- 24 minutes 49 seconds94. Hvad sker der med vores tillid, når AI flytter ind i det offentlige?
Det skal gå hurtigere med at få AI-løsninger rullet ud i det offentlige.
Sådan lyder det i regeringsgrundlaget og i et nyt lovforslag, der skal sætte rammerne for, hvordan det offentlige må bruge persondata til træning af AI.
Og mens optimisterne glæder sig til, at AI vil eliminere fejl og effektivisere sagsbehandlingen i det offentlige, frygter skeptikerne for vores CPR-numre og datasikkerhed.
Så hvad betyder det egentlig for borgernes tillid til det offentlige, når de i fremtiden kommer til at møde flere AI-løsninger hos f.eks. Borgerservice? Det giver techanalytiker Christiane Vejlø og ph.d.-studerende ved ROCKWOOL Fonden Daniel Juhász Vigild deres bud på i dagens afsnit af OPLYST.
28 September 2026, 8:59 am - 24 minutes 1 second93. Lærernes flugt fra folkeskolen
Lærere der forlader deres job, søger mod arbejdspladser, hvor de går markant ned i løn, og hvor de har en mindre sandsynlighed for at være på sygedagpenge.
I studiet: Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden og Cecilie Guldbrandsen, læringskonsulent og tidligere folkeskolelærer. Vært er Patrick Marquardsen, journalist i ROCKWOOL Fonden.
10 August 2026, 7:19 am - 33 minutes 59 seconds92. Den blinde vinkel: Ikke-vestlige efterkommeres kriminalitet
Siden begyndelsen af 1990’erne er kriminaliteten i Danmark faldet støt. Men indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er stadig overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.
Et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden viser, at for indvandrere kan hovedparten af denne overrepræsentation forklares med at de ikke har et job eller er i gang med en uddannelse. Men når det kommer til overrepræsentation blandt efterkommere, kan forskerne kun forklare en tredjedel af forskellen mellem denne gruppes kriminalitet og etnisk danske mænds kriminalitet med en type ”kendte risikofaktorer”. Resten – altså to tredjedele af forskellen i kriminalitet - kan ikke forklares med socioøkonomiske forhold. Men hvad skyldes det så?
I studiet: Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden og Tommy Holst, områdechef i SSP Odense. Vært er Simon Taarnskov Aabech, journalist i ROCKWOOL Fonden.
17 July 2026, 8:48 am - 29 minutes 10 seconds91. Folkeskolens nye prøvepakke vil give pigerne et endnu større forspring på karaktergennemsnit
For at lette presset på de ældste elever i folkeskolen, besluttede politikerne for to år siden, at der skal være færre eksaminer, når man afslutter de ti års skolegang. Men ændringerne i folkeskolens afsluttende ”prøvepakke” kommer til at accelerere det karakter-forspring, som piger har, når de går ud af 9.-klasse. I studiet: Mille Bjørk, analysechef ROCKWOOL Fonden og Magnus Herrmann, forperson for Danske Skoleelever, vært, Janni Brixen, journalist i ROCKWOOL Fonden.
10 July 2026, 9:12 am - 46 minutes 5 seconds90. Chefens værdier kan sikre medarbejdernes trivsel
Værdibaseret ledelse (VBL) kan forbedre den offentlig service ved at bidrage til at gøre den offentlige sektor mere effektiv.
Værdibaserede ledere har nemlig gladere, sundere og mere produktive medarbejdere.Det viser resultaterne af en stor undersøgelse, af ledelseskultuen på næsten 3000 offentlige arbejdspladser i Danmark.
Med mere end 875.000 offentligt ansatte er kvaliteten af offentlig ledelse noget, der påvirker næsten hver tredje lønmodtager i Danmark.
Særligt i de sektorer, der døjer med højt medarbejderfravær og problemer med at rekruttere kvalificerede kolleger, kan værdibaseret ledelse være en gamechanger.
Hvordan det hænger sammen, taler vi om i denne episode, hvor gæsterne er Morten Bennedsen, professor i økonomi på Københavns Universitet og Mikala Kreiser, stabschef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvor værdibaseret ledelse er med til at sikre blandt andet vidensdeling og samarbejde på tværs af afdelinger. Vært, Janni Brixen, journalist i ROCKWOOL Fonden.
22 June 2026, 1:20 pm - 36 minutes 27 seconds89. Trivsel i skolen - forstår vi det rigtigt?
Unge, der føler, at de hører til i skolen eller på deres ungdomsuddannelse, trives også generelt godt i livet, viser en stor undersøgelse blandt knap 7000 15-19-årige. Men det er også vigtigt for de unge at føle sig kompetente i forhold til skolens opgaver. Undersøgelsen kortlægger for første gang behovsopfyldelse blandt danske unge på tværs af fem centrale områder i deres liv.
Men næsten hver tredje af de unge svarere, at de slet ikke får opfyldt disse behov i skolen. Hvor kritisk er situationen og forstår vi trivsel i skolen rigtigt?
I studiet: Peter Rohde Skov, forsker i ROCKWOOL Fonden og Tobias Malmgren, skoleleder på Højdevangen Skole i København, vært, Janni Brixen, journalist i ROCKWOOL Fonden.
6 June 2026, 10:30 am - 44 minutes 13 seconds88. Lad os tale om unges trivsel i familien
Debatten om unges mistrivsel handler ofte om skolen eller brug af sociale medier. Meget lidt af samtalen handler om de unges trivsel hjemme i familien. Men spørger man de unge selv, viser svarene, at trivsel i familien faktisk er det, der hænger stærkest sammen med de unges livs-tilfredshed. Især er det vigtigt for de unge, at de kan bidrage til familien med både holdninger og handlinger. I studiet: Forskningschef i ROCKWOOL Fonden Signe Hald Andersen og børne- og ungepsykolog Marie Tolstrup. Vært: Janni Brixen, journalist i ROCKWOOL Fonden.
18 May 2026, 8:51 am - 27 minutes 18 seconds87. Jo, man KAN godt lære at samarbejde efter en skilsmisse - og det reducerer forbruget af angst-medicin
Det kan være rigtig svært at samarbejde efter en skilsmisse.
Og konflikter og dårlig kommunikation kan blive en stor belastning både for både de fraskilte forældre og deres børn.
Men det hjælper at lære hvordan skilsmissen påvirker både en selv, sin ex-partner og børnene, viser en videnskabelig evaluering af det gratis onlineforløb Samarbejde Efter Skilsmisse.
I studiet: Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden og Gert Martin Hald, professor i psykologi, Københavns Universitet. Vært er Janni Brixen, journalist i ROCKWOOL Fonden.
23 April 2026, 11:24 am - 20 minutes 47 seconds86. Flugten fra det offentlige - SOSU´er, sygeplejersker og betjente skifter til jobs med lavere løn og mindre sygdom
Ville du være villig til at gå ned i både arbejdstid og løn for at få bedre arbejdsvilkår?
Et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden viser, at politi- og fængselsbetjente, SOSU’er og sygeplejersker i stigende grad forlader deres job i det offentlige og i stedet finder nye jobs, hvor de går markant ned i løn.
F.eks.er der lige nu 19.000 SOSU’er, der ikke arbejder med deres fag i det offentlige.
I dagens afsnit af OPLYST dykker forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt og fagpolitisk ordfører, Maria Klingsholm i FOA ned i, hvad tallene siger om flugten fra det offentlige og hvordan flere kan få lyst til at blive.
Medvirkende:
Forskningsprofessor Jacob Arendt og Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA
27 March 2026, 12:30 pm - 29 minutes 34 seconds85. NExTWORK evalueret: Giver udsatte unge arbejdsidentitet og bedre trivsel – og højere løn
Unge uden job og uddannelse slås ofte med komplekse problemer og kan derfor kan være svære at hjælpe. Men job-indsatsen NExTWORK har noget, der virker godt for mange af disse unge: en kombination af netværk og praktik giver de unge positive arbejdserfaringer og bedre trivsel. Og sagsbehandlerne i kommunen, de er også gladere, viser de første evalueringer af indsatsen.
I studiet: Katrine Stenild, programchef i ROCKWOOL Fonden og, Jeannette Lindved Lindberg Afdelingsleder Job og Uddannelse i Fredericia Kommune, vært, Janni Brixen, journalist i ROCKWOOL Fonden.
9 March 2026, 7:31 am - 40 minutes 42 seconds84. Unge og opioider
Unge og opioider – er vi på vej mod en dansk opioidkrise?
Ny forskning fra ROCKWOOL Fonden viser, at flere unge 15-19-årige tager opioider. De unges forbrug af den smertestillende medicin hænger ofte sammen med lav trivsel og anden risikoadfærd, og opioider er nu det næstmest brugte rusmiddel blandt unge.
Så hvordan kan vi gribe de unge, der vælger at dulme hverdagens psykiske smerte med stærkt afhængighedsskabende opioider?
Lyt til forskningsprofessor Jeanette Østergaard fra ROCKWOOL Fonden og Pernille Ødegaard Skovsted, leder af det kriminalpræventive arbejde i Gentofte Kommune, som her fortæller om forskningens konklusioner og erfaringerne fra arbejdet med unge, som er blevet afhængige af opioider.
6 November 2025, 8:18 am - More Episodes? Get the App