I Filmtoppen forestiller vi os, at Henry Fonda sad godt tilrette i sin Winchester-stol i sin dyre mansion i Hollywood, måske med en sherry i hånden, da han med fryd opdagede magien i Reginald Roses tv-version af 12 Angry Men fra samme år. Glæden ved det minimalistiske og teater-prægede manus gjorde ham senere til producer for spillefilmen 12 Angry Men (1957) sammen med Roses og i fællesskab med den dengang unge og filmdebutterende instruktør Sidney Lumet, gik de i gang med at skabe det, der skulle blive kongen af one-setting-dramas og et værk elsket for sine unikke innovationer indenfor særligt manusarbejde, fotografering og skuespilspræstationer. I denne episode ser vi nærmere på, om 12 Angry Men stadig holder i dag, og derudover giver vi et bud på en top 3 over de bedste one-setting-dramas gennem tiden.

Steven Spielberg har altid haft interesse for Anden Verdenskrig. Hans første spilelfilm var sågar en mikrobudgets-film (500 dollars) sat i kulissen af denne krig. Men qua sin opvækst i et jødisk hjem var Holocaust og jødeforfølgelserne et velkendt emne, og det var derfor naturligt, at Spielberg en dag skulle formidle emnet på film. Det er dog ikke så nemt at lave den slags film, og det krævede en stor modningsproces og først senere i karrieren var han klar. Af mange grunde, som vi runder i denne episode, så er Schindlers Liste fra 1993 måske filmhistoriens bedste indenfor dette emne. Her gnistrer henholdsvis platonisk intellektuel tiltrækning og menneskelig afsky og væmmelse mellem to mænd, der lukrerer på krigens gru. Den tjekkiske forretningsmand Oskar Schindlers, spillet af Liam Neeson, på den ene side og den tyske lejrkommandant Amon Goeth, spillet af Ralph Fiennes på den anden. Måske deres til dato flotteste præstation og et duo-spil i særklasse. Lyt med når vi går i dybden med filmen, og senere i episoden giver vores bud på den bedste spillefilm om Holocuast. Vi har denne gang atter besøg af podcastens hus-ven cand. mag. i historie, Nicolai Hansen.

Så er tiden kommet til at afslutte eventyret om Frodo og ringen. Og den gode afslutning er netop overskriften, når vi i denne episode anmelder Ringenes herre: Kongen vender tilbage fra 2003 instrueret af Peter Jackson. Filmen vandt imonerende 11 Oscars, men var det mest af alt for at for anerkende Jacksons samlede Ringenes-herre-bedrift eller var det rent faktisk for at anerkende et filmisk mesterværk? Vi er oprigtigt i tvivl om, hvad vi selv mener om den her meeeeget lange trilogi-afslutning, hvor alle karakter-buer skal afrundes. Den tredje film sætter spot på Frodo (Elijah Wood), Sams (Sean Astin) og Gollums (Andy Serkis) rejse ind i Mordor og op ad Mount Doom samt mennesker og elveres kamp for overlevelse. Meget er stadig godt; effekterne er imponerende og den generelle oplevelse cinematisk, men noget er alligevel ikke helt så godt, som det huskes for 23 år siden... Vi har i denne episode fokus på eventyrfilm-afslutninger og kårer hver især vores bud på den bedste.

Her i Filmtoppen elsker vi filmnørder og filmnørden over dem alle, Quentin Tarantino, satte i 1994 nye standarder for, hvordan moderne film skulle skrives, spilles og instrueres. Med Pulp Fiction og en Cannes-vinder-statuette i hånden blev Tarantino for alvor manden, der skulle tegne 90'ernes - og fremtidens! - moderne filmæstetik. I Pulp Fiction bliver det pulpede og tilsyneladende overfladiske gjort cool, citat-venligt og filmhåndværksmæssigt formidabelt gennemført. Hvem kan se sig fri for at have citeret Vincent Vegas syn på de små kulturelle forskelle på fransk, hollandsk og amerikansk kultur, Jules' Bibel-memorering eller Butch's meget korte oprids af, hvorfor han er den nye ejer af Zeds motorcykel. Samuel L. Jackson, John Travolta, Bruce Willis og en perlerække af bifigurer sparker uforglemmeligt r** i denne film. En af Tarantinos særlige kendetegn er hans karakter-skrivning. Derfor dykker vi i denne episode ned i netop disse og vælger hver især vores tre mest uforglemmelige Tarantino-karakterer (og det er svært!).

I 1966 satte Sergio Leone prikken over i'et i forhold til sin Dollar-trilogi med western-mesterværket Den gode, den onde og den grusomme. Produktionen af filmen var et vanvid af sprogproblematikker og livsfarlige scener med tvivlsom sikkerhed og både Eli Wallach og Clint Eastwood var begge ved at komme alvorligt til skade i flere tilfælde. Perfektionisten Leone vidste dog, hvad han var ude efter. En episk fortælling om tre mænd på jagt efter guld i rammen af den amerikanske borgerkrig. Filmen står i dag som en verdens bedste westerns, bedste genrefilm og ja, måske en af verdens bedste film overhovedet. Og dette endda i et skønt slow tempo, hvor Eli Wallach, Clint Eastwood og Lee van Cleef ruller sig ud, mens de nærmer sig den afsluttende episke duel. I denne episode ser vi nærmere på, om filmen stadig holder eller om den med sine 60 år på filmbagen er klar til at gå på western-pension.

Af David Finchers mange mørke, dystre og barske film, er Fight Club fra 1999 nok den mest - på alle niveauer - grænsesøgende af dem alle. Filmen er baseret på Chuck Palahniuks fanden-i-voldske roman fra 1996, der sætter modstanden mod forbrugerisme på spidsen. Brad Pitt og Edward Norton leverer en af de mest interessante duopræstationer i filmhistorien og navnet Tyler Durden er en af de karakterer, der kan huskes mange år efter rullesteksterne. Handlingens fokus på vold gav filmen en ungdommelig coolness, selvom den faktisk var en satire over selvsamme - så man kan med rette spørge sig selv; blev filmen fejltolket af samtiden, og hvordan ser vi egentlig på den i dag?

Godt nytår til alle jer Filmtoppere! I denne nytårsspecial ser vi tilbage på filmåret 2025's bedste film. Med i studiet har vi igen Johnny Pilgård fra Bageren anmelder. Vi hylder Johnnys koncept ved at komme med bud på, hvilken kager de forskellige film kunne være, hvis dens kvaliteter og mangler på samme skulle måles op imod ingredienslisten. Det bliver til en ren kage-buffet indeholdende top-10-filmisk bagværk med fx hybris-creme, forkert fondant, marmorkager, Othello-lagkager, romkugler etc. i flere størrelser, former og smage. Derudover taler vi om filmåret helt overordnet, dets skuffelser samt de film, vi glæder os til i 2026. Velkommen til et skønt maraton-ridt ud i filmnørdeland.

I denne opsamlingsepisode ser vi tilbage på de 10 film, vi har anmeldt i sæson 9 og placerer dem på vores egen top 100-liste, som har formet sig siden, vi begyndte i maj 2018. Vi ser i samme anledning frem mod de sidste 10 film på vores fantastiske rejse. Ja, vi er så småt ved at nå målet, og det skal vi også tale om for, hvad skal der ske, når nu Filmtoppen-projektet nærmer sig sin afslutning? Bare rolig- som Rambo siger: "Nothing is over!" Lyt derfor med i slutningen af epsioden, hvor vi løfter lidt af sløret for tiden efter Filmtoppen.

I denne episode nørder vi Ringenes herre big time, da vi har besøg af podcast-kollegaerne fra RetroVision i form af Niels og René - og de er om nogen de rette at nørde Tolkiens univers med! Vi ser i fællesskab nærmere på alt fra Peter Jacksons karriere, tilblivelsen af trilogien, Tolkiens romaner vs. filmene, de vellykkede og knap så vellykede karaterer fra filmene, state-of-the-art-biografeffekter, LOTR som Kristusfortælling, de rørende øjeblikke, rollespil som gateway til Tolkiens univers, film som man naturligt kan persepktivere til i forlængelse af Peter Jacksons Ringenes Herre 1: Eventyret om ringen fra 2001 og meget, meget mere.

Hollywood-håndværkeren Robert Zemeckis skabte i 1994 feel-good-filmen over dem alle. Forrest Gump var igennem flere manus-faser før den endelig tog form og fik liv gennem et unikt filmisk setup i Beaufort i South Carolina og med en Tom Hanks i sit livs skuespilsmæssige storform. Med state of the art green screen CGI-effekter følger vi den kognitivt udfordrede, charmerende og skønt naive Gump blive amerikansk fodboldstjerne, gå i krig i Vietnam, vinde olympisk bordtennis-guld, blive rig på rejefiskeri og meget, meget mere. Forrest Gump er en rigtig 90'er straight forward film med alt, hvad dertil hører af voice over, tydelig fammefortælling og med en skuespilsstjerne i centrum. Men spørgsmålet er, om den stadig holder i dag over 30 år efter sin premiere. Er den stadig et rørende stor-epos eller er den lige naiv nok?

I slut 70'erne vendte George Lucas tilbage til Star Wars-universet med en ambition om at udvide det og nuancere fortællingen. Lucas var ikke helt tilfreds med episode IV og ønskede at udbygge den verden, han havde skabt. Lucas inviterede Irvin Kershner i instruktørstolen og skabte ligeledes et manushold bestående af ham selv, Leigh Brackett og Lawrence Kasdan. Lucas var derfor ikke længere alene om projektet og nye kræfter havde nu mulighed for at sætte et aftryk på projektet. Hvilket skulle vise sig at være et klogt træk. I denne episode 88 anmelder vi Star Wars episode V - The Empire Strikes Back fra 1980 og vi støver ligeledes andre velfungernede bud på filmefterfølgere af. Velkommen til!