Et frygtindgydende væsen jager gennem Tikalocs gader og undergrund, men dets hypnotiske sang har forhekset byens folk. Alle har set det – men ingen kan huske det. Under væsenets tryllebindende melodi bliver hver eneste erindring om monsteret visket væk som dug for Aleting. Gnomen Deduder har opsøgt heltene med anmodning om hjælp. Han hævder, at det ikke kun vil hjælpe dem med at finde en måde at nå en af de tre måner, men også gavne ham selv – selvom hans egne motiver stadig er indhyllet i mystik. Er Deduder en værdifuld allieret, eller har han sin egen skjulte dagsorden?

Gruppen har nu tilbragt et døgn i den flyvende by Tikaloc, hvor de har beundret byens storslåede arkitektur. Det høje og elegante folk, Keldurne, har vist sig at være lige så fascinerende som byen selv, og festivalens farverige festligheder – med alt fra musik og bønner, til blodige ofringer – har efterladt heltene med lige dele undren og uro. Men noget føles forkert. Små detaljer falder ikke på plads, som om noget ulmer under overfladen. Noget Keldurne enten ikke vil – eller ikke kan – fortælle. Hvad er det, der gemmer sig bag Tikalocs smukke facade? Og hvilken rolle spiller festivalen i alt dette?

Gruppen træder ind i Torvilda Dybslags helligste rum, kun for at finde det i ruiner. Sten væltet af væggene, relieffer knust, og det, der engang var et sted for dværgepilgrimmenes ærefrygt, er nu et kaotisk gravkammer. Ingen spor af Blå Skæls hule er at finde, og vejen frem synes lukket – men tågen har ikke givet slip. Mens væsner fra tågen bryder frem fra de skygger, der kryber langs væggene, må heltene finde mening i rummet. Er der en skjult vej blandt ruinerne? Eller er dette stedet, hvor tågen endelig gør krav på dem? Tiden er knap, og tågens sang bliver kun højere.

Gruppen er leder efter vejen ind ind i dragen Blå Skæls hule gennem et helligt sted dedikeret til dværgehelgenen Torvilda Dybslag. Relieffer og inskriptioner vidner om en tid, hvor dette sted var et pilgrimsmål, men nu er det forvredet af tågen. Her, dybt under bjergenes skygger, står heltene overfor tågesangerne – tågens vogtere, hvis fængslende sange lokker og fordrejer sindet. Mens deres vej til Blå Skæls dyrebare skat bliver stadig farligere, må heltene navigere mellem hulens naturlig forsvar og tågens dødsensfarlige væsner. Kan de modstå tågesangernes kald og afsløre, hvad tågen så desperat forsøger at skjule? Eller vil de miste sig selv i mørket?

Efter at have indgået en skrøbelig aftale med den selvudråbte mægtige drage Blå Skæl, står heltene over for en farefuld færd. Blå Skæl, en skabning hvis arrogance næsten overskygger hans kraft, har sendt gruppen på en mission af største vigtighed: at bringe ham noget af det mest dyrebare, han ejer. Men opgaven er langt fra simpel – hans skjulte skat befinder sig i hjertet af en bjergkæde, indhyllet i den dødelige og altfortærende tåge. Med Memekaaniks mekaniske dragter iført tager fire af heltene mod mørket, mens Gnufixia må tage en anden vej. Som væsen af Skyggernes Verden træder hun ind i en dimension, der spejler virkeligheden, men forvrænger den på foruroligende vis. Alt er som bekendt – og dog ej. Skyggeverdenen vrider og former sig efter hendes bevægelser, og dens farer er lige så uforudsigelige som dens landskab. I mellemtiden bevæger resten af gruppen sig ned i dragens hule, hvor hvert skridt bringer dem tættere på det ukendte. Tågen lurer ved kanten af deres syn, en tavs fjende, der kun venter på at slå til. Men hvad gemmer der sig virkelig i dybet? Er Blå Skæls dyrebare skat, hvad han lover, eller er det noget langt mørkere, der venter dem?

Mens én gruppe heltemodige eventyrere kæmper sig vej gennem de forvrængede kroge af MemeKaanics sind, flyver en anden luftballon mod ukendte horisonter. Over den altopslugende tåge og væk fra Knudens trøstesløse ruiner søger de en løsning på verdens skæbne. Denne gruppe består af en broget skare, hver med deres unikke evner og mangel på samme. Kælk, den gamle fisker, bærer af et mystisk stenfragment af ukendt oprindelse, hvis sande natur selv han frygter. Ved hans side rejser Gnufixia, en gådefuld skikkelse fra Skyggernes Verden. Sunny, kendt som Ildens Herre, mens Sean Kornståle, sværddanseren fra Månelunden, Den sidste i gruppen, præsten af Hellmore, en lavmælt halvork med dyb indre styrke, bærer sin tro som et skjold mod mørket. Men denne rejse er alt andet end sikker. Over tågens endeløse dybder står heltene snart ansigt til ansigt med en fjende, der får selv den mest hærdede kriger til at vakle. Vil vores helte kunne stå sammen og modstå denne mægtige skabning, eller vil deres rejse slutte, før den overhovedet er begyndt? Tag med på endnu et hæsblæsende afsnit af Stemmernes Tårn, hvor mod, venskab og overlevelse bliver sat på prøve i en verden af skygger og magi.

Gruppen dykker dybere ned i Memekaaniks sind, hvor kaos og uforløste minder kæmper om deres opmærksomhed. Gennem deres rejse møder de et væld af bizarre og forvredne scener, der afslører glimt af hans liv og den smerte, han forsøger at glemme. Midt i dette virvar står én ting klart: Memekaaniks datter spiller en central rolle i alt dette. Han talte om hende tidligere – men hvem er hun egentlig, og hvilken forbindelse har hun til denne mentale fælde? I dette afsnit finder de sandheden om Memekaanik, men betyder det at de kan finde ud og komme tilbage til deres opgave - at finde en løsning på, Tågen over Tuson

Langsomt, stykke for stykke, er gruppen begyndt at forstå, at de befinder sig inde i Memekaaniks sind. Men hvorfor? Og hvordan er de havnet her? De vandrer fra rum til rum, hvert mærkværdigt og forvredet, som om de er afspejlinger af hans tanker, viden, erindringer, følelser og hvad der ellers hører til i et sind. Stedet føles som en labyrint, der leder dem dybere ind i Memekaaniks væsen. Men ét spørgsmål bliver stadig mere presserende: Hvordan slipper de fri af denne mentale fælde, før de selv bliver en del af den? Da vi sidst forlod vores helte, befandt de sig i et surrealistisk rum af svævende klippestykker, hvor gargoiler med tomme blikke stirrer på dem. Dorn, beslutsom som altid, sprang mod et af klippestykker som hænger uden en gargoil, for at placere den gargoil, de havde fundet i det loftløse bibliotek, som det havde lykkes Alestar at formindske – men skæbnens terninger var ikke med ham denne gang og det er her vi taget tråden op...

Efter at vores gruppe af modige eventyrere flygtede fra byen Knuden, blev de vidner til en rædsel uden lige. Under deres flugt så de byen blive opslugt af et væsen kaldet frem fra en anden verden – en kraft så mørk, at selv skyggens væsner ville skælve. Langs deres vej henover tågen stødte de på en flok overlevende, men det stod hurtigt klart, at disse sjæle havde overlevet på den mest grusomme måde – ved at fortære deres egne. Rædslen og vildskaben i deres øjne fik vores helte til hurtigt at finde på en undskyldning for at komme videre. Memekaanik, gruppens troldmand og måske mest besynderlige selskab, begyndte at opføre sig mærkværdigt efter deres flugt fra Knuden. Hans blik blev tomt og fjernere for hver dag, og noget mørkt syntes at krible bag hans øjne. De opdagede hurtigt, at han aldrig sov, som om han vogtede over noget skjult dybt i sit sind. En nat forsøgte Malcom, den kløgtige bard, at synge en melodi, en beroligende og ældgammel sang, som kunne bringe ro til rastløse sjæle. Sangen bredte sig som en tåge over gruppen, og langsomt, en efter en, sank de ned i en dyb søvn. Men da de vågnede, befandt de sig ikke længere i luftballonen. Stedet, de var kommet til, føltes som en drøm eller en besynderlig mystisk verden. En tåge af minder, følelser og fragmenter af noget uforståeligt hang i luften omkring dem. Alt føltes skævt og forvrænget – som om de trådte rundt i nogen andens tanker og drømme. De stod midt i et sted, hvor logik og naturens love var blevet kastet bort. Men hvis dette sted var et sind, hvis sind var det så?

Heltene har nu forladt byen Knuden i de mystiske luftballoner, skabt af den excentriske urin-opfinder, Memekaanik. Under dem breder Tågen sig som et mørkt og dystert hav, og dybt nedenfor hærger et gigantisk kødmonster, der med glubske kløer og knasende tænder kaster sig over de skrigende beboere. Tågen truer med at opsluge alt, og hvis de ikke finder hemmeligheden til at standse dens udbredelse, vil hele Tuson blive fortæret af mørket. I dagens eventyr følger vi en broget gruppe: halvdværgen Malcom, en hårdfør og stoisk skikkelse; Dorn, en elver af ædel byrd, klog og mystisk; gadebarnet Alastar, hurtig som en skygge og listig som en ræv; Grumsegnomen Hellarvik, kendt for sin evne til at håndtere sprængstoffer med et grin; og selvfølgelig Memekaanik, opfinder og gal videnskabsmand, hvis opdagelser ofte drypper af… tvivlsomme væsker. Deres mål er intet mindre end legenden selv: en af de sagnomspundne Kelduers flyvende byer, der siges at svæve i en hemmelig vindsfære over skyerne. Men hvor gemmer den sig? De må rejse sydpå gennem tågen, kæmpe mod væsener fra mareridtets dybder og stole på hver eneste snuhed, intuition og viljestyrke, de besidder.