Den anden af to udsendelser om Eskimologi handler om den samfundsorienterede forskning. Lektor Frank Sejersen fortæller, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, han mener man overser i det meste af forskningen. I medierne hører vi meget om klimaændringer og betydningen for de arktiske folk, men det er ikke nødvendigvis den vigtigste dagsorden hos de berørte. Bibliotekar Vibeke Sloth Jakobsen fortæller om, hvad et forskningsbibliotek betyder for...

I den første af to udsendelser om eskimologi, er der fokus på grønlandsk sprog og uddannelsen i eskimologi. Lektor Naja Trondhjem og lektor Frank Sejersen giver en oversigt over, hvordan interessen for Grønland har udviklet sig til videnskabelig forståelse af grønlandske forhold og sprog, og hvordan det har givet sig udtryk i en uddannelse i eskimologi.

Vi er vandt til at få livet beskrevet af biologer. Fysik derimod er læren om natur i den bredeste betydning gerne beskrevet med matematiske formler. I dette program skal vi se på livet set med forskellige briller som et biologisk fænomen, men også som fysiske egenskaber, som kan sættes på formler. Mogens Høegh Jensen og Mathias Heltberg fra Niels Bohr Instituttet arbejder med fysik i biologiske systemer, som måske vil revolutionere...

Hvorfor bliver man deltager i et folkedrab? Et svar har været, at det bliver man fordi man er i nogle omstændigheder, der undergraver ens evne til at lave moralske vurderinger. Det svar er bl.a. kommet på baggrund af, at man har set et sammenfald mellem Hannah Arendt, der skrev om Adolf Eichmann, der var en organisator bag Johannes Langtransporter af jøder til udryddelseslejrene under 2. Verdenskrig, og Stanley Milgram, der lavede forsøg med at få...

Dehumanisering er et begreb, som bl.a. er blevet brugt i udforskningen af folkedrab, hvor man har forsøgt at forklare, hvordan bødlerne kan få sig selv til at udføre deres grusomheder. Det kan fx være bødlerne i kz-lejre, der pinte fangerne og slog dem ihjel. Postdoc Johannes Lang sætter i udsendelsen spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad dehumanisering er brugbar som forklaring. Han mener, at det kan være nødvendigt...

Hvilken betydning har seksuel vold i folkedrab? Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier  Robin May Schott fortæller i udsendelsen om nogle af de måder man i forskningen har betragtet seksuel vold på, og kommer med eksempler på, hvordan den seksuelle vold har optrådt i historien. Hun mener selv, at seksuel vold i folkedrab har en særlig undergravende betydning, der rækker ud over seksuel vold som endnu et voldsinstrument....

Folkedrab er ikke en ny form for handling, men først efter 2. Verdenskrig kom der en lovgivning om folkedrab. I udsendelsen fortæller seniorforsker Cecilie Felicia Stokholm Banke fra Dansk Institut for Internationale Studier om, hvordan folkedrab blev en del af juraen, og hvordan folkedrab er blevet brugt som begreb i forskningen. Hun giver også eksempler på nogle af de folkedrab, der er i historien fra Armenien over Holocaust til Eksjugoslavien.

Det er velkendt, at det kan give gåsehud, få tårerne frem hos hærdede forbrydere, virke trøstende, eller irriterende, gi´ lyst til at danse, eller blot være behagelig at lytte til. Musik har mange egenskaber, men hvorfor kan det virke så stærkt på vort humør og følelser? Den2radios Pia Koppelman taler med Professor Peter Vuust, der er leder af et forskningscenter på Århus Universitet, som...

Gennem lang tid blev der udledt store mængder af næringsstoffer til de danske farvande. Det betød stærkt forringede muligheder for miljøet, men der blev handlet politisk både fra dansk side og fra EU. Udledningen blev begrænset, og et af målene for et bedre miljø var en fremgang for ålegræsset. Det fik ikke den fremgang, som de mindre udledninger lagde op til. Lektor Søren Laurentius Nielsen fra Institut for...

Hvordan opstod livet? Hvordan så de tidligste livsformer ud? Hvordan klarede livet sig uden atmosfære? Hvilke faktorer gjorde højere livsformer mulige? Hvornår krøb liv på land? Hvad ved vi egentlig om disse og mange andre spørgsmål om livets udvikling. Det kan man få svar på i programmet, hvor videnskabsjournalist Jens Degett taler med professor emeritus, Tom Fenchel. Tom Fenchel har blandt andet skrevet bogen ”Det...

Der er mange måder at lave ledelsesudvikling på. En af dem er at bruge heste, hvor mennesket skal være sammen med heste, og gennem en relation til hesten lære noget om sig selv.Antropologen Aja Smith undersøger, hvad der sker i den form for ledelsesudvikling. Udsendelsen giver også et eksempel på, hvordan en session med lederudvikling med heste kan se ud.