I aften, på allehelgensaften 31. oktober, åbner himlen og helvede sine porte, og de dødes sjæle får lov til at vandre mellem verdener og besøge os her på jorden… Det siger gammel folketro. På selv samme aften i året 1641 sidder 41-årige Maren Spliids indespærret og venter på sin dødsdom. Hun er anklaget for at være heks og sidder formentlig i fængselskælderen under Riberhus Slot i det sydvestlige Jylland. Hvad tænker Maren i cellen denne særlige aften på året, nu hvor hun selv er på vej mod dødens flammer? Det handler denne særlige episode af Obscuritas om. I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…

Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

Kilder:
- Baggrundsinterview med historiker Maria Østerby Elleby (telefonisk)
- Danske Domme i Trolddomssager i øverste Instans af J. C. Jacobsen, 1966 (bog)
- Obscuritas, S1E14, “Maren Spliids boede i heksenes by” (podcast)
- Danmarks Nationalleksikon om Maren Splids (webside)

I middelalderen har langt de fleste nok kendt til de syv dødssynder: Hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, grådighed, frådseri og utugt. Synder, der klæber sig fast til din sjæl og følger dig ind i døden. Og som, ifølge den katolske kirke, skal renses bort, inden du kan træde ind i himlen hos Gud. Renselsen sker et pinefuldt og, i middelalderen, berygtet sted, der kaldes Skærsilden. I sidste afsnit af sæsonen ‘På Dødslejet’ følger vi købmanden Hendrich Hansen ind i Skærsilden. Hendrich Hansen levede i 1500-tallets Odense. Vi kender til ham, fordi hans navn står på listen over døde medlemmer hos den forening i Odense, der kalder sig Det Elende Gilde. Foreningens formål er at hjælpe medlemmernes sjæle i efterlivet. Og det får vores hovedperson, Hendrich Hansen, i den grad brug for i den her fortælling. Han har nemlig noget forfærdeligt på samvittigheden... Grådighed har været hans følgesvend i livet. Nu venter et bjerg af lidelse og totur ham i Skærsilden.

Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Jakob Tue Christensen, museumsinspektør og cand.mag. i middelalderarkæologi, Museum Odense Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

OBS: VI SKAL ADVARE MOD VOLDSOMME SCENER I DENNE EPISODE.

Barnemord anslås til at være én af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark. Det skriver Aarhus Universitet i bogen “Letfærdige Qvinfolk”. Men hvad tænker mødrene, når de sidder der i mørket, med et nyt liv i hænderne, som de af forskellige årsager føler sig tvunget til at afslutte? Hvilket efterliv venter de børn, der i 1700-tallet bliver dræbt af deres, ofte desperate, mødre? Dét undersøger Louise Lindblad i denne episode sammen med museumsinspektør Mette Boritz. Sammen dykker de ned i den virkelige historie om tjenestepigen Gisle Nielsdatter, der i 1754 kvæler sin datter i en lade i det nordlige Jylland. Gisle håber, at den barmhjertige Gud tager imod barnet i Himlen. Men ifølge folketroen, er der en risiko for, at de små barnesjæle bliver fanget et andet, ubehageligt sted på jorden…

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

I dag drømmer de fleste om et langt liv og en fredelig død, men sådan har det ikke altid været. Tværtimod. Dør du som gammel og svækket i vikingetiden, er det faktisk en direkte billet til det trøstesløse dødsrige under Asgård, Hel. Falder du til gengæld med våben i hånden, bliver du kaldt til evig kamp og gilde i enten Folkvang eller Valhal, hvilket er enhver vikingekrigers drøm. Drukner du, bliver du fanget af havets gudinde, Ran, og viklet ind i hendes usynlige net og ført til et dødsrige på havets bund…. Måden, du dør på, er, med andre ord, fuldstændig afgørende for din skæbne i efterlivet. I denne episode følger vi vikingekrigeren Fuls rejse til et af dødsrigerne. Ful boede formentlig i Aros, nutidens Aarhus, og han døde i kamp for over tusind år siden. Nok under slaget ved Svold, som foregik på havet…. Spørgsmålet er, hvem der ender med at tage imod Ful på den anden side?

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Simon Nygaard, ph.d. og lektor ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Det er sommer i Malmø. Året er 1590. I den travle købstad breder lugten af brændt menneskekød sig. Torvet er nærmest tom for mennesker. De fleste står nemlig samlet omkring et stort bål lidt uden for byen. De ser Marine Brændevins brænde ihjel. Marine er én af de i alt 43 hekseanklagede, der bliver brændt i Malmø. I en tid, hvor Malmø er en dansk by. I denne episode tager journalist Louise Lindblad og historiker Maria Østerby Elleby til bakken, hvor det hele udspillede sig. Hvorfor skulle så mange, hovedsageligt kvinder, sendes til efterlivet før tid - og de fleste kastes levende på et bål? Hvor rejser en sjæl hen, der har indgået en pagt med Djævlen selv? Og hvad har Marines venner og fjender forestillet sig, at der sker med hendes sjæl inde i flammerne?

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Forestil dig en grav midt i Odense. Åbnet for første gang i over 300 år. I mørket under jorden ligger en ung kvinde fra 1700-tallet. Med små pensler og redskaber frigør arkæologerne omhyggeligt hendes knogler fra jorden. Da de når til bækkenpartiet, finder de ud af, at der er flere knogler, end der bør være. I maven bærer den unge kvinde nemlig stadig det barn, hun aldrig nåede at føde… Men det er ikke det eneste besynderlige, arkæologerne finder. For modsat traditionelle kristne begravelser, ligger der gravgaver ved kvindens side. Nogle helt specielle redskaber, der måske skal sikre, at kvinden og det uforløste barn når til himmeriget…. Det er nemlig ikke en ufarlig situation at sende to sjæle godt videre til efterlivet. Især ikke i et Danmark, hvor kristendommen gennemsyrer alt, og hvor den gamle overtro lever videre lige under overfladen… Og hvor alle og enhver ved, at udøbte børn tiltrækker onde kræfter….

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Camilla Schjerning og Kirstine Haase, museumsinspektører, Museum Odense Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I året 1975 ruller der pludselig et kranium frem af jorden foran en bulldozer i Vedbæk. Det viser sig, at byens nye skole skal bygges ovenpå en 7000 år gammel gravplads. Jorden gemmer på 17 grave, men en enkelt grav er særligt gribende. En ung mor er gravlagt med sit lille barn. Under barnets knogler finder arkæologerne andre små bitte knogler. Knoglerne fra en svanevinge… Hvorfor valgte en boplads ved Øresund at gravlægge et lille barn på en svanevinge for 7000 år siden? Og hvad fortæller gravene om de efterladtes forestillinger om efterlivet? Det undersøger Louise Lindblad i den her episode, hvor turen går til Vedbæk.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Anne Birgitte Gurlev, museumsinspektør og leder af Vedbækfundene, Rudersdal Museer. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Da 90-årige Martinus Thomsen udånder på Frederiksberg Hospital i 1981, ved han, at det kun er begyndelsen på en ny tilværelse. Som ung får han nemlig et klarsyn, der, ifølge ham selv, gør ham i stand til at se, hvordan hele universet hænger sammen. Herunder hvad der sker efter døden. Martinus finder ud af, at vi alle bliver reinkarnerede i al evighed, og at vores bevidsthed aldrig dør. Men hvordan fungerer det helt præcist? Og hvor bliver Martinus’ egen sjæl genfødt efter hans død natten til d. 8. marts i 1981? Det prøver Louise Lindblad at finde svar på fra det store hvide palæ på Frederiksberg i København, hvor Martinus Institut holder til. 44 år efter profetens død, er der nemlig stadig tusinder, der følger Martinus’ kosmologi.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Peder Byberg, religionshistoriker. Ole Therkelsen, frivillig, Martinus Institut Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I sæsonen ‘På dødslejet’ dykker Louise Lindblad ned i mysteriet over alle mysterier. Hvad sker der på den anden side af døden? Når vores hjerte slår det allersidste slag, åndedrættet stopper og livet slutter? Siden der har været liv, har der været død, men ingen ved med sikkerhed, hvad der sker efter døden. Hvilke forskellige forestillinger har vi haft om efterlivet gennem Danmarkshistorien? Og hvordan har vi sagt farvel og forberedt de døde på dét efterliv? Afsnittet her er en introduktion til sæsonen, hvor Louise også får selskab af Rane Willerslev. De begynder rejsen med at sætte sig sammen ved en offermose i en skov lidt uden for Silkeborg og vove blikket ind på den anden side…

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

Moseliget Tollundmanden er efter sin død blevet behandlet helt anderledes end sine samtidige. Normalt bliver afdøde i jernalderen brændt på bålet, og deres aske og knogler derefter lagt i en urne og begravet… Men Tollundmanden endte i en mose lidt uden for nutidens Silkeborg. Hvorfor han blev slået ihjel og udvalgt til at forlade de levendes verden før tid? Og hvem skulle han møde på den anden side af vandspejlet? Fra offermosen i Bjældskovdal forsøger Louise Lindblad og Rane Willerslev her 2400 år senere at forestille sig den rejse ind i efterlivet, Tollundmanden var tiltænkt at skulle på. De jagter svar om et ukendt land sammen med Museum Silkeborgs direktør, Ole Nielsen.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet. Ole Nielsen, direktør, Museum Silkeborg. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

En stor, lysende ildkugle med en skinnende hale efter sig svæver højt og truende på himlen over Odense by. På pladsen ved Skt. Knuds Kirkegård står seksårige Hans Christian Andersen sammen med sin mor og resten af nabolaget for at få et glimt af kometen. Året er 1811. Den lille dreng er overbevist om, at kometen snart vil slå jorden i stykker. For ifølge Sibylles Spådom er ild på himlen et tegn på, at dommedag nærmer sig. Gennem flere hundrede år er folkebogen Sibylles Spådom nærmest allemandseje i Danmark, men i 1900-tallet forsvinder Sibylle og hendes spådomme pludselig fra vores historie. Hvem var denne mystiske spåkvinde, der jævnligt optræder i de danske folkeminder og i den kendte digter H. C. Andersens barndomserindringer? Og hvorfor spår Sibylle død og undergang over Danmark? De svar går journalist Louise Lindblad og historiker Maria Østerby Elleby på jagt efter i sæsonafslutningen på “Ti gange Jorden gik under”. 

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.