Hvordan får man oplysninger om, hvilke materialer malerne havde til rådighed i begyndelsen af 1600-tallet i Danmark, og hvordan blev de brugt? De spørgsmål har malerikonservatoren Anne Haack Christensen fra Statens Museum for Kunst forsøgt at besvare ved at bruge regnskabsoplysninger fra Farvekammeret.

Jernalderen er en lang periode, og står man med en arkæologisk udgravning af et hus, vil man gerne vide, hvornår det er fra. Det kan man gøre ved at se på, hvordan husene har ændret sig, viser et forskningsprojekt fra Kroppedal Museum, som museumsinspektør Linda Boye har lavet.

På Statens Naturhistoriske Museum ligger en stor samling af fugle. Tidligere kunne man kun se på lighedstræk mellem fuglene for at finde ud af, hvordan de var beslægtede, men med DNA-undersøgelser kan man i dag hente ny viden. En viden der kan bruges til at finde ud af, hvordan fuglene har udviklet sig gennem millioner af år.

Bestanden af den grønlandske slædehund er på 20 år halveret fra 30.000 til 15.000 dyr. En så stor nedgang bekymrer mange i Grønland, hvor slædehunden er en vigtig del af identiteten. For at skabe en større viden, er der igangsat et forsknings- og formidlingsprojekt, der skal skabe en større viden om hunden og slædehundekulturen, og hvordan man kan sikre slædehunden i fremtiden.

Under den danske enevælde var kunstforbindelserne med Frankrig vigtig, for Frankrig var et stort og rigt land, der havde meget at byde på. Man kunne importere genstande, men nok så vigtig var de danskere der bragte inspiration fra Frankrig og de franskmænd, der flyttede til Danmark og bidrog til den danske kultur. 

Mange af ægyptiske genstande på Glyptoteket er indsamlet af den engelske ægyptolog og arkæolog Flinders Petrie.  Men det var ikke kun Glyptoteket, der fik glæde af Petries udgravninger, og i dag er genstande fra de samme udgravninger spredt over hele verden. Ægyptologen Tine Bagh har forsket i hvilke genstande, der hører sammen, så genstandene kan sættes i en bedre sammenhæng - og på en udstilling på Glyptoteket, er...

Museerne har en række opgaver, der rækker ud over udstillinger. I denne udsendelse kan man høre om Museum for Søfarts arbejde med indsamling af genstande på en måde, så der bliver skabt ny viden, formidling og forskning. Museerne gør sig nogle valg i, hvad det er for synsvinkler man skal lægge ned over stoffet - Museum for Søfart har valgt at fokusere på mennesker.

I den første af to udsendelser Museet for Søfart kan man høre om et museum, der ligger i et hul i jorden, og man kan høre om nogle af de historier, der knytter sig til genstandene. Søfart drejer sig i høj grad om at få varer frem, og der er mange fortællinger knyttet til de mennesker, der stod og står for transporten. Der er både de positive fortællinger om godt sømandsskab, der ved hjælp af navigation fik...

Glyptoteket giver mulighed for at nyde oplevelsen af bl.a. græsk og romersk skulptur. Men sådan som de ser ud på museet har de ikke altid set ud, og selv om man har vidst det i flere hundrede år, så er det en viden, man har gemt lidt væk. Samlingschef Rune Frederiksen fortæller om Glyptotekets forskning og formidlingen af denne.

Ford lavede en samlefabrik i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Det betød ikke blot, at der kom ny teknologi til landet, der kom også en ledelseskultur fra USA, der ikke altid var nemt at få til at fungere i et land, hvor fagforeningerne havde en stærk rolle, og hvor man generelt var vant til, at man forhandlede sig tilrette. Medvirkende: Lars K. Christensen har en ph.d.-grad og er museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet i afdelingen Nyere...

Kakkelovnen var i middelalderen med til at ændre indretningen af boligerne og gøre dem mere sunde, og så var de en udsmykning af rummet, som man ikke forbinder med ordet i dag. I udsendelsen kan man også høre om, hvordan en pottemager fra Køge forsøgte sig med kakler.