Thorvald Stauning var klippen, der kunne navigere Danmark igennem mellemkrigstidens usikre tider, berolige både folk og erhvervsliv og græde med Christian 10. Men han var også centrum for en velkomponeret myte og en unik førerdyrkelse på dansk jord.

Det har vi bedt Tim Knudsen, forfatteren bag fembindsværket ’Statsministeren’, om at fortælle mere om. For hvordan blev myten Stauning skabt? Hvilken rolle spillede tidens nye frembrusende medier? Hvem var Stauning i virkeligheden? Og kan det virkelig passe, at vi har set en decideret førerkult - ikke ulig udlandets - omkring en statsminister i Danmark, som Tim Knudsen beskriver det, der ovenikøbet trak på inspiration fra Tyskland?

Det og meget mere får du et indblik i i denne episode af Historiske Dages podcast, hvor Andreas Kildegaard er vært og besøger Tim Knudsen.

Foto: Arbejdermuseet

I sommeren 1657 så Danmark sig nødsaget til at erklære Sverige krig. Den efterfølgende Roskildefred blev knusende med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden varede kort, inden svenskerne invaderede Sjælland med det mål at udslette Danmark. Stormen på København blev afværget i 1659, men først i 1660 blev den endelige fred indgået med hjælp fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult hærget det meste af landet. I en samtale med Per Stig Møller fortæller historiker Lars Christensen medrivende om, hvad der gik forud for den danske enevælde, og hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins.

Lensafløsningsloven i 1919 – en af Danmarkshistoriens mest gennemgribende omfordelinger af jord og ejendom - blev til på et bagtæppe af krigsøkonomi, frygt for revolution og gulashbaroners nyrige skørlevned. Hvad var baggrunden, hvorfor gik man så radikalt til værks, og hvad blev konsekvenserne? Historiker, ph.d. Niels Peter Stilling og  dr.phil. og kulturhistoriker Jesper Laursen trækker linierne op i en samtale med journalist og forfatter Poul Pilgaard Johnsen.

NATO fyldte 70 i 2019. Og som hos alle 70-årige er der begyndt at melde sig et par skavanker, efter en svær overgangsalder fra kold krig til nyt årtusind, hvor fødselaren bl.a. har lagt sig betydeligt ud. En af de nye udfordringer hedder Trump. Hvad betyder hans præsidentembede for alliancen, og bør Europa rykke tættere sammen og klare sig selv, som bl.a. Tysklands kansler Angela Merkel har givet udtryk for? Kan vi finde svarene i alliancens historie, eller må vi se på situationen med helt friske øjne? Museumsinspektør Iben Bjørnsson fra Koldkrigsmuseet Stevnsfort i samtale med Generalsekretær i Atlantsammenslutningen og historiker Lars Bangert Struwe. 

I 1968 blev den tyske studenterleder Rudi Dutschke skudt ned på åben gade af den højreradikale Josef Bachmann. Rudis søn, Hosea Dutschke, har skrevet historien om sin opvækst i Aarhus og om forholdet til sin berømte far. Hosea Dutschke fortæller i en samtale med lektor Søren Hein Rasmussen om sine tidlige erindringer, farens politiske ståsted og tilblivelsen af hans bog ”Rudi og jeg”. 

Vikingerne vækker de flestes interesse – og bliver centrum for debat, når de optræder i store tv-serier som ”Vikings” eller som voksfigurer i en Jim Lyngvild-udstilling på Nationalmuseet. Arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg har alligevel kastet sig over udfordringen at formidle den samlede fortælling om vikingerne.

I en samtale med Liv Thomsen forklarer Jeanette Varberg, hvad hendes motivation bag det omfattende formidlingsprojekt har været, og hvordan hun har forsøgt at hædre de kvinder, som også fortjener en plads i vikingernes historie. 

Blev Danmark forrådt eller frelst af Scavenius under besættelsen? Med udgangspunkt i sit politisk-personlige romanportræt af Scavenius fortæller Birgithe Kosovic i samtale med Bo Lidegaard om mennesket og embedsmanden. Hvilke perspektiver skal vi se ham i for at nå bag billederne af syndebukken og den skyldfrie diplomat? Og hvad kan han sige os i vores private liv? Hvordan bevarer man sin frihed igennem tider med personligt svigt og politisk fjendskab? 

Under den første slesvigske krig var danskernes forhold til de tyske naboer præget af fjendskab. Grundtvig var, som mange andre, bekymret for tyskernes ekspansion. Alligevel mente han, at danskerne burde dele Slesvig med tyskerne. 
Grundtvig er senere blevet kaldt nationalist – men var han det? Og hvordan hænger det sammen med hans ønske om at gøre Danmark mindre? 
I en samtale med generalsekretær for Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen forklarer professor Ove Korsgaard, hvorfor Grundtvig med rette kunne kaldes nationalist i sin samtid.  

Friheden og demokratiet er under pres – også i vor egen verden. I både USA og Europa buldrer populismen frem. Men hvor bekymret skal man være – og hvilke historiske referencer er det godt at have i bevidstheden? Få er bedre egnet til at belyse det end den amerikanske historiker og Yale-professor Timothy Snyder, som er bogaktuel med ’Vejen til Ufrihed’, hvor han ser nærmere på, hvordan demokratier kan udhules og ødelægges. Journalist Marcus Rubin interviewer Timothy Snyder. 

Historiker og etnolog  - og leder af Frilandsmuseet Det Gamle Danmark - Peter Henningsen fortæller i en samtale med Liv Thomsen om dengang Danmark var et bondeland og om det liv, som udspillede sig bag bindingsværket.

Den britiske historiker Ian Kershaw har afsluttet sit storværk om Europas historie i det 20. århundrede. Han trækker i en samtale med Jes Fabricius Møller de store linjer op og giver et bud på, hvad vi kan bruge Europas historie til i det 21. århundrede.