktør og bestyrelsesformand i F.C. København og Parken, Flemming Østergaard aka Don Ø, gør nemlig i disse dage boet op i en dokumentarserie på Viaplay.

    Den forhenværende FCK-boss fortæller historien om sin tid med Byens hold, som han husker den. Og ind imellem skyder han med skarpt – sådan, som han er kendt for.

    Det gjorde han også, da vi en november-eftermiddag besøgte ham i hjemme i Skodsborg, for at høre om serien, om det liv han lever nu, om konflikten med F.C. København – som måske mest er en konflikt med storaktionær Erik Skjærbæk og meget andet.

    Dette interview er allerede udgivet som video på Facebook, X og Youtube.
    Tilrettelæggelse og interview: David E. Bastian-Møller

    Lyd: Christian Mølgaard.

    En special fra Sundays Podcast.

    5 December 2024, 11:09 pm
  • 1 hour 4 minutes
    SPECIAL: COPENHAGEN SUNDAYS’ ADVENTSKALENDER (1:4)

    SPECIAL: COPENHAGEN SUNDAYS’ ADVENTSKALENDER (1:4)

    Mit København med Kim Brink.

    Velkommen til Copenhagen Sundays adventskalender.

    Det er blevet 1. søndag i advent. Det er tid til at tænde det første lys, og det er tid til årets første adventsudgave af Mit København.

    Steen O.G. har denne søndag inviteret Kim Brink til en køkkensnak. Kim Brink er ikke bare forhenværende F.C. København-træner – over tre omgange, han er også tidligere sportschef samme sted og tidligere træner og sportsdirektør i OB. Og ud over en masse andet på CV’et er han bogaktuel i Martin Davidsens bog Fodboldprofessoren, som netop er udkommet. Dagens gæst er en af de største personligheder i dansk fodbold gennem mange år.

    Gæst: Kim Brink.

    Vært: Steen Ordell Guldbrand Jensen.


    Udsendelsen er optaget november 2024.


    Prod.: Copenhagen Sundays.

    Partnere: Unibet og ProTreatment.


    #fcklive #sldk #ob #fck #fckøbenhavn #copenhagensundays #danskfodbold 

    (C) Copenhagen Sundays, 2024.

    1 December 2024, 9:40 am
  • 37 minutes 3 seconds
    SPECIAL: ASERBAJDSJAN TUR/RETUR

    SPECIAL: ASERBAJDSJAN TUR/RETUR

    Vi tog til Baku, og kom hjem med tre point.

    Torsdag spillede F.C. København en på alle måder underlig Conference League-kamp, mod hviderussiske Dinamo Minsk.

    Kampen blev spillet på Minsks midlertidige “hjemmebane” i Sumgayit i Aserbajdsjan. Der var ingen tilskuere på stadion og heller ingen journalister fra Hviderusland. Og bare to danske medier, Bold og Copenhagen Sundays, havde fundet vej til kampen, som københavnerne trak sig sejrsrigt ud af.

    På vej hjem fra den strabadserende tur til den utraditionelle oliestat tændte vi – efter en flyvetur det første måltid i mange timer – fredag morgen for optageren på en restaurant i Istanbuls lufthavn. Det blev til denne special fra Sundays Podcast.
    God fornøjelse!

    Medvirkende: Raymund Nelausen (journalist, Bold), Jacob Skaaning (researcher og fikser, Copenhagen Sundays) og David E. Bastian-Møller (redaktør, Copenhagen Sundays).

    Optaget i Istanbul International Airport fredag den 29. november 2024

    Lyd: Copenhagen Sundays.

    Partnere: Unibet og ProTreatment.


    En special fra Sundays podcast – podcast fra Copenhagen Sundays.

    29 November 2024, 5:28 pm
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2025. All rights reserved.