Detox Din Hjerne

Morten Elsøe & Anne Gaardmand

Detox Din Hjerne er podcasten, der udrenser dit s…

  • 1 hour 34 minutes
    #69 Ultraforarbejdet mad
    Ultraforarbejdet mad er overalt. Også overalt i medierne. Der kan vi læse, at ultraforarbejdet mad spiller en afgørende rolle for hele 32 forskellige sygdomme og lidelser. Og det er ikke kun sodavand, slik og chips, der får skylden: Også fabriksfremstillet fuldkornsbrød, frugtyoghurt og plantefars skal forsages. Men er det virkelig hvad forskningen har fundet? Eller har vi igen at gøre med en forsimpling, der forvirrer mere end den gavner? Du finder show notes på detoxdinhjerne.dk
    24 January 2025, 2:03 pm
  • 52 minutes 8 seconds
    #68 Spørg os om alt – vol. 1
    Er vægttab sundt? Hvad er mekanisk spisning? Og kan du danne din egen vægttabsmedicin, hvis du spiser rigtigt? Det får du svar på i dette afsnit, hvor vi forsøger at svare på tre meget forskellige lytterspørgsmål. Hør hvorfor forskning i vægttab giver så blandede resultater, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved mere struktur på måltiderne og hvorfor kål næppe fjerner dine cravings. Du finder kilder på detoxdinhjerne.dk
    17 January 2025, 12:00 am
  • 1 hour 5 minutes
    #67 En "opskrift" på nye vaner
    Et nyt år er startet. For mange betyder det, at det er tid til at gøre nytårsforsættet til virkelighed. Men hvordan gør man egentlig dét? Hvordan skaber man nye vaner, man selv har valgt – uanset tiden på året? Det er temaet for dette afsnit, hvor du blandt andet kan høre hvorfor du skal behandle din hjerne som en computer og hvordan du kan gøre vaneændringer til en leg. Og så afslører Morten også, hvordan det gik med hans nytårsforsæt fra sidste år, om at læse flere bøger. Du finder links til det, vi taler om i podcasten, på detoxdinhjerne.dk
    2 January 2025, 12:00 am
  • 49 minutes 38 seconds
    #66 Børn og Binge Eating
    BED er en spiseforstyrrelse med alvorlige konsekvenser for både fysisk og mental sundhed. Og nogle gange starter den allerede i barndommen. I denne episode taler Anne Gaardmand med Sidsel Maigaard fra Nationalt Center for Overvægt (NCFO), der står bag STOB-projektet – et screeningsværktøj til tidlig opsporing af BED. Vi diskuterer, hvordan BED kan opdages tidligt, og hvordan man sikrer, at børn får den rette hjælp i tide. Find mere info om episoden på www.detoxdinhjerne.dk
    12 December 2024, 12:00 am
  • 1 hour 15 minutes
    #65 Overgangsalderen
    Overgangsalderen er en helt naturlig del af livet for alle, der er født med en livmoder. Men uanset hvor naturligt det er, kan de pludselige ændringer i hormonproduktionen medføre enorme gener – især i form af hede- og svedeture, ”hjernetåge” og smerter – ligesom de påvirker både knogler, muskler og fedtfordeling. Og ikke i en god retning. Heldigvis er der flere muligheder for at minimere menopausens følgevirkninger. Både de akutte og de langvarige. Find mere info om episoden på www.detoxdinhjerne.dk
    2 August 2024, 8:18 am
  • 1 hour 19 minutes
    #64 Faste – fem år senere
    Kan man blive slankere, sundere og leve længere ved at faste? Det forsøgte vi at svare på i afsnit 27, tilbage fra 2019. Men meget kan jo ske på fem år og i lyset af den seneste tids mange positive artikler om faste, besluttede vi, at det var tid til at kaste endnu et kig på fænomenet – denne gang guidet af spørgsmål fra vores ”lytterpanel”. Lyt med og hør hvad man egentlig ved om effekten af faste på alt fra blodsukker, inflammation og aldring til tarmsundhed og risiko for spiseforstyrrelser. Du finder kilder og links til det, vi taler om, på detoxdinhjerne.dk
    27 June 2024, 6:45 pm
  • 1 hour 9 minutes
    #63 Mobilvaner
    Bruger du din smartphone mere end du egentlig gerne ville? Og har du bemærket, at den ofte stjæler din opmærksomhed og gør det svært at være nærværende med dem, der betyder mest for dig? Så hør med her, når vi taler om konsekvenserne ved at være fanget af mobilen, hvorfor viljestyrke ikke er en strategi mod stærke mobilvaner – og hvordan du kan bryde fri, så du kan bruge din tid på det, der er vigtigt for dig. Du finder kilder og links til det, vi taler om, på detoxdinhjerne.dk
    31 May 2024, 3:49 am
  • 1 hour 13 minutes
    #62 Har du sovet godt?
    Så langt tilbage, som Morten kan huske, har han haft svært ved at sove. Faktisk har han i årtier kæmpet med søvnløshed, og der går typisk måneder mellem, at han oplever at være veludhvilet. Det betyder til gengæld også, at Morten har erfaringer med stort set alle de søvnråd, der findes – hvilket vi valgte at udnytte til denne podcast om søvnvaner, hvor du både kan høre de vigtigste søvnråd, og hvordan Morten bruger dem i praksis. Læs mere på detodinhjerne.dk
    8 May 2024, 5:43 pm
  • 59 minutes 38 seconds
    #61 Vi har brug for en pause
    Hvor ofte har din hjerne egentlig fri? Selvom hjernen ikke er en muskel, har den stadig brug for restitution. For at holde pauser fra problemløsning, beslutninger, analyse og forberedelse. Uden pauser dur hjernen simpelthen ikke, men i en tid, hvor der altid er mere at gøre, kan det være svært at give sig selv lov til at holde pauser. I dette afsnit taler vi om, hvorfor pauser er så vigtige, hvad der sker, hvis du ikke holder pauser, hvordan du skelner mellem pauser og pseudopauser og hvordan du kan blive mere produktiv af at holde flere pauser. Læs om VaneCoach-uddannelsen, her: https://madroinstituttet.dk/vanecoach/
    12 January 2024, 12:45 pm
  • 1 hour 29 minutes
    “Et kæmpestort kontroltab” – Anne Gaardmand besøger Fries Before Guys, del 2
    For nylig var Anne Gaardmand med i to afsnit af podcasten, Fries Before Guys, hvor hun hjalp værterne med de tankevaner, de kæmper mest med. Samtalerne har indtil videre kun været tilgængelige for Podimo-abonnenter, men vi har fået lov til at udgive dem også. I det første afsnit talte hun med den ene af de to værter, Nanna Elizabeth Hovgaard, om hendes tendens til bekymringstanker og selvkritik. I dette afsnit er det den anden vært på podcasten, Josephine Kuhn, der er i fokus og temaet er hendes tendens til at bruge underspisning, overspisning og overtræning til at håndtere svære følelser. Noget, der er særligt relevant lige nu: en nylig, ufrivillig abort har nemlig gjort Josephine urolig for at hendes spiseforstyrrelse kommer tilbage. Læs mere om VaneTerapeut-uddannelsen, her: madroinstituttet.dk/vaneterapeut/
    28 December 2023, 8:20 am
  • 1 hour 25 minutes
    “Hvordan bliver jeg nogensinde en nærværende mor?” – Anne Gaardmand besøger Fries Before Guys, del 1
    For nylig var Anne Gaardmand gæst i den populære podcast, Fries Before Guys. Ikke bare én, men to gange. I begge afsnit forsøger hun at hjælpe de to værter med nogle af de tankevaner, de kæmper mest med. Samtalerne har indtil videre kun været tilgængelige for Podimo-abonnenter, men vi har fået lov til at udgive dem også. Det første af de to særafsnit handler om Nanna Elizabeth Hovgaard, hvis bekymringstanker og selvkritik gør det svært for hende at være nærværende – både med dem, der er vigtige for hende og i hendes arbejde. I næste afsnit er det den anden vært på podcasten, Josephine Kuhn, der er i fokus. Hvis du ikke kan vente med at høre det her, kan du finde samtalen samtalen hos Podimo. Er du ikke abonnent, kan du få tre måneders gratis abonnement, ved at klikke på dette link: https://podimo.com/dk/mgm3/mgm3monthsdk_551dba3e-4d23-4a92-8ece-9f4b177c01ac Læs mere om VaneTerapeut-uddannelsen, her: https://madroinstituttet.dk/vaneterapeut/
    13 December 2023, 5:12 pm
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2025. All rights reserved.