I 2021 trak Vesten sig endegyldigt ud af Afghanistan, og allerede inden vi havde forladt landet var Taleban på vej mod Kabul. I dag er det igen det fundamentalistisk kvindeundertrykkende Taleban, der har magten over landet. Hvordan kunne det ske efter 20 års krig og en massiv international indsats, som skulle forhindre lige præcis det? Det har et hold forskere siden 2021 arbejdet på af finde svar på. Forskergruppen har været ledet af seniorforsker Mona Kanwal Sheikh. I denne podcast fremlægger hun deres resultater og forklarer, hvordan de gennem to års grundig kulegravning af forskningslitteratur, erfaringsopsamlinger og amerikanske arkiver, er kommet frem til et svar på det spørgsmål et bredt flertal i Folketinget stillede dem i november 2021: Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Medvirkende: seniorforsker og forskningsleder Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse & Anne Blaabjerg Nielsen Vært: Marie Barse

Trump har flere gange sagt, at han vil afslutte krigen på en dag. Hvordan vil han gøre det? Og hvad vil det i så fald koste Ukraine? Valget af amerikansk præsident vil få enorm betydning for krigen i Ukraine. Med en samlet våbenbistand på 50 milliarder dollars er USA det land, der har givet mest til Ukraine. Samtidig er det USA, der koordinerer bistanden og afgør, hvordan våbnene må bruges af Ukraine. Dermed vil USA’s tilgang til krigen også være afgørende for udfaldet. Kamala Harris vil med stor sandsynlighed videreføre Joe Bidens Ukraine-politik, men vil også skulle forholde sig til dalende opbakning i befolkningen til USA’s fortsatte støtte. Omvendt kan vi med Trump forvente en ganske anden tilgang. I denne podcast tegner seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fire scenarier for, hvordan USA’s tilgang til Ukraine kan se du efter valget 5. november. Vi har lånt klip fra Channel 4 News og Reuters Medvirkende: Seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse

Uanset hvem der vinder valget i USA, vil den intense konkurrence med Kina fortsætte. Kina er den eneste supermagt, der er stærk nok til at udfordre USA og den verdensorden, amerikanerne har forsøgt at bygge op siden 2. Verdenskrig. Og det vil de amerikanske ledere gøre næsten alt for at undgå. Alligevel vil der være kæmpe forskel på, hvordan forholdet til Kina kan udvikle sig, alt efter om Kamala Harris eller Donald Trump sætter sig for bordenden i Det Hvide Hus efter den 5. november. I denne podcast tegner vi tre scenarier – fra stærk rivalisering til decideret kold krigslignende tilstande. Vi har lånt klip fra Reuter og Bloomberg Originals. Medvirkende: seniorforsker Andreas Bøje Forsby Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

I juni 2023 holder FNs Sikkerhedsråd et møde med ét punkt på dagsordenen. Situationen i Mali. Det er ti år siden FN sendte en mission til landet. Den nuværende leder af missionen kommer med sin redegørelse. Bagefter giver forskellige medlemslande deres besyv med. Til sidst får den maliske udenrigsminister Abdoulaye Diop ordet og lader bomben falde: MINUSMA, som missionen hedder, har slået fejl. Og ikke nok med det; den er blevet en del af problemet ved at give næring til spændinger i de maliske lokalsamfund. Siger han. To uger senere beslutter Sikkerhedsrådet at lukke missionen i Mali, og FN’s fredsmissioner står endnu engang ved en skillevej. Det her er andet afsnit i serien om FN’s fredsmissioner. Sidst forlod vi de blå hjelme i tiden lige efter 11. september, hvor troen på at fred, demokrati og menneskerettigheder kunne udbredes med fredelige midler, havde lidt et alvorligt knæk. Denne gang undersøger vi sammen med seniorforsker Peter Albrecht, hvad der skete de næste 20 år, og hvor det efterlader os i dag. Medvirkende: Seniorforsker Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg Vi har brugt klip fra FN, France 24 English, Al Jazeera English, Channel 4 News og Pixabay

I 1948 sendte FN sin første militære fredsstyrke afsted til Palæstina i den første arabisk-israelske krig.   76 år og mere end 70 missioner senere er appetitten på FNs fredsmissioner på et lavpunkt, og flere kalder på en gentænkning af FNs fredsmissioner i det hele taget. Det gælder blandt andet Danmark, når vi får en plads i FNs Sikkerhedsråd.   Men hvad skete der med de FN-missioner, der blev sat i verden for at bevare freden, men som siden har slået sig gevaldigt i mødet med den moderne tids konflikter? Og hvad skal der ske med fredsmissionerne i fremtiden? Hvis de da overhovedet har en fremtid.   Det undersøger vi i selskab med seniorforsker Peter Albrecht i de næste to afsnit af ”Verden til forskel.”   Vi har lånt klip fra DR og Youtube til denne episode.   Medvirkende: Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg

Krig og konflikt optager mere og mere plads både i vores bevidsthed og i Danmarks finanslov. Oprustningen i fuld gang i vores del af verden. Vi åbner nedlagte våbenfabrikker, planlægger udvidelse af værnepligten og forsøger at indkøbe våbensystemer, som kan leveres så hurtigt som muligt. Alt sammen for at beskytte os selv og vores allierede mod krig. Hvordan kan oprustning bidrage til fred? Hvad siger forskningen om, hvad der skal til for at vinde freden? Og hvilke ofre kræver fred, hvis den skal vindes med andre midler end våben? Det spørger vi om i denne udgave af Verden til Forskel. Medvirkende: seniorforsker Ulrik Pram Gad & seniorforsker Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

2. april overdrog Senegals siddende præsident magten til oppositionskandidaten Bassirou Diomaye Faye, som blev valgt ved en folkeafstemning. Mange havde frygtet, at valget ville ende med kup eller med at blive helt aflyst, fordi den siddende franskstøttede præsident ikke ville overdrage magten. Men Senegal fastholdt sit demokrati og har for første gang, siden Frankrig forlod landet i 1960 valgt en præsident, som ønsker et endegyldigt opgør med fransk indflydelse. Dermed er Senegals nye demokratisk valgte præsident på linje med kuplederne i nabolandene, der på samme måde vil gøre op med fransk koloniarv. Hvad handler den store modstand mod Frankrig om? Hvilket Afrika drømmer de vestafrikanske ledere om? Og hvad vil det betyde for Europas samarbejde med landene i Afrika? Det taler vi om i denne udgave af Verden til forskel. Medvirkende: ph.d.-studerende Gerd Kieffer-Døssing Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse Vi har lånt klip fra: Reuters, BBC News & FRANCE 24

Tech for good is a relatively new movement where companies develop technological solutions to take on big societal or environmental problems. They do this to improve their image in the eyes of their consumers but also under the notion that making a profit and doing social good is not necessarily mutually exclusive. But is that last part true? What happens when private companies become the drivers of social change? That is the question we are asking in this DIIS podcast, when we travel to Brazil and Paraguay to learn how so-called fintech companies have given poor people access to credit cards and life insurances that were once unobtainable to them. All they must do is give up extensive amounts of very private data about spending patterns and family relations. Guests: Caroline Schuster, Associate Professor in economic anthropology at the National University of Australia, Marie Kolling, Senior Researcher at DIIS. Manuschript, host and editing: Anne Blaabjerg Nielsen We have used clips from: Nubank and CGTN America

Pirateri i Guinea-bugten er faldet betragteligt siden det var på sit højeste i 2020. Det er imidlertid ikke udtryk for, at den lokale befolkning har fået bedre levevilkår. De mange fiskere i området kan se ind i en fremtid, hvor klimaforandringerne alene vil reducere de ghanesiske fiskeres fangster med 25 procent frem mod 2050. Dertil kommer udenlandske trawleres enorme ulovlige fiskeri, der suger havet for fisk. Resultatet er stigende fattigdom, nye former for kriminalitet til søs og et generelt boost til den uofficielle del af økonomien. Alt sammen noget, der er med til at underminere indsatserne mod pirateri, som blandt andre Danmark har været stærkt engageret i på grund af vores omfattende involvering i shipping. Seniorforsker Hans Lucht har igennem en årrække lavet omfattende feltarbejde i området omkring Guinea-bugten. I denne podcast beskriver han, hvordan den lokale befolkning prøver at imødegå udviklingen og hvad det har af konsekvenser for både deres eget liv og miljøet omkring dem.

Tallene om Tyskland taler deres klare sprog. Tyskland er med godt 80 millioner indbyggere Europas mest befolkningsrige land. Det er verdens tredjestørste eksportør, fjerdestørste økonomi og syvendestørste forbruger af energi. Tyskland er også på en europæisk andenplads i forhold til at have flest ambassader rundt omkring i verden. Og endelig er Tyskland også hjemsted for en af verdens mest avancerede forsvarsindustrier. Tyskland har med andre ord alle forudsætninger for at være lidt af en udenrigspolitisk superspiller. Men… Tyskland er kun netop i top-25 af verdens militært mest slagkraftige lande. Det tyske forbundsværn mønstrer kun verdens 36. største militær målt i antal væbnede styrker. Tyskland er ikke permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd og har ingen atomvåben eller sågar hangarskibe. Tyskland har i årtier spillet en både defensiv og ofte nølende rolle på den udenrigspolitiske scene. Men det skal være fortid, hvis det står til den nuværende tyske regering under ledelse af Olaf Scholz. Derfor er Tyskland i gang med en større udenrigspolitisk transition, der både handler om sikkerhed, militær formåen og økonomiske partnerskaber. Denne zeitenwende har analytiker Kim B. Olsen netop beskrevet i en ny rapport, som vi dykker ned i i denne udgave af Verden til Forskel. For hvor stor en udenrigspolitisk revolution er det egentlig, Tyskland er i gang med, og hvad får den af konsekvenser for blandt andre Danmark?

Med Paris-aftalen i 2015 blev verdens lande enige om, at de rige lande skal betale 100 milliarder dollars om året til klimatilpasning og grøn omstilling i verdens fattigste lande. I 2020 var vi oppe på at betale 83 mia. Men pengene bliver taget fra eksisterende bistand eller givet som lån. Vi låner simpelthen verdens fattigste lande penge til at håndtere de klimaforandringer, som er skabt af de rige lande. Af de penge som faktisk når frem, er det forsvindende lidt, der bliver brugt ude i lokalsamfundene, hvor tørken og oversvømmelserne rammer. Det viser ny forskning. Medvirkende: Esbern Friis-Hansen Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse