Idéhistoriker Mette Bærbach Bas flytter sin familie fra Gellerups ghetto til Mollerup på Mors. POV følger familiens udvikling fra byfolk til bondeknolde og sætter spot på fordomme og fakta om Udkantsdanmark.

Idéhistoriker Mette Bærbach Bas flytter sin familie fra Gellerups ghetto til Mollerup på Mors. POV følger familiens udvikling fra byfolk til bondeknolde og sætter spot på fordomme og fakta om Udkantsdanmark.

Idéhistoriker Mette Bærbach Bas flytter sin familie fra Gellerups ghetto til Mollerup på Mors. POV følger familiens udvikling fra byfolk til bondeknolde og sætter spot på fordomme og fakta om Udkantsdanmark.

Idéhistoriker Mette Bærbach Bas flytter sin familie fra Gellerups ghetto til Mollerup på Mors. POV følger familiens udvikling fra byfolk til bondeknolde og sætter spot på fordomme og fakta om Udkantsdanmark.

Idéhistoriker Mette Bærbach Bas flytter sin familie fra Gellerups ghetto til Mollerup på Mors. POV følger familiens udvikling fra byfolk til bondeknolde og sætter spot på fordomme og fakta om Udkantsdanmark.

Idéhistoriker Mette Bærbach Bas flytter sin familie fra Gellerups ghetto til Mollerup på Mors. POV følger familiens udvikling fra byfolk til bondeknolde og sætter spot på fordomme og fakta om Udkantsdanmark.

Idéhistoriker Mette Bærbach Bas flytter sin familie fra Gellerups ghetto til Mollerup på Mors. POV følger familiens udvikling fra byfolk til bondeknolde og sætter spot på fordomme og fakta om Udkantsdanmark.

”How are you?” kan få mange danskeres pis i kog. Hvorfor spørger de om det, når de ikke er interesseret i at høre svaret? Hvor overfladisk kan man være? Det kommer overhovedet ikke dem ved, hvordan jeg har det!

I virkeligheden er den amerikanske og engelske hilsemåde alt andet end overfladisk, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas. Den giver faktisk bedre betingelser for en dybere interaktion.

Når vi rejser ud i verden, tror vi, at vi gør det for at opleve verden. I virkeligheden gør vi det for at blive klogere på os selv. I vor tid er det slet ikke nødvendigt at rejse ud i verden. Vi kan bare tage i City Vest. Her kan vi hver eneste dag spejle os i andre kulturer. Hvis vi turde, kunne vi lære så uendelig meget om os selv og hinanden.

Problemet er bare, at vi ikke snakker ret meget med hinanden på steder som City Vest. Det kommer ligesom mere af sig selv på en lækker fortovsrestaurant i Madrid, end når vi venter i køen ved posthuset foran Føtex oppe på plan 3.

Tak for hyggebrokken, siger debattør og idéhistoriker Mette Bærbach Bas, der undersøger, hvad hyggebrokken i virkeligheden handler om hos danskerne.

Hvis du sidder i dit samtalekøkken og bliver indigneret over, at naboens bil igen skygger for din udsigt, så er det fordi, du ikke har andre - mere krævende - ting at gå op i. Så har du det godt. Derfor er brokkeriet et privilegium. Næste gang du tager dig i at hyggebrokke, så hyg dig med det for himlens skyld.

Påsken er glædens højtid. Det er tiden, hvor vi køber påskeliljer i supermarkedet og hygger med at gro karse i vindueskarmen. Men har du tænkt over, hvor meget glæde der ligger gemt i alle de små forårshandlinger?

”Julen varer helt til påske,” synger vi under hjerternes fest, hvor vi mærker kærlighed og taknemmelighed. Disse følelser har stor tyngde og passer godt til den tunge årstid med vinter, kulde og mørke. Påsken, derimod, varsler lysere tider og en langt lettere følelse, nemlig glæden.

Denne glæde er fundamentet for resten af årets frembringelser. Der er i denne tid vi bygger op, lægger planer og tager initiativ. Det hele sættes i gang af den glæde og positive forventning til året, som påsken og alle de dejlige forårstegn bringer med sig.