Der er spænding og action i dagens kapitel, hvor Jesus tages til fange midt og natten, og Peter af flere omgange indleder sine spontane og mindre vel-overvejede redningsforsøg. Og imens vi ikke finder det gyldne svar på, hvorfor Peter havde et sværd med, så er det ren genialitet, hvordan Jesus svarer på jødernes og Pilatus' spørgsmål. 

Vi indfører i dag en bibel-challenge du selv kan bruge, når du selv læser Bibelen: Stil de tre spørgsmål, hvad siger teksten om 1) Gud, 2) mennesker, og 3) hvordan inspirerer teksten til konkret handling? 

Lyt med på, hvad vi kommer til, når Simon Kousgaard er gæst, og Bjarke Brondbjerg vært. 

Lad os bare være ærlige om at Jesus beder en kringlet bøn i Johannesevangeliet kap. 17, som også er blevet kaldt Jesus' ypperstepræstelige bøn. Men stemningen er også intens, for Jesus ved i Ånden at det er dagen før korsfæstelsen, og derfor beder Jesus i sit fuldstændigt kærlige overskud for disciplenes fremtid og sammenhold. 

Men hvad har denne bøn at sige os i dag? Det deler Filip Fyhn sit personlige bud på, som er gæst for en enkelt episode, foruden en snak om den vigtige forskel på enhed og enighed, og dét at vi både har brug for holdninger og åben nysgerrighed på hinanden. 
 

Jesus er på vej væk, og disciplene skal lige have de sidste vigtige ord med på vejen før korsfæstelsen. Bare rolig, siger Jesus, Helligånden vil komme og vejlede jer. Men hvordan er det egentligt, at den vejleder? Og hvorfor er det "ondskab" ikke at tro på Jesus ifølge vers 9? Er der "kun om dommen at sige, at verdens hersker" (Satan) skal dømmes, som 2020-oversættelsen skriver? 

Heidi Kierkegaard og Bjarke fortsætter undervejs den ærlige snak om erfaringer og tanker om bøn, både når den er en opmuntring, men særligt også når man føler, at Gud ikke hører. Her nævnes de teologiske begreber "herlighedsteologi" og "cessationisme" kort som to tilgange til bønnesvar og det overnaturlige.
 
En rettelse til episoden er, at cessationisme ganske enkelt kommer fra det engelske ord "cessation" som betyder "at ophøre", altså holdningen om, at gaven til at gøre overnaturlige mirakler er ophørt efter de særlige tider, hvor de blev givet til f.eks. apostlene i NT eller Moses i GT i en særlig overgangstid. 

Lyt med, når Heidi Kirkergaard er gæst sidste gang, og Bjarke Brondbjerg vært. 
 

Heidi Kierkegaard og Bjarke tager en ærlig snak omkring bøn, og den dobbelte erfaring i, at bønner ikke altid bliver hørt. Samtidig er det vildt dybt, hvad der ligger i, at vi får lov til at "sidde på Jesus" som grene, og at saften og kraften kommer fra ham, ligesom en gren på et vintræ. Men selvom saften kommer fra stammen, så er der også en hård side i teksten, at grene nogle gange bliver beskåret eller smidt helt væk, for at træet kan fortsætte med at bruge energien rigtigt. Hvad lærer det os om troen og om menneskelivet generelt? 

Og som lovet i afsnittet kommer her også et link til en sketch omkring, hvordan Gud renser og beskærer et menneske: 
https://skitguys.com/videos/gods-chisel 

I dag læser Andreas Bruun og Bjarke Johannesevangeliet kap. 14. Kapitlet er en del af Jesus' sidste tale til disciplene, som kommer lige efter nadveren og fodvaskningen skærtorsdag aften (i kap. 13), og så tilfangetagelsen i Getsemane have om natten op til korsfæstelsen om fredagen (i kap. 18). Talen kan måske virke lidt knudret, men det er også fordi den er så dyb. Jesus siger f.eks. at han er "Vejen, sandheden og livet" (v6), som ifølge Andreas er en "totaltolkning" af livet, hvor sandhed og liv hænger sammen. Og Jesus siger, at "Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det" (v14), som for nogen måske skaber frustrationer for, om man har bedt godt nok, hvis det ikke sker. Her giver Bjarke et perspektiv på, at Jesus også udvalgte nogle mennesker til at blive helbredt i Det Nye Testamente, men det betyder ikke, at Jesus ikke elskede andre, eller at andre ikke bliver frelst. Hvad tænker du? 

Hvordan ser vand ud, når alle vasker fødder i det samme vand? Er det egentligt nok at blive døbt med vand på hovedet? Og hvad siger det os, når Jesus afslører Judas' kommende forræderi foran alle de andre disciple, uden at disciplene forstår, hvad det handler om? Find selv på flere spørgsmål :) 

Andreas Bruun er gæst, og Bjarke Brondbjerg vært. 

Cancel culture eksisterede også for 2000 år siden, men hvordan fungerer det der med, at det er Gud som gør, at vi kan tro, når vi også selv har en vilje? I Johannesevangeliets tolvte kapitel hører vi om, at Maria (altså Lazarus' bror, ikke Jesus' mor) hælder en hel årsløn af luksus-olie over Jesus' fødder, og at det er lige før Jesus ridder ind i Jerusalem. Og vi hører om nogle meget forhærdede farisæere, som pønser på at slå Lazarus ihjel igen - kill the evidence. 

Andreas Bruun er gæst helt fra Etiopien og Bjarke Brondbjerg er vært. 

Fodbolddommeren gør næsten altid nogen utilfredse, men hvad nu hvis han ikke var der? Måske har vi det lidt på samme måde med verdensdommen i kristendommen, som Anders og Bjarke snakker om i dagens episode: Vi kan ikke lide tanken om en dom, men vi håber samtidig på et opgør med uretfærdigheden i verden. Så hvor finder man en dommer, der både kender detaljerne og ønsker os det bedste? 

I denne tema-episode uddyber Bjarke først nogle vers om Menneskesønnen i Daniels bog kap. 7, hvor Daniel får en drøm om endetiden og verdensdommen. Dernæst snakker vi om, hvordan vi har det med en verdensdom, og hvorfor det er vigtigt med en dommer, der kender detaljerne, men samtidig ønsker os det bedste. Og hvem er det så egentligt, der dømmer hvem ude?  

Anders Bjerregaard er gæst, og Bjarke Brondbjerg vært. 

Freaky fact: Jesus omtales som "Menneskesønnen" 12 gange i Johannesevangeliet, og over 80 gange i Det Nye Testamente, når man læser oversættelsen fra 1992. 

Hvordan ville du reagere, hvis du så en mumie spankulere ud af en gravhøj? Med rædsel, forbavselse eller lykke-udbrud? Jesus møder i hvert fald den kristeramte familie til Lazarus sådan, at hver enkelt føler sig set og mødt. Måske giver det også en troværdighed til teksten, at vi midt i et overnaturligt mirakel hører om den helt normale og menneskelige Jesus. Ham, som selv en dag skulle dø og genopstå for vores synd. 

Camilla Birk Sørensen er gæst og Bjarke Dubach Brondbjerg vært. 

Jesus er mange ting, og derfor er det også ok, at vi ikke altid forstår alting af kristendommen på én gang. I denne episode hører vi om de syv "Jeg er"-udsagn i Johannesevangeliet, og Camilla og Bjarke giver hvert sit ultra-korte personlige bud på noget af, hvem Jesus er for os lige i talende podcast-stund. Hvis du selv skulle sige det lige nu, oplever du så mere Jesus som døren, der bare "står der" til at gå ind ad, eller er han mere hyrden, som kalder på dig? 

Camilla Birk Sørensen er gæst og Bjarke Dubach Brondbjerg vært. 

POV: Du sidder i vejkanten og er trist, men så kommer Jesus og blander spyt med jord, som han smører i dit ansigt: Nu' du glad!! Sådan har den blinde det i dagens episode, Johannes kap. 9, - og er Do It Yourself-muddermasker ikke meget in i øvrigt? Camilla Birk Sørensen chiller som den nye gæst sammen med Bjarke bag mikrofonerne.