Transformator

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

  • 40 minutes 6 seconds
    Er DeepSeek bare en racistisk onkel vi skal leve med?

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Erik David Johnson, forsker i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering. Chief AI officer hos It-virksomheden Delegate.
    Therese Moreau, redaktør DataTech
    Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og redaktør Radar

    I denne uges Transformator
    Storslået og dominerende så det ud, da præsident Trump flankeret af en række amerikanske techmoguler lancerede en supertanker af en investering i AI. 500 mia USD - et godt stykke over Danmarks BNP.
    Men det var ikke investeringen med pompøse navn Stargate, der satte it dagsordenen. Det blev et lille kinesisk startup med en ny sprogmodel til under seks mio USD, der ser ud til at stryge forbi alle klodens modeller med en brøkdel af energiforbruget.
    DeepSeek har været på alles læber i den forløbne uge og bliver mødt med en blanding af ærefrygt og - frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvorfor bruger den ikke mere energi? Hvorfor lægger kineserne den bare ud som open source? Hvad sker der med vores data?
    Brugerne er ligeglade. Vi vil bare have DeepSeek, der fra start har lagt sig i toppen af populære apps.
    Men måske er det slet ikke så tosset, at nogen tager fat i kraven på techgiganterne og viser dem en ny vej, hvor flere kan lege med, hvor flere får glæde af sprogmodellerne, og hvor klimaet ikke skal plages af forslugne datacentre. Kinesere eller ej.
    Transformator har sat en AI specialist til at teste DeepSeek og give et bud på, hvad det her kommer til at betyde for fremtidens AI. Og vi har samlet vores egne eksperter i data og tech i studiet for at diskutere perspektiverne.

    Links

    Big Techs AI-stjernestund er ved at udvikle sig til et mareridt

    Dansk ekspert om Deepseek: Ligner et vaskeægte videnskabeligt gennembrud

    DeepSeek får techaktier til at styrtbløde: Er det nu AI-boblen brister?

    30 January 2025, 4:00 pm
  • 24 minutes 21 seconds
    Alt for dyrt at reparere elbiler - så Mikkel gjorde det selv

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Mikkel Jensen, elektronikfagtekniker

    I denne uges Transformator
    En mekanisk fossildreven motor består af kendte dele, og det er til at udskifte dem enkeltvis. Nuvel - nye bilmotorer er ikke så nemme at komme til som de ældre modeller. Men de består trods alt af udskiftelige dele.
    Værre ser det ud med elbiler. Her er det vanskeligt for selv de fingernemme og indsigtsfulde at ordne selv små fejl. Det er ikke så ligetil at finde og udskifte de dele, der styrer elektronik og el.
    Det måtte også Mikkel Jensen fra Nordborg på Als sande, da hans Renault Zoe fra 2014 med 185.000 på tælleren ikke ville lade, dagen inden han skulle til eksamen som elektronikfagtekniker. Han fik med et par timers indsats lidt strøm på batteriet. Men den var ikke glad for at tage imod.
    Det lokale værksted fandt fejlen. Et enkelt kabel skulle skiftes, mente de. Prisen lød på 9000 kroner, mens andre værksteder kunne finde på at udskifte mere end blot kablet og dermed kræve 70.000, kunne Mikkel frygte.
    Den lille Zoe blev derfor fragtet hjem i garagen, hvor Mikkel nu med sit eksamensbevis i hånden satte sig for at ordne det selv. Det skulle vise sig at blive en bøvlet og overraskende vej med hjælp via nettet fra en russer og en englænder.
    Hør hele historien, det overraskende resultat og Mikkel Jensens holdning til, hvorfor det skal være så dyrt og besværligt at få repareret sin elbil.

    Links

    Se fotos af Mikkel og bilens motor

    24 January 2025, 1:00 am
  • 39 minutes 37 seconds
    Får vi 3D printede huse, biodiversitet og vindmøller i 2025?

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech
    Henrik Vinther Nielsen, redaktør WasteTech
    Morten Madsen, redaktør GridTech
    Jakob Lau Hjort-Svendsen, redaktør EcoTech

    I denne uges Transformator
    Da vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset.

    Hør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025.

    Hør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025.

    Hør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025.

    Og hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025.

    Links

    Det forventer vi af 2025: Energi-fagfæller giver deres bud på det kommende år

    Et kig i krystalkuglen: 2025 byder på biodiversitetslov, fiskeriforhandlinger og grønne treparter

    Krystalkuglen: De her spørgsmål går affaldet ind i 2025 med

    Krystalkuglen i byggeri: 3D-gennembrud og klimakrav

    17 January 2025, 9:00 am
  • 31 minutes 56 seconds
    Nu kommer de danske robotter med AI under armen

    Vært:
    Henrik Heide
    Bjørn Godske

    Medvirkende:
    Anders Billesø Beck, teknologidirektør hos Universal Robots

    I denne uges Transformator
    Chatgpt, hallucinationer, sprogmodeller - vi har fået udvidet vores ordforråd med en lang række begreber, siden AI blev tilgængelig for alle for et par år siden. For mange med en blandet følelse. En blanding af facination og forskrækkelse. Men langsomt vænner vi os til AI som en integreret del af vores computere og mobiler. Men hvad sker der, når AI snart rykker ud i den fysiske verden med de robotter vi samarbejder med ude i virksomhederne? Robotarmene, der før skulle instrueres i mindste detalje, men som snart tager en AI med ind i samarbejdet med forslag om at gøre arbejdet på en anden og måske bedre måde.
    Transformator har besøgt teknologidirektøren i Danmarks mest succesrige robotvirksomhed Universal Robots i Odense for at høre, hvor langt de er kommet - og hvor robotterne bevæger sig hen, når de kommer med en helt ny type algoritme under armen.

    Links

    Se alle episoder af Transformator

    10 January 2025, 11:45 am
  • 35 minutes 9 seconds
    Hør historierne bag den mest imponerende forskning fra 2024

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren

    I denne uges Transformator
    Hør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter.
    Hør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet.
    Hør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation.
    Hør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage.
    Og hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas.

    Links

    Overblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater

    Det er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne

    DTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer

    Tsunami satte kloden i svingning i ni dage

    I glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns

    Ildfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske

    20 December 2024, 4:00 am
  • 45 minutes 20 seconds
    2024 blev året med masser af problemer - som vi ikke gjorde noget ved

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Michael Rothenborg, redaktør Watertech
    Therese Moreau, redaktør DataTech
    Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
    Agnes Rønberg, redaktør MobilityTech

    I denne uges Transformator
    Vi sendte seks spørgsmål til en række af vores fagredaktører:

    • Hvad var det vigtigste, der er sket i 2024 indenfor dit område?
    • Hvilken nyhed eller begivenhed var den mest oversete?
    • Hvad overraskede dig mest?
    • Hvem skal give kvajebajer i 2024?
    • Hvem skal have årets medalje?
    • Hvad skal vi især holde øje med i 2025?

    De fire redaktører for medierne ResilienceTech, DataTech, MobilityTech og WaterTech kommer derfor med tilbageblik og fremsyn indenfor deres områder.

    • Hør hvorfor kystsikring er blevet det store emne, men alligevel bliver udsat igen og igen.
    • Hør hvad der skal blive af den kollektive trafik udenfor byerne.
    • Hør om en højprofileret beredskabsministerium, der ikke kan komme ud af starthullerne og derfor bliver skyld i et forringet beredskab herhjemme.
    • Hør hvordan penge er blevet den afgørende faktor - og risiko - i bigtechs omgang med AI.

    Links

    Første afsnit af Radar podcast om bandetelefonen

    13 December 2024, 4:00 am
  • 26 minutes 37 seconds
    Her er, hvad vi hver især kan gøre for at redde Jorden

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain

    I denne uges Transformator
    Politikere mødes til topmøder for at lette presset på klodens ressourcer, biodiversitet, klima og miljø gennem globale politiske aftaler. Videnskabsfolk på tværs af nationer arbejder på højtryk for at udvikle teknologier, der kan bremse og nedbringe udledningen af CO2. Men vi kan også tage et personligt ansvar. Hver især kan vi gennem vores daglige rutiner medvirke til at holde den samlede menneskehed indenfor de planetære grænser.

    Det vil professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain, Morten Sommer, give os en række værktøjer til med sin nye bog 'Er mit liv bæredygtigt?' Med en dokumenteret og analyseret gennemgang af 24 dagligdags handlinger, skal det fremover være muligt at aflæse, hvorvidt vi som individer holder os indenfor de planetære grænser. Hvor meget en cykeltur eksepelvis reducerer vores klimaaftryk frem for en tur i bilen. Lige fra valget af boligform til servering af frosne grøntsager til aftensmaden.

    Links

    Morten Sommers bog 'Er mit liv bæredygtigt?'

    5 December 2024, 2:00 pm
  • 40 minutes 7 seconds
    Reparation af elbil og benzinbil: Snart er prisen den samme

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Mats Magnusson, journalist
    Jens Ramskov, videnskabsjournalist
    Bjørn Godske, journalist

    I denne uges Transformator
    Vi skal have svar på fire spørgsmål i denne uges Transformator:

    • Hvordan lyder jordens magnetfelt egentlig?
    • Hvordan sletter man en krypteret telefon, når politiet prøver at få fingre i den?
    • Hvornår bliver det lige så billigt at reparere en elbil som en benzinbil
    • Og endelig - hvad er klokken på Månen?

    Links

    Se og hør lyden af Jordens magnetfelt

    Kriminelle bander bruger selvdestruerende telefoner

    Snart er det billigere at skifte elbilens batteri end benzinbilens motor

    Nye batterier skal fordoble energien i en elbil

    Hvad er klokken på Månen?

    29 November 2024, 8:00 am
  • 42 minutes 23 seconds
    Podcast: Missiler over Ukraine, Musk raketter til Månen og Bluesky til alle

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Laurids Hovgaard, redaktør Resiliencetech
    Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent
    Thomas Djursing, journalist Ingeniøren

    I denne uges Transformator
    Udover snevejret har dagsordenen i den forløbne uge været præget af tre ting.

    Nummer 1: Nationer på begge sider af krigen i Ukraine er begyndt at række op på øverste hylder i missil lagrene. De gamle våbensystemer, der alligevel stod for at blive udskiftet, er efterhånden ved at være opbrugt, og nu bliver der taget ladegreb på de moderne modeller. I ugens Transformator ser vi på, hvad de forskellige missiltyper kan betyde for konflikten i Ukraine.

    Nummer 2: Donald Trump stod i første række på SpaceX raketbasen Starbase i Boca Chica, Texas, da Elon Musk gav ordre til sjette testflyvning med Super Heavy raketten. Med rumfartøjet Starship på toppen rejser hele molevitten sig 120 meter i vejret. Denne gang skulle raketten ikke gribes af tårnets fangarme ved tilbagekomsten. Ellers gik alt fint. Men det interessante spørgsmål er i virkeligheden, hvad raketterne fra SpaceX skal bruges til på både kort og lang sigt. Vi giver et bud på begge dele.

    Nummer 3: Den meningsdannende del af Danmark har i den forløbne uge været i selvsving over det sociale medie Bluesky. Efter at Elon Musk (der var han igen) har givet frit løb på X for hadtale, russiske bots og hjælp til Trump i valgkampen, er mediefolk og politikere begyndt at se sig om efter et nyt mødested, hvor tonen er ordentlig og data håndteres med gennemskuelighed og ordentlighed. Det sted ser ud til at blive Bluesky. Vi giver en vejledning og et gæt på platformens fremtid.

    Links

    Podcast: Missiler over Ukraine, Musk raketter til Månen og Bluesky til alle

    Millioner flygter fra Musks kaos: Sådan fungerer Bluesky

    Se testflyvning af Super Heavy

    22 November 2024, 1:00 pm
  • 32 minutes 24 seconds
    Her bliver brugte elbilbatterier til fremtidens ellager

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Louise Witt Sengeløv, kemiingeniør. founder Gridturn
    Jens Raarup, teknisk chef

    I denne uges Transformator
    I 2030 kører 925.000 elbiler rundt i Danmark. Globalt 245 millioner. Det betyder mindre belastning af klimaet fra den side. Men det betyder også, at vi kommer til at stå med kollosale mængder brugte elbilbatterier. Størstedelen af dem vil have tilstrækkeligt med kapacitet tilbage til et klimavenligt forlænget liv som energilager. Sat rigtigt sammen vil de kunne give besparelser til energitunge virksomheder. Alligevel splitter vi dem i dag ad på grund af regler om producentansvar. Det har virksomheden Gridturn fundet en vej omkring, og om kort tid er de på markedet med deres prototype af et mindst 100 kwt energilager. Kom med på besøg og hør om fremtiden for energilagre af brugte elbilbatterier.

    Links

    Se billeder af Gridturns kommende ellager

    Gridturn hjemmeside

    15 November 2024, 10:00 am
  • 30 minutes 25 seconds
    Kom med til test af fremtidens astronautbolig

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende:
    Sebastian Aristotelis

    I denne uges Transformator
    Nasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding.
    Men det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to "astronauter" 1000 km nord for Polarcirklen.
    Nu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage.
    I denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen.

    Links

    Se fotos af de to rumhabitater

    Se video af undervandstesten

    SAGA Space Architects

    8 November 2024, 9:00 am
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2025. All rights reserved.