Næstekaffe

Folkekirken

Næstekaffe er for alle, der sukker efter nærværende samtaler. Om kærligheden, om håbet, angsten og lykken, om sorgen og døden, men mest af alt om livet. For når vi deler livet med hinanden, bliver det tunge lettere, glæden større og kaffen lidt bedre. Lyt med, når præsten byder en, du kender, på en kop helt almindelig filterkaffe og en samtale uden filter.

  • 36 minutes 25 seconds
    Marie Key: ÅND
    For musikeren Marie Key er det at skrive en sang noget af det tætteste, hun kommer på en anden verden. Inspirationens ånd er - ligesom kærlighedens - umulig at kontrollere og fastholde. Men er der for lidt plads til ånden i dag, hvor mennesket er reduceret til noget, som først og fremmest skal producere og være effektive? Det taler hun med sognepræst i Frederiksberg sogn Lars Gustav Lindstrøm Lindhardt om. Musik: Maibritt Sommerlund
    26 June 2024, 10:23 pm
  • 53 minutes 57 seconds
    Sebastian Lynggaard: DØDEN
    Sebastian Lynggaard, som står bag Instagram-profilen 'Herlige Svend', mener, at nutidens mandeideal er både klichéfyldt og uopdateret. Med 'Herlige Svend' og bogen 'Mandsforrædder' vil han inspirere andre mænd til at turde åbne mere op. I dette afsnit af Næstekaffe gør han det selv ved at tale åbent om et emne, der spiller en uønsket stor rolle i hans liv, nemlig døden. Musik: Maibritt Sommerlund.
    15 December 2022, 1:28 pm
  • 34 minutes 3 seconds
    Kira Skov: MOD
    Vores liv er fuld af fortællinger om helte, der aktivt bruger deres mod som drivkraft til at bekæmpe fjender eller kæmpe for en sag. Men mod findes også langt væk fra sagn om helte og actionfyldte Hollywood-film. Det er også modigt at stå ved sin sårbarhed, og det har sangerinden Kira Skov gjort hele sit liv. Også da den største frygt blev til virkelighed og hun pludseligt mistede sin mand. Musik: Maibritt Sommerlund
    30 November 2022, 2:09 pm
  • 41 minutes 37 seconds
    Madame Nielsen: OVERGANGE
    Det, man skal forstå med kunstneren og forfatteren Madame Nielsen, er, at hun altid er i transformation, i overgang, i evig forvandling. Fra en identitet til en anden. Men lige nu er hun altså Madame Nielsen. Og hun skal mødes med sognepræsten Hanne Houkjær for at tale om netop overgange. For det er ofte i vores livs overgange, at de eksistentielle spørgsmål fortætter sig. Hvad enten det er overgangen fra en identitet til en anden, det at blive forælder, en krise, en forelskelse eller blot et møde med et andet menneske.

    Musik: Maibritt Sommerlund
    7 September 2021, 10:14 am
  • 42 minutes 55 seconds
    Julie og Jesper: FORVENTNING
    Vores liv er fyldt af forventninger. Til os selv, til hinanden, til livets gang. Det gælder både kærlighedslivet, arbejdslivet, og muligvis også det, der kommer efter livet? Det sætter os under et vedvarende pres for at vælge det rette. Men i hvor høj grad er selv herre over de valg - og over udfaldet? Og hvad stiller vi op, når det ikke går som ventet? Det er nogle af de spørgsmål, som skuespiller- og instruktørparret, Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, altid har kredset om i deres arbejde. Senest med serien '29', som i år sluttede med den femte sæson, hvor de to hovedpersoner fylder 33.

    Julie og Jesper er taget til Grundtvigs Kirke i Nordvest i København for at besøge præst Vibeke Bidstrup til en snak om 30-årskrise og livets mange forventninger. Faktisk lige nøjagtig på Vibekes 33 års fødselsdag.

    Musik: Maibritt Sommerlund
    24 August 2021, 8:19 am
  • 41 minutes 41 seconds
    Stine Pilgaard: KÆRLIGHED
    Hvad taler vi om, når vi taler om kærlighed? På datingmarkedet bruger vi ord som match og dealbreaker. Og når vi taler om familien derhjemme, er det næsten i krigsmetaforer, når vi skal “tjekke med baglandet” eller melder om “ro på hjemmefronten”.

    Men ifølge forfatteren Stine Pilgaard - der om nogen lever i sproget - skal vi muligvis til at tale lidt mindre om alting. Acceptere, at vi aldrig kommer til at forstå alt ved den eller dem, vi deler vores liv med. Og øve os i bare og tage hinanden for givet. Det taler hun om med præst i Ishøj Kirke Ane Øland Bækgaard, som i flere år har lavet undervisningsforløb målrettet mennesker med udfordringer i parforholdet.

    Musik: Maibritt Sommerlund
    2 June 2021, 8:02 pm
  • 47 minutes 27 seconds
    Hella Joof: TRO
    Hella Joof har en klar fornemmelse af, at hun er født troende. At hun aldrig har været alene. Også selvom det betød, at hun måtte undsige sin tro mange gange i løbet af opvæksten i 70'erne. For sognepræst Sørine Gotfredsen kom troen derimod gradvist og var en næsten rationel erkendelse af hendes egen – og menneskets - fejlbarlighed. De to møder hinanden i Sørines lejlighed på Frederiksberg, hvor de skal forsøge at indkredse den altid svære samtale om tro. For hvad vil det overhovedet sige at tro? Hvordan kommer vi til den? Og måske lige så vigtigt: Hvordan holder vi fast i den i de perioder, hvor vi bliver lidt for fokuserede på os selv og vores mange talenter? Musik: Maibritt Sommerlund
    20 December 2020, 2:47 pm
  • 36 minutes 26 seconds
    Anna Thygesen: TILGIVELSE
    Anna Thygesens far og mor begik selvmord, da hun skulle til at tage hul på voksenlivet. Men hun valgte kort tid efter at tilgive dem det. Hun besøger sognepræst i Vor Frue Kirke i København, Steffen Ringgaard Andresen, for at tale om tilgivelse. Om hvordan den unge Anna kunne tilgive det, som nogen vil kalde et utilgiveligt svigt. Hvorfor tilgiver vi mennesker i det hele taget? Er det mest for vores egen skyld? Og hvad gør vi med det, der ikke kan tilgives? Musik: Maibritt Sommerlund
    21 November 2019, 8:45 pm
  • 36 minutes 15 seconds
    Simon Kvamm: ANGST
    Den eksistentielle angst kan antage mange former. For Simon Kvamm kommer den oftest til udtryk som en mangel på kurs i livet. Eller i tomheden efter at have skabt noget meningsfuldt – for det er nu engang sjovere at bygge en hule end at sidde i den bagefter. Han er taget ud på Rigshospitalet, hvor han skal tale med præsten Christian Juul Busch om angstens væsen – hvor kommer den fra, og hvordan forholder vi os til den? Hvorfor lever den særligt stærkt i natten og i livets mange mellemrum? Musik: Maibritt Sommerlund
    13 November 2019, 6:48 pm
  • 38 minutes 17 seconds
    Anders Agger: SKÆBNE
    Er mennesket dømt til at være fri? Eller er der en mening med tilfældighederne? Anders Agger er ikke skråsikker. På sin sidste arbejdsdag, inden en længere skriveorlov fra DR i Aarhus, får han besøg af sognepræst i Risskov, Hanne Houkjær. De skal tale om skæbne. Om livets utallige korsveje. Kan vi altid sige, at vi handler frit? Er der noget, som er givet på forhånd? Og hvordan forholder vi os til det, vi vælger – eller som vælger os? Musik: Maibritt Sommerlund
    5 November 2019, 12:11 pm
  • 28 minutes 2 seconds
    Leonora Christina Skov: SKYLD
    Særafsnit: For Leonora Christina Skov har skylden været en konstant klangbund i tilværelsen. I hendes selvbiografiske roman ´Den, der lever stille’ beskriver hun, hvordan hun fra den dag, hun blev født, har fået skylden for, at hendes mor havde det dårligt og var ked af det. Nede i Hotel Cecils mørke, til Podcast Festivalen i København, har Leonora Christina Skov sat sig til rette sammen med hospitalspræsten Lotte Blicher Mørk, der som førstehåndsvidne til mennesker på kanten af livet har oplevet, hvordan vi føler skyld og skam over alt det, vi gjorde eller ikke gjorde – eller aldrig blev. (Liveoptagelse) Musik: Maibritt Sommerlund
    29 October 2019, 10:45 am
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2024. All rights reserved.