POINT of VIEW International

POINT of VIEW International

Podcast by POINT of VIEW International

  • 27 minutes 36 seconds
    Frihed for Ukraine #3: Hvilken rolle spiller EU? Jens Alstrup og Bergur Løkke Rasmussen
    Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp. På dag 3 rejser Jens Alstrup og Bergur Rasmussen via storbyen Kharkiv tilbage til hovedstaden Kyiv. Efter at have mødt soldater i krigszonen og hørt om deres materielle behov, møder parret repræsentanter for Frihed for Ukraines samarbejdspartner European Tradition of Charity, der er optaget af at overvinde de systemiske og bureaukratiske barrierer, der står i vejen for nødhjælp til Ukraine. Hvilken rolle spiller EU, spørger en af Jens Alstrups partnere, og vil et EU medlemsskab ændre forholdene? Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.
    3 May 2024, 8:29 am
  • 27 minutes 32 seconds
    Frihed for Ukraine - når krig bliver hverdag #2: Jens Alstrup og Bergur Løkke Rasmussen
    Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp. Hvordan krigen er blevet hverdag i Ukraine, er det indtryk, der slår Bergur Rasmussen stærkest på dag 2 på hans rejse med Jens Alstrup. De besøger en soldaterforlægning, hvor kommandantens kone står for aftensmaden. Det er en utrolig gæstfri, men selvfølgelig også en besynderlig virkelighed at leve i. Samtalen drejer sig også om Bergur Rasmussens egen erfaring som uddannet soldat i kontrast til den krigsførsel, der udfolder sig i krigen med Rusland, ikke mindst med brugen af både traditionel skyttegravskrig og moderne teknologi. Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.
    1 May 2024, 3:49 pm
  • 12 minutes 4 seconds
    Frihed for Ukraine - møder med krigen #1: Jens Alstrup og Bergur Løkke Rasmussen
    Jens Alstrup har inviteret europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen med på en tur i Østukraine. Rejsen foregår helt uofficielt og i rent privat regi, hvor foreningen Frihed for Ukraine inviterer og POV International bringer løbende podcasts og en reportage. Der kommer i alt fire podcasts over de kommende dage. Det foregår i RIA Pizza i Kramatorsk, hvor russerne dræbte 13 mennesker i Kramatorsk. 4 af ofrene var børn og kun 1 var soldat. Frihed for Ukraine består af en lang række frivillige over hele landet, der i fælleskab står for indsamling og indkøb og levering af beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Samt oplyser om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.
    30 April 2024, 6:08 am
  • 30 minutes 52 seconds
    Korsholm & Larsen: Hvad sker der, når Mette skal til Bruxelles?
    METTE FREDERIKSEN // POVCAST - I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen med vært Jan Eriksen blandt andet, hvad der vil ske på den politiske danske scene, når Mette Frederiksen, som alt tyder på, får en international toppost. Andre emner er Mona Juul første tid som K-formand, Stine Bosses bommert, og hvem bliver Blå Bloks bud på en ny statsminister? Meget tyder på, at Mette Frederiksen er på vej til en international toppost, hun gør alt det, der tyder på, at hun lægger an til et skifte - og hendes parti er begyndt at få indre blødninger. Mona Juul er nu også officielt kåret som De Konservatives formand. Der er snart valg til EU parlamentet, og Moderaternes spidskandidat Stine Bosse har indledt sin valgkamp med lidt af en brøler. Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh er begyndt at slække på de ultimative krav til en evt. kommende blå regering, f.eks. er kravet om en besparelse på 57 mia. kr. i den offentlige sektor droppet. Det er de fire hovedpunkter i denne udgave af Korsholm og Larsen. "Det helt store problem for Socialdemokratiet for øjeblikket er spekulationerne om Mettes afgang. At hun ønsker at komme til et topjob i Bruxelles. Indicierne peger kun i én retning, hun har en mistænkelig adfærd. Når der er møder i Bruxelles, er der også møder i sidegemakkerne, hvor hun mødes med dem, man skal mødes med. Det er det, der giver uroen i Socialdemokratiet, hvem skal følge efter hende, det er det, der gør, at vi ikke har en særlig beslutningsdygtig regering," siger Frank Korsholm. Om Mona Juuls første tid som K-formand, vurderer Bjarke Larsen, inspireret af hendes tale på det ekstraordinære konservative landsråd i weekenden 20-21. april. "Jeg tror, hun gør noget rigtigt ved at gøre klima- og miljø til et af de tre hovedpunkter for De Konservative. Søren Pape prioriterede det ikke. Dels er klima noget der ligger hende på sinde, dels er der et hul i markedet i den borgerlige lejr, når det gælder klima og miljø," siger Bjarke Larsen.
    22 April 2024, 8:05 pm
  • 1 hour 4 minutes
    Torben Steno - og Pligten Kalder: Fulde huse, værtshuskunst, fake-jazz og ældresagspop
    Pligten Kalder har netop udsendt EP'en 'Til afståelse'. Under deres seneste turne optrådte Johan Olsen - også kendt fra Magtens Korridorer - Torben Steno, Peter Jessen og Søren Mikkelsen flere steder for udsolgte huse. Orkestret, der egentlig begyndte som en værtshusjoke, har i sit eget rolige tempo opbygget et stort stampublikum. Man kan roligt sige, at intet andet i Danmark lyder som Pligten Kalders kabaretagtige chanson og poppoesi. Torben Steno er kendt for sit journalistiske virke som radio, podcast- og tv-vært, men i denne i POVcast handler det altså om musikken. Steno og Jan Eriksen taler blandt meget andet om Pligten Kalders nye EP – og diverse andre plader i Stenos eget navn. Bl.a. ældresagspop-nummeret ”Kun kommunen kender din krop,” (oprindelig skrevet til Mette Horns teaterforestilling ”Damen med de blå tænder”). Sangen handler om livet som gammel på den sidste station, plejehjemmet, og den haft ret svært ved at trænge igennem lydmuren. ”Man kan skrive og fremføre sange om hvad som helst, men åbenbart ikke om at gå med tung voksenble på et plejehjem,” som Steno siger, og tilføjer: "Nu ved du jo, at dem, der i dag sidder på plejehjemmet, er dem, der var unge, da Jimi Hendrix var på toppen." Men hvorfor har ældresagspoppen trange kår? Det taler Torben og Jan om i POVcasten. Lyt med og hør: - om at sætte ord på det, som ’man’ ellers ikke synger om. - inspirationen til Pligtens Kalders dansktophit 'Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november'. - om Torben Stenos ikoniske elastikoptrukne Optigan-orgel, som han frelste fra et kummerligt endeligt i Svendborg, og som nu spiller en særdeles central rolle i Pligten Kalder. - hvilken rolle Sidse Babett Knudsen og for den sags skyld også Amanda Lear spiller i en af Stenos mange sange. - en uforbeholden hyldest til John Mogensen, der med Stenos ord "flyder i hans årer". - Guitaristen Ivan Horns sidste indspilning nogensinde - Pligten Kalder-musicalen ”Emhætte og ulven”, hvor Johan Olsen spiller figuren Emhætte, der besidder en glidende kønsidentitet et ubestemmeligt sted mellem de p.t. kendte 74 køn. - ”Det eneste, der er en stensikker kommerciel succes lige nu. Det er musicals,” som Steno siger. - Steno, om end lidt skeptisk, give et lille indblik i arbejdsprocessen i Pligten Kalder. "Hvad er der så mere?," for nu at citere den ene af to John Mogensen-sange, du kan høre i POVcasten. Ja, der er så bare det at lytte med her:
    25 March 2024, 11:12 am
  • 21 minutes 44 seconds
    De Konservative efter Pape - Mona Juuls mange udfordringer - og er Rasmus Jarlov på vej ud?
    POVs politiske redaktør Frank Korsholm var presserådgiver for Det Konservative Folkeparti i seks år i 0'erne. I denne særudgave af Korsholm & Larsen giver han sit bud på de udfordringer, den nye formand, Mona Juul, og hendes parti står overfor i den kommende tid. Efter Søren Papes alt for tidlige død har Det Konservative Folkeparti reelt valgt ny formand. Onsdag 13. marts blev det officielt, at den konservative folketingsgruppe er enige om at indstille Mona Juul til posten som formand. Efter seks år som presserådgiver i Den Konservative Folkeparti i 0erne - bl.a. for daværende vicestatsminister Bendt Bendtsen - her POVs politiske redaktør Frank Korsholm et indgående kendskab til partiet. I denne POVcast taler han med Jan Eriksen om valget af Mona Juul, og forsøger at besvare de spørgsmål, der naturligt må stilles - bl.a. det indlysende: hvem er Mona Juul? "Mona Juul er inkarnationen af det, som Det Konservative Folkeparti gerne vil være: Hun er en igangsætter, hun er en erhvervssucces. Hun bor i Horsens har haft virksomhed i Aarhus, In Vision, og de har så tjent kassen. Det er et kommunikations- og reklamebureau. Hun er en velstående kvinde i dag," siger Frank Korsholm bl.a. i POVcasten, og tilføjer: "Hun symboliserer det, som De Konservative altid taler om." De kommer også omkring det vigtige skisma, at ingen rigtig ved, hvad Mona Juul står for i den konservative kontekst. Frank Korsholms bud på, hvor hun skal sætte ind med det samme – og bud på hvilket område, der med afstand er det vigtigste for De Konservative i dag. Og - hvad er partiets succeskriterier for den nye formand? Hvad der er hendes største udfordringer – og hvor hun måske står svagt. Hun er kendt for at være 'grøn'. Men er hun lige så 'grøn', som det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard, der efter nogle konservatives holdning kunne være medlem af Enhedslisten. "Mona Juul kommer til at bygge ovenpå Papes politik, men hun kommer ikke til at overtage den. Ellers giver det ingen mening. I så fald kunne det være ligegyldigt," siger Frank Korsholm. Kort inden offentliggørelsen af den nye formand skrev det p.t. sygemeldte folketingsmedlem Rasmus Jarlov på X: "... jeg vil meget gerne slettes af listen over mulige kandidater i spekulyserne. Jeg har to små drenge og vil ikke gå glip af deres barndom. Alene af den grund skal jeg ikke være partiformand. Men selv hvis jeg ville, så har jeg slet ikke evnerne, og mine politiske holdninger flugter heller ikke godt nok med resten af partiets folketingsgruppe til, at det ville give mening." Jarlov er kendt som nationalkonservativ - som højrefløjskonservativ. Er han nu på vej ud af partiet? Formand bliver han aldrig, siger Frank Korsholm. "Jeg har hørt på de interne linjer. For år tilbage besluttede partiets kvinder – og dem er der nogle stykker af – besluttet, at Rasmus Jarlov aldrig, aldrig må blive formand." Lyt til POVcasten her:
    14 March 2024, 10:43 am
  • 1 hour 24 minutes
    Pia Raug: Om kunsten at blive anerkendt for det, man kan - og ikke kun bebrejdet det, man ikke kan
    I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort. Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback. Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt. Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job. I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm. Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier. Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø. I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid. ”’Hej lille drøm’ blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.” I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm". ”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer: ”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg." Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om: - arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin. - de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen. - Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige. - Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt. - samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug. - Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu. - myten om Achilleus og skildpadden … I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang. Lyt til POVcasten her:
    10 March 2024, 3:44 pm
  • 59 minutes 57 seconds
    Sanger og guitarist Mette Juul: Jazz er et meget godt drug – og det er sundt og nærende
    "I arrangementerne på de fleste numre findes en hjerteligt intim og tidløs atmosfære, som jazzvokalist er hun meget varm og blid og en af de bedste, der findes." (Anmeldelse i det svenske musikmagasin LIRA). Den danske jazzsanger og -guitarist Mette Juul høster store roser verden over for sit seneste album, ”Celeste”. Herhjemme har Gaffa givet det fem stjerner. De seneste tre-fire år er POV Mediano Musics Jan Eriksen i stigende grad begyndt at lytte til jazzmusik. Først og fremmest blå jazz – cool jazz, bossa nova. Læs evt. mere her: pov.international/kind-of-blue/ Så tiden er inde til jazz i en POVcast – der har dog tidligere været besøg af Cæcilie Norby, Fredrik Lundin og Trinelise Væring. Denne gang handler det altså om Mette Juul. Det er historien om en kunstner, der voksede op i østjyske Hornsyld, mødte et vendepunkt, da hun som 13-14årig tilfældigt hørte en percussionist (formentlig Marilyn Mazur) i Horsens. Et senere vendepunkt var et kassettebånd med Joni Mitchells album ”Don Juan’s Reckless Daughter”, som en kæreste sendte til hende. ”Jeg malede meget dengang, og røg i øvrigt også - så der stod jeg og malede og røg og lyttede til Joni Mitchell,” som hun siger… Når jeg lytter til hende, har jeg det som om det er mig, alene hun rammer i hjertet. Men det samme kan masser af andre jo sige.” Derfra gik det videre gennem undervisning – bl.a. på musikkonservatoriet – til en karriere som solist. Efter sejren i en musikkonkurrence i Estland har Juul optrådte meget rundt omkring i Europa. På det nye album, ”Celeste”, er der versioner af diverse jazzstandarder og numre, hun selv har skrevet. Det er klassikere, ja, men i det musikalske rum, der opstår mellem Juul, den amerikanske guitarist Mike Moreno og den svenske bassist Lasse Danielsson er der intet, der lyder helt, som det plejer. ”Celeste betyder himmelsk eller at være tæt på himlen. Et sted, hvor lytteren inviteres til at drømme sig væk fra tidens intense verden og ind i et håbefuldt sfærisk lydunivers,” som det er skrevet om det nye album. Et eksempel er ”Nothern Woods”, som kan høres i POVcasten. ”Jeg tror på, at der sker noget med én, når man kommer ud i en skov. Hele ens sanseapparat, duftene – man bliver påvirket af luften, også øjet. Det grønne. Det kan være, at jeg har skrevet Northern Woods, fordi jeg har en længsel efter noget mere natur,” siger Mette Juul. I denne POVcast handler det om sang, musikalsk proces, at finde sig selv i en kreativ verden, at kaste sig ud i sange fra den såkaldte The Real Books, der er sunget hundredevis af gange før – og om at finde sine ben, når man ankommer fra en lille jysk provinsby til jazzland med firetoget. ”Jazz holder dig openminded. Det slår mig, at det sgu er et meget godt drug. Det er sundt, der er god næring i. Musikken er levende, du kan ikke tage den i hånden. Den vil hele tiden komme glide ud gennem fingrene og komme ud i nye formationer."
    4 March 2024, 1:36 pm
  • 28 minutes 8 seconds
    Den politiske superhelt Alex - stor magt giver stort ansvar, men statsminister bliver han aldrig
    Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh er på turné med sit show ’Alex og ansvaret’ - og han optræder med succes for fulde huse. I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen blandt andet, hvad den blå superstjerne kan bruge sin succes til. Forrige episode af Korsholm & Larsen bar lidt præg af tronskiftet, hvor Danmark fik en ny konge. Så vildt er det ikke denne gang. MEN – hvis nogen skulle være i tvivl, om at mange unge danske vælgere har en konge, en politisk superhelt, bliver det bekræftet i disse dage. I de nyeste meningsmålinger ligger LA til at blive det næststørste parti ved et folketingsvalg, og dermed også det største blå parti. Liberal Alliances succes er største punkt på den motiverede dagsorden i denne episode. Som Onkel Ben siger til Peter Parker i Spider-Man film: "Med stor magt kommer stort ansvar". Men hvad kan Alex bruge ansvaret til? Som det "Det kan nok omsættes til politisk indflydelse – fordi den nuværende regering rækker ud. Men hvis man tror, at det kan omsættes til en statsministerpost, tror jeg, at man tager fejl. LA er det eneste liberale parti, der er tilbage. Alle andre partier er velfærdspartier. Det er partier, der værner om den danske velfærdsmodel. Han taler om at høvle 100 mia. af i skattelettelser. Det får han ingen med på,” siger Frank Korsholm. De to kommentatorer har stor respekt for det 15 personer store LA-hold på Christiansborg. Selvom de gamle, Henrik Dahl og Ole Birk, kan være lidt skringre. ”Grundlæggende er det dygtige og hårdt arbejdende politikere,” siger Bjarke Larsen. I øvrigt diskuterer Korsholm & Larsen: Forsvarsudgifterne, og de fleste europæiske landes underskud på NATO-kontoen efter at have høstet ”fredsdividenden”. SF, der har vist sig positive overfor et evt. kommende regeringssamarbejde med Moderaterne. Regeringens gøren og laden på det seneste. Har ældreudspillet vist sig som en succes? Og så er der det kommende udspil til CO2 afgift på landbruget. Hvad kommer der til at ske på det område? ”Meget tyder på, at afgiften ikke bliver så ”slem” for landbruget, som det har set ud til. Jeg tror, det ender med ”sejr” til Venstre,” mener Frank Korsholm. "Moderaterne kan ligge i læ af dette. Socialdemokratiet bliver kritiseret af sine egne for ikke at gå hårdt nok til det, Venstre vil blive blive kritiseret for at gå for langt," siger Bjarke Larsen. Også sagerne om vold, trusler, voldtægt på danske skoler er til debat. Vild disse sager bringe indvandrerdebatten tilbage i dansk politik? Endelig er det POVcasten, hvor Bjarke Larsen og Jan Eriksen må høre sig selv give Donald Trump ret.
    21 February 2024, 8:54 pm
  • 1 hour 1 minute
    Gry Harrit - om modstand og fælleskab i musikbranchen, og en hyldest til Sebastian og Michael Friis
    Vi kender alle lyden af korsangerne, der besmykker og bringer harmoni og luft i musikken. Vi hører dem løfte omkvæd efter omkvæd, men hvem er de? I denne POVcast taler Jan Eriksen med Gry Harrit, der medvirker på mere end 100 danske plader. Efter en pause i 0’erne vendte hun tilbage som korsanger nu kun for Sebastian – og ellers som solist. Det er blevet til et album, en EP og en del singler. Den aktuelle anledning, medio februar 2024, er Gry Harrits rolle som primus motor i en hyldestkoncert d. 25. februar i Amager Bio til ære for en anden af Sebastians musikere, bassisten Michael Friis, der døde lillejuleaften 2023. Det siger en del om Friis mangeårige karriere og betydning for den danske musikscene, at legendariske bands som Kenneth Knudsens Anima og Culpeppers Orchard er gendannet til lejligheden. Af andre navne ved koncerten kan nævnes Sebastian, Kenneth Knudsen, Paul Banks, Lasse & Mathilde, Ole Fick, Jesper Haugaard, Anne Eltard, Klaus Menzer, Øyvind Ougaard, Thommy Andersson, Esben Just, Søren Frost, Henrik “SP” Schou Poulsen, Perry Stenbäck, Ole “Fessor” Lindgreen, Søren Rislund, og Gry Harrit selv. Plus mange flere. "Det er meget sjældent, at man kan have et venskab på tværs af køn og som spænder over en stor aldersforskel. Jeg er stolt over, at Michael og jeg kunne sige, at vi elskede hinanden uden, at det handlede om, at vi skulle være kærester," siger Harrit. POVcasten er også en historie om hårde arbejdsvilkår i musikbranchen, hvor alle er freelancere og kun få er bedre end deres seneste hit. Som datter af saxofonisten Niels Harrit er Gry nærmest født ind i branchen. "Når man laver musik, bruger man afsindigt mange timer, og økonomisk er det også store udlæg. Indtjeningsmulighederne bliver færre og færre. Jeg er et ret handlingsorienteret menneske, og har også mange ressourcer, men jeg har også spildt mange ressourcer og lavet sindssygt mange fejl. Og forsøger på at undgå at gentage mine fejl," siger hun grinende. Gry Harrit og musikbranchen Det er en historie om arbejdsvilkårene i en hård branche, hvor Gry Harrit bl.a. har oplevet at ”blive lagt ned i en skuffe i tre år” på et pladeselskab. "Det var de hårdeste år i min karriere. Hver gang jeg mødte frem med nye sange blev de kastet ned i affaldskurven." Så det handler om tvivl, misogyni og modstand. Men POVcasten også en historie om de gode ting, venskaber, samarbejde, støtte, kærlighed i musikbranchen. Harrit er aktiv i Foreningen Musikbevægelsen af 2019, en forening for kvinder, ikke-binære og transpersoner med virke i musikbranchen. Med andre ord kønsminoriteter i musikbranchen. Foreningen arbejder bl.a. for at sprede budskabet, at – for nu at låne af Sebastian – du er ikke alene. Gry har blandt mange andre sunget kor på plader med og/eller optræde med bl.a. Lene Siel, Svenne & Lotta, Birthe Kjær, Michael Falch, Nikolaj Christensen, Peter Belli, Björn Afzelius, Ivan Pedersen, Anne Linnet, Big Fat Snake, SPJustFrost, Allan Olsen, Szhirley, Henning Kvitnes, Sebastian, Krebs – inden en selvvalgt pause. Nu udgiver hun selv musik og er engageret er altså en del af Sebastians band. "Det er fantastisk at arbejde sammen ham. Når vi turnerer oplever jeg hver eneste aften en ny vinkel i en af der tænder en følelse i mig på en anden måde. De sange er evig gyldige. Det er magisk for mig. Mange siger, at det er en stor ære. Og det er det også. Og så siger jeg bare, "Tak, Knud"," siger Gry Harrit. Denne POVcast er Gry Harrits historie – det er en hyldest både til sangerne i baggrunden uden hvem musikken ville miste en dimension – og det er en hyldest til Michael Friis. Og måske også lidt til Knud Christensen aka Sebastian. Og kan sagtens lyttes til efter mindekoncerten 25. februar 2024.
    15 February 2024, 8:48 pm
  • 35 minutes 51 seconds
    Valg i USA - det amerikanske demokrati er til eksamen
    VALG I USA // POVCAST – Denne POVcast handler om valg i USA. Om godt og vel 10 måneder stemmer amerikanerne – og som altid følges det amerikanske valg med stor opmærksomhed over det meste af verden. Denne gang måske endda med endnu større interesse end normalt. Meget tyder på, at det bliver en valgkamp, hvor det amerikanske demokrati kommer til eksamen. I denne POVcast taler POVs chefredaktør og USA-korrespondent Annegrethe Felter Rasmussen med Jan Eriksen om valget 2024. Hvorfor i alverden kan to partier med medlemstal på hhv. 50 mio. (Demokraterne) og 38 mio. (Republikanerne) ikke finde to kandidater med større appel til den amerikanske befolkning. Det er bare et af de spørgsmål, der diskuteres i denne POVcast. I følge meningsmålingerne står den siddende præsident Joe Biden og den kommende republikanske modkandidat til præsidentposten, Donald Trump lige i opløbet til det valg, der finder sted 7. november 2024. Begge har omkring 40 pct. opbakning i befolkningen. Godt nok fortsætter South Carolinas guvernør, Nikki Haley, sin kamp for at blive den republikanske kandidat. Men selvom hun kunne være det friske, kvindelige og (sammenlignet med Trump) ungdommelige pust i valgkampen, spås hun ingen chancer for at slå Trump. Hvorfor ender det igen med Donald Trump hos Republikanerne? På et tidspunkt lignede Floridas guvernør Ron De Santis en klar favorit som Republikanernes kandidat. Hvorfor bliver Joe Biden Demokraternes kandidat, når han nu er så upopulær langt ind i sit partis rækker. Hvad betyder Joe Bidens engagement i konflikten i Gaza for hans chancer for at genindtræde i sit embede. Og hvorfor er staten Michigan vigtig i den sammenhæng? Som Annegrethe Rasmussen siger: “Især kan det ses markant blandt de unge vælgere i meningsundersøgelserne. De er SÅ ikke interesserede i at stemme på en mand på 81.” I POVcasten diskuteres også, om Taylor Swift kan få ligeså stor indflydelse på valget, som hun angiveligt havde ved sidste valg. Swift er en af USAs mest indflydelsesrige influencere. Valget og abortlovene Ved midtvejsvalget i 2022 var Demokraternes liberale holdning til fri abort afgørende for, at partiet klarede det langt bedre end forventet. Bliver abortspørgsmålet afgørende igen i år? Hvad kan Biden gøre for at komme ud over sine problemer? Hans alder kan han jo ikke gøre noget ved, så kan han gøre noget politisk? Ifølge Annegrethe Rasmussen er strømmen af mexicanske flygtninge så stor, at det er en bombe under valgkampen. Det er ingen hemmelighed, at Trump vil lukke grænsen helt af. Hvor langt vil Joe Biden gå, og kan det lykkes for ham at skærpe sin politik så meget, at han kan vinde moderate republikanske stemmer? Og så er der Trump og alle retssagerne. Forleden blev han dømt til at betale over en halv mia. kr til forfatteren E. Jean Caroll i en sag, der bl.a. handler om æreskrænkelser. Han er tiltalt for meddelagtighed i sammenværgelse rettet mod USA i forbindelse med stormen på Kongressen i 2021. Han er tiltalt for forsøg på valgsvindel i staten Georgia. Dertil kommer sagen om dybt fortrolige dokumenter, som Trump havde liggende fremme i Mar-a-Lago. Den sag kan være færdig før valget – ligesom andre sager også kører samtidig med Super Tuesday 7. marts, hvor 15 stater stemmer på én gang. Kan afgørelser i en eller flere af disse sager komme til at betyde, at Trump ikke kommer på stemmesedlen og dermed må opgive sit kandidatur til præsidentposten? Målinger viser, at han taber, hvis han dømmes i en af retssagerne. Så vil et flertal af de vælgere, der endnu ikke har taget stilling, vælge ham fra? Lyt med her:
    1 February 2024, 3:06 pm
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2024. All rights reserved.