F.C. København

F.C. København

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet.

  • 49 minutes 20 seconds
    Ole Qvist - KB- og landsholdslegende og FCK's første målmandstræner

    Ole Qvist var en del af KB's guldhold fra 1974, som for nylig blev hyldet i Parken i anledning af 50-året for mesterskabet.

    I den anledning har podcastvært Torkil Fosdal talt med ham om hans lange KB-karriere, hvor han også var med til at vinde guld i 1980 og satte klubrekord med 505 førsteholds kampe, da han stoppede i 1987.

    Ole Qvist fik landsholdsdebut i 1979 i Sepp Pionteks første kamp som landstræner, og i 1984 var han en solid ankermand, da Danmark kvalificerede sig til EM-slutrunden i Frankrig og var meget tæt på at nå helt til finalen.

    To år efter var han også med, da Danmark for første gang var med til en VM-slutrunde, men på grund af et svimmelanfald mistede han pladsen og fik ikke spilletid i Mexico.

    I 1992 blev han deltidsansat som F.C. Københavns første målmandstræner, og da klubben i slutningen af 90'erne ønskede en fuldtidsansat træner, valgte han at stoppe og hellige sig sit civile job som motorcykelbetjent og senere motorsagkyndig, indtil han som 70-årig gik på pension for fire år siden.

    4 December 2024, 4:11 pm
  • 32 minutes 2 seconds
    FCK's første pigetalenthold

    Ud over seniorholdet i 2. division har F.C. København etableret det første talenthold for piger.

    Casper Hansen, talentchef FCK Piger, fortæller i denne podcast om dette første lille, men vigtige skridt i retning af at opbygge en talentafdeling for piger.

    Foreløbig er det en mindre gruppe piger på årgang U12-U13, og den skal udvikle sig til en større trup til sommer.

    Der er dog endnu et stykke vej til en fuldt udbygget talentafdeling, og lige nu er planen at søge licens i 2027 til egentlig turneringsfodbold.

    Casper Hansen fortæller om baggrunden for disse overvejelser, og hvordan vi allerede i dag balancerer den enkeltes udvikling ved, at pigerne både træner i egen gruppe samt træner og spiller kampe med drenge.

    Han glæder sig også over den store interesse for efterårets Træn Med FCK-aktiviteter og fremhæver både opbakningen internt i klubben og fra vores moder- og samarbejdsklubber, der også kan mærke, at F.C. Københavns engagement i kvindefodbolden er med til at øge interessen for fodbold for piger.

    31 October 2024, 8:56 am
  • 20 minutes 49 seconds
    Stephan Andersen om Real Betis

    Stephan Andersen spillede otte måneder i Real Betis i sæsonen 2013/14, og selv om opholdet, spilletiden og resultaterne ikke gik som ønsket og forventet, så har han kun godt at sige om klubben og byen, som han stadig følger.

    Det taler han med podcastvært Torkil Fosdal om i denne episode, hvor vi varmer op til F.C. Københavns Conference League-kamp mod Real Betis på Estadio Benito Villamarin i Sevilla - og også hører lidt om, hvad Stephan laver i dag, hvor han har lagt både støvlerne og handskerne på hylden.

    23 October 2024, 8:34 am
  • 14 minutes 34 seconds
    Kilmarnock-optakt og U19 sæsonpremiere

    Til onsdagens træning i Parken talte vi med Mohamed Elyounoussi og Jacob Neestrup om forventningerne til torsdagens playoff-hjemmekamp mod Kilmarnock FC.

    Desuden fortæller U19-angriberen Roberto Risnæs om, hvordan det var at træne med A-holdet for første gang samt om sidste weekends Otten Cup i Holland og forventningerne til U19-holdets ligapremiere i Aarhus på fredag.

    21 August 2024, 1:47 pm
  • 19 minutes 4 seconds
    Overvejelser før returkampen i Ostrava

    Inden afrejsen fra København til Ostrava fortæller Jacob Neestrup og Thomas Delaney om overvejelserne før den vigtige returkamp i Conference League-kvalifikationen, hvor løverne har en 1-0-føring med i bagagen fra den første kamp i Parken.

    Syv gange før er F.C. København rejst til en europæisk returkamp med en ét-måls sejr fra det første opgør i Parken, og de kampe kan du genoplive i form af korte lydklip fra til sidst i podcasten.

    14 August 2024, 10:41 am
  • 19 minutes 57 seconds
    Banik-optakt med tjekkisk FCK-historik

    Cheftræner Jacob Neestrup fortæller om sine forventninger til mødet med Banik Ostrava, og FCK TV's Christian Boier forklarer, hvordan vi selv håndterer det at skulle streame en international turneringskamp på FCK's platforme.

    Til sidst fortæller podcastvært Torkil Fosdal lidt om Banik Ostravas historie, som også omfatter begge vores tidligere tjekkiske profiler, Libor Sionko og Zdenek Pospech. Til sidst i podcasten kan du (gen)høre et interview med Pospech, da han besøgte FCK i forbindelse med en udekamp i Olomouc mod FC Zlin i 2017.

     

    6 August 2024, 4:35 pm
  • 21 minutes 48 seconds
    Magpies-returkamp, Boilesen-genoptræning og lidt om rygnumre

    Trods en 3-0-sejr i det første opgør i Gibraltar har F.C. København stadig et stykke arbejde, der skal udføres i returkampen, fortæller Jacob Neestrup og Magnus Mattsson.

    Langtidsskadede Nicolai Boilesen har holdt lidt ferie, men er nu tilbage og genoptræner, og han har nået en lille milepæl i det lange forløb. Til sidst leger podcastvært Torkil Fosdal lidt med tallene og spørger Victor Froholdt, Orri Óskarsson og Jordan Larsson om deres forhold til rygnumre - og afkræver Thomas Delaney svar på nogle mulige forklaringer på, hvorfor han igen har nummer 27 på ryggen.

    31 July 2024, 6:19 pm
  • 16 minutes 46 seconds
    Lyngby-reaktioner og Magpies-optakt

    Vi ser tilbage på premieresejren i Lyngby og taler blandt andet med en meget glad og stolt Amin Chiakha om hans officielle debut.

    Orri Óskarsson sætter også et par ord på opgøret, inden vi fra Lyngby-lejren hører Andreas Bjellands vurdering af kampen.

    Herefter vender vi blikket mod FC Bruno's Magpies og taler med chefanalytiker Nicklas Pedersen for at blive lidt klogere på, hvad der venter os torsdag aften.

    23 July 2024, 3:04 pm
  • 15 minutes 5 seconds
    En ikke helt almindelig lørdag på Nummer 10

    Denne lørdag kom naturligvis til at handle meget om Thomas Delaney, der havde sin første træning med holdkammeraterne på Nummer 10, og vi stod klar på Jens Jessens Vej, da han ankom.

    Der var dog også tid til at tale om mandagens sæsonpremiere i Lyngby med Rasmus Falk, Orri Óskarsson og Jacob Neestrup, og mens Delaney og førsteholdet trænede, så spillede U19 sin første træningskamp i pre-season, og den fortæller Morten Bisgaard også om i podcasten.

    20 July 2024, 3:20 pm
  • 19 minutes 15 seconds
    Åben træning i Parken og U19's første træningsdag

    Mandag den 15. juli var der åben træning på Parkens helt nye græstæppe – en stor og festlig Københavnerdag med omkring 2.000 tilskuere på tribunen, som både så truppen gennemføre en normal træning og bagefter kunne få autografer og selfies med spillerne.

    Inden spillerne gik på banen var der officielt photoshoot, og det gav som altid anledning til lidt spas og løjer, men også til at se tilbage på nogle episoder fra træningslejren i Østrig. Du kan blandt høre fra Magnus Mattsson, Orri Óskarsson, Kim Christensen samt Denis Vavro, der netop er hjemvendt efter 10 dages forsinket ferie.

    Mandag formiddag havde U19-truppen første træningsdag efter ferien, og cheftræner Morten Bisgaard fortæller om, hvad der venter de næste uger, og du kan også møde den fungerende talentchef Mikkel Køhler.

    15 July 2024, 7:40 pm
  • 26 minutes 42 seconds
    Podkort fra Østrig #2 2024

    I det andet digitale podkort fra F.C. Københavns træningslejr i Østrig ser podcastvært Torkil Fosdal tilbage på mandagens 5-0-sejr over WSG Tirol og taler blandt andet med Amin Chiakha, som kom på tavlen for anden gang i pre-season.

    Vi ser også frem mod fredagens kamp mod Viktoria Plzen, hvor cheftræner Jacob Neestrup blandt andet glæder sig til at se de to nyeste spillere i aktion, Munashe Garananga og Rodrigo Huescas.

    Du kan også høre, hvad Sune Smith-Nielsen har brugt tiden på i de første uger af jobbet som sportsdirektør i F.C. København, og senere fortæller Football Service Manager Peter Møller om hele logistikken bag at arrangere en træningslejr for over 50 personer. Og hvordan man forbereder en europæisk udekamp, når man først kender modstanderen en uge inden udekampen.

    11 July 2024, 7:45 pm
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2025. All rights reserved.