Spiller Til Spiller

Spiller Til Spiller

’Spiller Til Spiller’ er en fodboldfaglig podcast. Debatteret eller fortalt af spillere til spillere. Den handler ikke om 4-4-2, falsk 9’ere eller andre tendenser. Den handler derimod om de udfordringer, problemstillinger og forhold, som de professionelle fodboldspillere står over for. 'Spiller Til Spiller´-redaktionen kan kontaktes på [email protected], og du kan følges os på #spillertilspiller på Twitter.

  • 31 minutes 57 seconds
    124: Stortalent endte i skadeshelvede: Sådan finder han motivationen
    »Wow, er det det her, jeg skal lave de næste par år?« Benjamin Hvidt var overrasket over, hvad der mødte ham, da han blev seniorspiller. Dengang var han udråbt som et stort talent og fik debut på AGF’s førstehold som 17-årig. Han drømte om landsholdet og udlandet. Siden har tre korsbåndsskader tvunget EsbjergfB-spilleren til at sætte sig nye mål. I ’Spiller til Spiller’ fortæller han om sin transition, og hvordan han finder motivationen til at kæmpe sig tilbage fra sin tredje korsbåndsskade i samme knæ. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
    31 January 2025, 12:00 am
  • 26 minutes 41 seconds
    123: Amalie Vangsgaards vej fra karrierestop til verdenseliten
    På få år er Amalie Vangsgaard gået fra »en stressende hverdag« til at have optimale forhold for at udvikle sig som fodboldspiller. I vores podcast sætter Juventus-spilleren ord på vejen fra karrierestop til verdenseliten. Amalies hverdag uden for landets grænser har ændret hendes tilværelse markant. Hvor hun, da hun spillede i Danmark, var nødsaget til at have et fuldtidsjob i Novo Nordisk ved sin af sin fodboldkarriere, kan hun nu dedikere sig fuldt ud til fodbolden. Hør hendes historie i denne udsendelse. Her fortæller Amalie blandt andet om at være en del af kaotiske transfervinduer, hvad det giver hende at studere sideløbende med fodboldkarrieren, og hvordan hun mest af alt fokuserede på ikke at vælte, da hun for et års tid siden gik på scenen for at modtage prisen som Årets Fodboldspiller 2023. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
    27 January 2025, 12:00 am
  • 23 minutes 52 seconds
    122: Olivia Møller Holdt: Forskel på lønnen – ikke drømmen
    Hun er målfarlig og direkte i sit spil, og så har hun fart over karrieren lige nu. En fart, hun ikke har tænkt sig at sætte ned. »Kvindefodbolden tager store skridt i disse år, men det er også på tide. Nu skal der ske noget, og det er fedt og positivt at se, at tingene går i den rigtige retning.« Olivia Møller Holdt har i de seneste to et halvt år været professionel i den svenske klub FC Rosengård. Og hun hilser den nye aftale om minimumslønninger til kvindelige danske fodboldspillere velkommen. En aftale, der er skruet sådan sammen, at kvindernes minimumslønninger om fem år matcher herrernes minimumslønninger. »Jeg synes kun, det er på sin plads,« understreger den 23-årige fodboldspiller, der netop er skiftet til engelske Tottenham Hotspur. Olivia har i syv år dannet par med Gustav Isaksen. De er begge professionelle fodboldspillere, men der er en verden til forskel på de to landsholdsspilleres vilkår. Men selvom der er forskel på lønnen, er drømmen den samme. Vært: Dan Sørensen
    9 January 2025, 12:00 am
  • 35 minutes 18 seconds
    121: Det skal du vide om kvindernes nye standardkontrakt
    Hvad er en standardkontrakt? Hvilke minimumsvilkår indeholder den nye standardkontrakt? Og hvordan giver den dansk kvindefodbold en ny start? Allan Reese og Line Røddik giver dig svarene i vores podcast. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
    5 December 2024, 12:00 am
  • 37 minutes 44 seconds
    120: Derfor er du som forælder den vigtigste aktør
    Hvilke hensyn har du som forælder? Hvad er bagsiden ved tidlig specialisering? Og hvad er en af de vigtigste opgaver som forælder til en ung elitefodboldspiller? De spørgsmål giver Martin Treumer Gregersen svar på i denne udsendelse. Martin ekspert på området. Udover at være rådgiver hos os i Spillerforeningen har han i sin ph.d.-afhandling inden for pædagogisk antropologi forsket i, om der er plads til det hele menneske i fodbold. I den forbindelse fulgte han 20 mandlige elitefodboldspillere mellem 15-18 år fra to af landets største og bedste fodboldklubber. Martin interviewede også sportschefer, trænere, forældre og andre betydningsfulde aktører, der omgav drengene. Hør ham forklare, hvorfor du som forælder er den vigtigste aktør til en ung elitefodboldspiller. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
    13 November 2024, 12:00 am
  • 38 minutes 57 seconds
    119: Klaus Isaksen fortryder kun én ting
    Det har været krævende. For Gustav Isaksen, for forældrene og for familien. Men Klaus Isaksen ville gøre det hele igen. På nær én ting. I interviewet fortæller Klaus Isaksen, der er far til Gustav Isaksen, hvordan han for en stund - og til hans fortrydelse - forlod farrollen og »kom lidt for tæt ind i forhandlingerne«, da der bl.a. var interesse for sønnike fra »en kæmpestor Premier League-klub«. Få den historie og Klaus' gode råd til andre forældre i denne udgave af Spillerforeningens podcast. Vært: Dan Sørensen
    31 October 2024, 5:26 am
  • 43 minutes 58 seconds
    118: Risikerer udbrændte spillere: Sådan påvirker mange kampe og jetlag din krop
    Hvor går grænsen mellem belastet og overbelastet? Hvordan påvirker det din krop at skifte mellem tidszoner? Og hvor meget svækkes immunforsvaret på grund af belastningen i løbet af en sæson? Fodboldforsker Thomas Rostgaard Andersen fra SDU giver dig svarene. Thomas har siden 2006 i forskellige perioder beskæftiget sig med præstationsoptimering som fysisk træner i henholdsvis FC Nordsjælland, FC Midtjylland, AGF og Randers FC såvel som på det danske U21-landshold – alt sammen på herresiden. I dag er han adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i elitefodbold. Han kender derfor alt til den ekstreme belastning, nogle mandlige fodboldspillere udsættes for. I den her udsendelse forklarer han, hvordan det påvirker kroppen at skifte mellem tidszoner, hvordan landsholdsaktivitet påvirker mentalt velvære, og hvorfor vi risikerer udbrændte spillere. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: MIchael Hehr
    5 September 2024, 4:10 am
  • 35 minutes 54 seconds
    117: For mange kampe: Ekspert er »dybt bekymret« for spillernes vel og vel
    Hvor mange kampe er for mange kampe? Vi mener, grænsen er nået. Det stigende antal kampe er ikke bæredygtigt for spillerne – hverken fysisk eller psykisk. Det perspektiv deler Martin Langagergaard, der er præstationspsykologisk konsulent. »Fra et humanistisk perspektiv er jeg dybt, dybt bekymret for den konsumeriske tilgang, der er til mængden af kampe.« I dag er 53-årige Martin Langagergaard tilknyttet det norske herrelandshold i fodbold. Men tidligere i karrieren har han været 16 sæsoner i AaB og to og en halv sæson i F.C. København, ligesom han har været tilknyttet Rosenborg BK i sammenlagt fire sæsoner og en enkelt i Molde FK. Den professionelle fodboldbranche er dog ikke det eneste præstationsmiljø, han beskæftiger sig med. I mere end 20 år har Martin Langagergaard arbejdet med specialstyrker – både nationalt og internationalt. Hvad er risikoen ved for mange kampe? Hvad bygger han sin bekymring på? Og hvad kan du gøre for at absorbere det psykologiske pres, flere kampe skaber? Få svarene i denne udsendelse. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
    5 September 2024, 4:00 am
  • 41 minutes 26 seconds
    116: »Skidt for produktet og for spillerne«: Derfor slæber FIFPRO FIFA i retten
    Kampkalenderen er på bristepunktet. Den fysiske og mentale belastning, de bedste spillere udsættes for, er ikke bæredygtig. Tværtimod. Mens kampene bliver flere, og turneringsformaterne udvides, bliver pauserne færre. Og de små frirum, spillerne har, indskrænkes yderligere med hver ændring. Den internationale kampkalender belaster spillerne i for høj grad. Og det er fuldstændig uholdbart, forklarer Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen. »Vi er nødt til at sikre, at spillerne har mulighed for at koble fra både fysisk og mentalt. Ellers brænder de simpelthen ud,« fastslår han. I udsendelsen forklarer vores direktør: - Hvorfor FIFPRO har slæbet FIFA i retten - Hvad de to søgsmål går ud på - Hvordan belastningen allerede rammer landsholdsfodbolden - Og hvorfor det ikke kun er et problem for de største stjerner Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael
    5 September 2024, 3:50 am
  • 41 minutes 55 seconds
    115: Det skal du vide, inden udlandet kalder
    Noget skal du vide. Andet kan du være opmærksom på. Vi guider dig til, hvordan du giver dig selv de bedste forudsætninger for at udleve din udlandsdrøm. Allan Reese er Spillerforeningens vicedirektør og har 25 års erfaring med at rådgive spillere. Hør ham øse ud af sin viden. Du får svar på: - Hvordan du undgår, at lønnen i Tyskland ophører efter bare seks uger, hvis du bliver skadet - Hvorfor et kort udlandsophold – selv på en lille kontrakt – kan blive en hæmsko for dig, hvis du skal hjem igen - Hvorfor du ikke kan stole blindt på, at din agent løser alt for dig - Og hvilke små ting du kan være opmærksom på uden for banen, så du kan fokusere på fodbolden I udsendelsen medvirker også Morten Hjulmand, Maurits Kjærgaard, Signe Bruun, Kathrine Kühl, Jakob Breum, Jacob Buus, Gustav Isaksen, Lukas Henriksen, Mikkel Rygaard, Nicolai Larsen, Jonas Lössl, Joakim Mæhle og Oliver Provstgaard. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
    9 July 2024, 4:05 am
  • 53 minutes 46 seconds
    114: Martin Bernburg om at vende nedtur til drivkraft
    »At være i det var rigtig, rigtig hårdt.« Han blev hentet til Brøndby IF som ’frelseren’. Han skulle redde Brøndby. Men han havde nok i at redde sig selv. De 4,5 år, han spillede i klubben, repræsenterer karrierens største nedtur. Men det er også den periode i hans liv, hvor han har lært mest om sig selv. Med tiden vendte den nu 38-årige tidligere professionelle fodboldspiller nedturen til en drivkraft, der stadig driver ham i dag. Det fortæller den tidligere F.C. København-, FC Nordsjælland og Brøndby IF-spiller om i denne udgave af Spillerforeningens podcast. Vært: Michael Hehr
    14 May 2024, 3:00 am
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2025. All rights reserved.