GirlTalk x Emilie Lilja

GirlTalkdk

NGOen GirlTalks podcast hvor der er plads til både dilemmaer og heltinder.

  • 51 minutes 54 seconds
    Emilie Briting: Fra Healing Girl Era til Healing Girl Lifestyle
    I dette afsnit deler youtuber Emilie Briting sit heftige år 2024 med os. Hun fortæller om en lang sorgproces, der kom efter et meget overraskende break up og om at miste sin mormor lige efter. Hun fortæller om bearbejdelsen, sin lange selvudviklingsrejse, som hun stadig er på, og hvordan hendes Healing Girl Era blev til en Healing Girl Lifestyle. Vært: Mathilde Margrethe Graulund Musik: Panamah
    10 January 2025, 12:00 am
  • 47 minutes 8 seconds
    Natasja Vind & Rasmus Lindbjerg: Mistet julemagi og nytårets forventningspres
    I dette afsnit gæster venneparret Natasja Vind og Rasmus Lindbjerg podcasten. Hør, hvorfor deres julemagi er forsvundet i år, hvordan nytårets forventningspres rammer dem begge, og hvordan deres nytårsaftener bliver vidt forskellige, når nu de ikke har en fast vennegruppe at holde det med. Vært: Mathilde Margrethe Graulund Musik: Panamah
    18 December 2024, 12:00 am
  • 53 minutes 25 seconds
    Pil: Jeg kan tale så grimt til mig selv
    I dette afsnit har jeg besøg af sangerinde og sangskriveren Pil. Siden hun gæstede podcasten for to år siden har hendes karriere udviklet sig i raketfart: hun har produceret endnu et album, vundet p3 talentprisen og spillet sine sange på nogle af landets største scener. Alt den succes, så meget at beundre, men stadig kan Pil føle sig alene og usikker. Hun fortæller, hvorfor hun kan føle sig alene i musikbranchen, usikker på sig selv i sociale relationer og hvornår hun taler grimt til sig selv. Hør også, hvornår hun faktisk føler sig god nok, og hvordan hun har øvet sig i at blive bedre til at passe på sig selv. Vært: Mathilde Margrethe Graulund Musik: Panamah
    4 December 2024, 12:00 am
  • 44 minutes 37 seconds
    Inge Thorup: Jeg er så træt af at ville være sej
    I dette afsnit gæster journalist og vært Inge Thorup podcasten. Hun lærte allerede fra en kaotisk barndom, at det var en styrke at vise, hun var en anden, end hvem hun egentlig var. For det var en rolle, der var nemmere at være i. Derfor har hun, siden hun var helt lille, været meget bevidst om at fremstå på en bestemt måde for at virke ligeså sej, som dem hun så op til. Det er først nu, i hendes voksenliv, gået op for hende, hvor usundt det er. Så nu øver hun sig på "bare" at være Inge med alt det indebærer. Vært: Mathilde Margrethe Graulund Musik: Panamah
    20 November 2024, 12:00 am
  • 25 minutes 5 seconds
    MISSIONEN ER FULDFØRT - et tilbageblik på Mission GirlTalk
    Det her er sidste afsnit af Mission GirlTalk, som markerer afslutningen på podcastserien med Karoline Hamm som vært. I denne specielle highlight-episode ser vi tilbage på nogle af de højdepunkter og mindeværdige øjeblikke, der har været, når vi genbesøger en række afsnit med forskellige modige gæster i studiet. Vi lytter blandt andet tilbage på, da Helin Erdem og Solaf Masoud var i studiet til en snak om kvindelige rollemodeller, kulturel identitet og komplimenter. Herudover fremhæves et afsnit med elitegymnasten Emilie Aaen, der fortæller om, hvordan en gymnastikulykke resulterede i, at Emilie fik amputeret sit ben, men ikke lod sin benprotese stoppe hendes atletikkarriere. Karoline reflekterer også tilbage på, hvad det satte i gang af personlige tanker, da hun havde besøg af Andrea Heick Gadeberg til en snak om sociale mediers påvirkning. Til slut i afsnittet fremhæver Karoline et besøg af Tine Maria, der rummer en opfordring til alle piger og kvinder om ikke at lade sig begrænse, men at turde fylde og være sig selv. Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah
    23 October 2024, 12:00 am
  • 48 minutes 46 seconds
    Kun min kuglepind og jeg ved, hvad der står i min dagbog ft. Mille Liendgaard
    Dagens gæst flyttede alene fra Århus til København som 15-årig for at forfølge sin drøm om at lave musik. Siden hun var lille, har hun haft mange tanker i hovedet, og tidligt fandt hun ud af, hvor meget det hjalp hende at få dem ud af hovedet og ned på papir. De tanker bliver til tekster, som bliver til sange, som hun i dag udgiver under sit eget navn “Mille”. Vi taler om, hvordan hun bruger sin dagbog som redskab til at bearbejde sine tanker, og om hvilken rejse det har været at udgive sin musik. For selvom Milles drøm er gået i opfyldelse, så fylder ting som jantelov og overtænkning stadig meget. Gæst: Mille Liendgaard Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah
    10 October 2024, 2:00 am
  • 49 minutes 7 seconds
    Jeg følte mig uduelig og dårlig fagligt ft. Jackie Klink
    Vi er tilbage fra sommerferie, og tilbage efter en sober curious sommer her i Mission Girltalk podcasten <3 Dagens gæst er Jackie Klink, og hun er med til en snak om uddannelse og om hvordan det var for hende at have udfordringer med et fag i folkeskolen og gymnasiet. Efter en svær eksamensoplevelse i 9 klasse med engelsk, frygtede Jackie engelsk timerne og var nervøs for at tale højt foran andre. Hun fandt dog en stor lettelse i at snakke højt og være åben om hendes udfordringer, både med klassekamerater og med lærere. Hendes mission er at kontakte den mentor der hjalp Jackie og gav hende modet i engelsk faget tilbage. Det har betydet vildt meget for hende, og faktisk så meget at hun ender med at have en god oplevelse da hun trækker Engelsk A til sin aller sidste eksamen. Gæst: Jackie Klink Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah
    26 September 2024, 2:00 am
  • 29 minutes 23 seconds
    Karolines mission: 24 timer som 'sober curious' på Roskilde Festival
    Velkommen til dagens afsnit af Mission Girltalk. I dette særafsnit er jeg taget på Roskilde Festival for at finde ud af, hvordan man fester ædru! Det er min mission i dette afsnit at være ædru i 24 timer, og det skulle vise sig at være ret sjovt - men også lidt svært. Jeg mødes med Freja Bøgedal, som i løbet af de første tre dage på festivalen endnu ikke har været fuld. Hun har en masse gode tips og tricks til at have det sjovt uden alkohol, og vi snakker om at være 'sober curious'; nysgerrig på et liv med mindre alkohol. Lyt med, når jeg tager til glimmerfest, synger lidt for højt til Medina og tager alene til koncert. Og selvfølgelig når jeg vågner dagen efter kl. 7 som den eneste helt alene på pladsen uden tømmermænd. Gæst: Freja Bøgedal + festivalsgæster Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah
    11 July 2024, 2:00 am
  • 51 minutes 52 seconds
    Skulle jeg tørre øjnene og fortsætte, så havde jeg gjort det ft. Lissa Paustian &amp; Sofie Martinusen
    Forestil dig, at der står en masse bejlere foran dig, der prøver at vinde dit hjerte. Du skal date dem alle og til sidst vælge, hvem du bedst kan lide. Samtidig er der også en anden kvinde, der dater de samme. Hvordan sørger man for at være tro mod sig selv, stå ved sin mavefornemmelse og lytte til sine egne grænser under sådan en præmis? Det svarer dette års Bachelorette-kvinder, Lissa Paustian og Sofie Martinussen på, når de gæster dagens afsnit. For det har ikke altid været let for dem at sige fra, og de har begge to lært meget i dette års program. I afsnittet taler vi om, hvordan deres venskab har været afgørende for oplevelsen, og så får pigerne mulighed for at uddele deres sidste rose igen. Gæst: Lissa Paustian og Sofie Martinussen Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah
    27 June 2024, 2:00 am
  • 42 minutes 57 seconds
    Kvartlivskrise og åbent hjerte ft. Sofie Sytnik
    Dagens afsnit er med podcastvært Sofie Sytnik. Vi har en snak om kvartlivskrise, og hvordan livet i 20'erne har været fyldt med heartbreaks og forvirring. Det har givet hende en ro at blive ældre, og Sofie gad ikke at gennemleve sine år i 20'erne en gang til. I afsnittet fortæller Sofie om, hvordan dét at blive fyret fra sit drømmejob endte med at blive en god ting for hende. Det førte hende blandt andet til et munkekloster i Thailand, tættere på sig selv og viste hende, at lykken også kan findes i et fuglebad. Alt i alt føler Sofie sig i dag faktisk ret voksen, men dagens mission sætter hende på en ny voksenopgave. Gæst: Sofie Sytnik 
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah
    13 June 2024, 2:00 am
  • 35 minutes 31 seconds
    Mysterious girl og usikkerhed på egen krop ft. Anna Olympia &amp; Kristine Marie Pedersen
    Dagens gæster er Kristine Marie Pedersen og Anna Olympia, der er aktuelle i DR Ultra-serien “Farvel Forvever”. Serien handler om den sidste dag på den fiktive Glamsbjerg Efterskole, og i podcastafsnittet taler vi om, hvordan nye fællesskaber kan få en til at skrue op og ned for sin personlighed og se sig selv i et nyt lys. Dagens mission foregår i studiet, hvor pigerne skal spejle hinanden og deres forskellige usikkerheder. For er det egentlig sikkert, at Kristine overhovedet har lagt mærke til Annas største usikkerhed? Gæst: Anna Olympia og Kristine Marie Pedersen Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah
    30 May 2024, 2:00 am
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2025. All rights reserved.