Katrine har sat sig ned og lavet en liste over de ledere som har inspireret hende mest. Det har resulteret i et afsnit, hvor vi taler om alle de mest løjerlige lederskikkelser i historien. 

Katakomberne i Paris har en rig historie, der strækker sig tilbage til det 18. århundrede. På det tidspunkt var Paris' kirkegårde overfyldte, og der opstod sundhedsrisici og lugtgener i byen på grund af de mange begravelser. Som en løsning på dette problem blev det besluttet at flytte de eksisterende grave til de tomme stenbrud under byen.

Arbejdet med at oprette katakomberne begyndte i 1774 og strakte sig over flere år. Millioner af menneskers knogler blev forsigtigt flyttet fra kirkegårdene til katakomberne. Processen involverede en omhyggelig organisering af knoglerne, hvilket resulterede i de kunstneriske arrangementer, der kan ses i dag.

Under Den Franske Revolution i slutningen af det 18. århundrede blev katakomberne brugt som et sted for anonym massebegravelse for ofrene for revolutionen. Dette tilføjede endnu flere knogler til det allerede imponerende antal i katakomberne.

I de følgende år blev katakomberne ofte besøgt af eventyrlystne kunstnere, forfattere og rejsende, der blev tiltrukket af det mysterium og den gotiske atmosfære, der omgav stedet. I 1860 blev katakomberne officielt åbnet for offentligheden som en turistattraktion, og de har siden tiltrukket millioner af besøgende fra hele verden.

I dag er katakomberne et fascinerende sted at udforske Paris' historie og arkæologi. De tjener som en påmindelse om byens fortid og de mange menneskeliv, der hviler under jorden. Besøgende kan vandre gennem de mørke gangsystemer og betragte de kunstneriske arrangementer af knogler, samtidig med at de beundrer katakombernes unikke atmosfære.

I denne uge tager Katrine og Marie fat i Grundloven og giver den en ægte historisk behandling. Sandheden om Grundloven er beskidt og diskriminerende. Så glæd jer!

God Grundlovsdag. 

Katrine har lige været igennem en traumatisk oplevelse: hendes bonussøn er blevet konfirmeret.

Som en del af healing-processen taler vi derfor om konfirmationens historie: hvordan den opstod, hvorfor den var så pokkers vigtig for unge mennesker i "de gode gamle dage" og hvordan non-firmationen blev opfundet i København. 

Vi skal til Mellemamerika, hvor en række store (præ-columbianske) civilisationer dyrkede en helt særlig form for boldspil.

Det var ekstremt populært og underholdning for befolkningen - men (der er altid et men) der var mere på spil end blot at score point. 

Vi ser nærmere på det mellemamerikanske boldspil, hvad det gik ud på og hvorfor det var så populært - og så svarer vi på spørgsmålet: var det virkelig et spil på liv og død?

Er du træt af padel? Keder du dig til badminton? Eller betaler du også får et medlemskab til Fitness World, som du aldrig bruger?

Måske er det tid til at give din træning lidt ekstra krydderi. Det er nemlig ikke en ny idé at ville holde kroppen fit. I dette afsnit taler vi om både græsk og romersk fitness - og find ud af hvilken ældgammel sportsgren, der kurerer alt fra spedalskhed til luft i maven!

Fik vi din opmærksomhed? Godt.

I den kommende uge er det sidste gang, at vi har fri på Store Bededag (snøft). I den forbindelse dykker vi ned i historien om dengang i 1770, hvor man fjernede ikke én, ikke to, men hele 9 (NI!!) helligdage fra kalenderen. 

Og dengang - som i dag - var det faktisk en trussel fra Rusland, som satte gang i det hele. 

Den 6. september 1915 var 1. verdenskrig i fuld sving. På østfronten var den tyske hær igang med at slå russerne tilbage og ved Osewiec-fæstningen planlagde de et modbydeligt angreb med giftgas. Det skulle blive et angreb, der gik over i historien. 

I dette afsnit taler Katrine og Marie om, hvordan pokker romerne kunne opføre drablige kampe i Colosseum med eksotiske dyr fra fjerne egne... Eller nærmere: hvordan dyr fra fjerne egne endte i Colosseum.

Katrine uddyber desuden hvordan hun ville vinde alle kampe mod alle dyr nogensinde.

Lær mere om fortidens toiletvaner - bliv f.eks. klogere på islandske toiletdæmoner, romerske fællesskidninger og klamme københavnere.

Under 2. verdenskrig gjaldt alle kneb, når man skulle bekæmpe fjenden.

Men ud over ildkamp, bomber og miner benyttede nazisterne sig også af mere luskede tricks: booby traps. De skulle forsinke fjenden, gøre dem nervøse, skabe paranoia og nedbryde kampmoralen. Men virkede det?

I dette afsnit dykker vi ned i nogle af de mest skøre opfindelser og fortæller om planerne om at slå Winston Churchill ihjel med en plade chokolade og gøre det af med det britiske kongehus med eksplosive ærter. 

Og moralen? TAG ALDRIG IMOD EN GAVEKURV FRA ADOLF HITLER!