Kan man lave musik, hvis man ikke kan spille en eneste tone? Med de nye AI-værktøjer kan man komme forbløffende langt. Du kan nynne en melodi ind i telefonen, beskrive en stemning, vælge en genre – og få et færdigt nummer tilbage på få minutter. Men hvad sker der egentlig bag kulissen, og hvordan bruger man teknologien på en måde, der stadig føles som ens egen musik?

I dette afsnit af Techtopia går Henrik Føhns helt praktisk til værks og viser, hvordan AI kan blive et kreativt værktøj for alle.

Vi følger processen fra tilfældig nynnen, over genrevalg, “weirdness”-kontrol og AI-genereret tekst til strygerarrangementer og remix af gamle kassettebånd fra 80’erne.

Det handler om at udnytte teknologien kreativt, finde sin egen lyd – og lade AI kaste nye idéer tilbage, som mennesket kan bygge videre på.

Links:

djay - DJ App & AI Mixer: https://apps.apple.com/dk/app/djay-dj-app-ai-mixer/id450527929?l=da

Moises: The Musician's App: https://apps.apple.com/dk/app/moises-the-musicians-app/id1515796612?l=da

Ferrite Recording Studio: https://apps.apple.com/dk/app/ferrite-recording-studio/id1018780185?l=da

Suno - AI Songs & Music Maker: https://apps.apple.com/dk/app/suno-ai-songs-music-maker/id6480136315?l=da

Music made with assistance from AI (opdateres løbende): https://on.soundcloud.com/U4GQgbxwprFgAGrJ3M

Techtopia 389: AI som kreativt værktøj i musik

AI tjenester får på puklen for at krænke komponisters rettigheder og at snuppe jobs fra musikere. Men AI kan også bruges konstruktivt og kreativt, når man arbejder med musik.

Musikhistorien er fuld af eksempler på teknologi, som var ildeset ved sin introduktion. Trommemaskiner, synthesizere, samplere og computersoftware i hiphop og popmusik var de seneste eksempler, da generativ AI gjorde sit indtog og ryddede pladen. I dag kan man prompte sig til et hit på sin smartphone uden at have en tone i livet.

Men ugens gæst i Techtopia mener, at der er masser af plads til komponister og musikere af kød og blod i fremtidens musikbranche. Der skal nemlig andet og mere til at skabe interessant musik end en prompt.

Medvirkende:

Troels Abrahamsen, musiker, komponist, IT-udvikler, Continuous

Links:

https://troelsabrahamsen.com

Foto er AI genereret med Grok.

Kan man lave musik uden at kunne spille? Ja – i hvert fald gjorde Techtopias vært det, da han som ung lavede punkmusik uden de store færdigheder. Siden har elektroniske instrumenter og software gjort det nemmere for amatører at få et musikalsk udtryk. Men for omkring halvandet år siden skete der noget helt nyt: Generativ AI blev i stand til at skabe musik ud fra en simpel prompt. Man beskriver bare, hvilken slags musik man vil have – og så leverer algoritmen et færdigt nummer.

Den mest succesfulde tjeneste er den amerikanske startup Suno, der på knap to år har rundet 100 millioner brugere. Virksomheden er vurderet til omkring 2,5 milliarder dollars (cirka 13 mia. kr.) og har netop rejst yderligere 250 millioner dollars (cirka 1,3 mia. kr.) til at udvide forretningen.

Suno hylder kreativitet og giver amatører nye muligheder for at udtrykke sig med tekst og toner gennem en prompt. Men ikke alle ser tjenesten som et fremskridt. Kritikere mener, at Suno fungerer som en gigantisk kopimaskine, der krænker ophavsretten og underminerer musikbranchen.

En af dem er den danske rettighedsorganisation KODA, som repræsenterer danske komponister og sangskrivere. KODA har for nylig stævnet Suno for at have brugt dansk musik til at træne deres AI-model uden tilladelse fra kunstnerne.

Medvirkende:

Nicolai Franck, tech scout, KODA

Links:

KODA https://koda.dk/koda-sagsoeger-suno

Techtopia var på Bogforum i Bellacentret for at tale om, hvordan AI kan skabe værdi på et bæredygtigt grundlag.

Forfattersamtale mellem András Acs Pedersen og Thomas Ritter om bøgerne Bæredygtighed i digital praksis og Gunstig intelligens - Sådan skaber din organisation værdi med kunstig intelligens.

Medvirkende:

Thomas Ritter er professor ved Institut for Strategi og Innovation på Copenhagen Business School

András Ács Pedersen er lektor i it og digital kommunikation ved Zealand. Han underviser og forsker i it-sikkerhed, brugeroplevelser, digital værdiskabelse og bæredygtig it. András er desuden forfatter til lærebøger og holder foredrag inden for det digitale område med fokus på it-sikkerhed og bæredygtighed.

Links:

Gunstig Intelligens:

https://samfundslitteratur.dk/bog/gunstig-intelligens

Bæredygtighed i digital praksis:

https://samfundslitteratur.dk/bog/baeredygtighed-i-digital-praksis

AI-assisteret softwareudvikling er rykket fra eksperiment til virkelighed. Men hvad virker – og hvad er bare hype?

Kasper Junge og Christian Bech Nørhave tager dig med ind i maskinrummet, hvor AI allerede er en del af udviklingsteamets hverdag. De deler erfaringer med AI i praksis.

Det handler ikke om hype, men om hvad der virker i praksis.

• Hvad AI faktisk kan (og ikke kan) i softwareudvikling

• Fælles sprog og processer: gør AI til en kollega, ikke en gadget

• Fart kræver retning: klare mål, kodekvalitet og ansvar

• Brug AI som kraftforstærker – uden at miste kontrollen

Medvirkende:

Christian Bech Nørhave
+20 års erfaring med Digitaliseringsrådgivning
+200 foredrag omkring AI
Bygger nordisk MSP i samarbejde med Devoteam

Kasper Junge
AI Engineer hos Dinero
Vært på Verbos Podcast
Nordic AI Influencer DAIR Award Winner

Link:

vibe-coding.dk

Tænk engang, hvis man kunne bruge hjerneceller fra et menneske til at skabe et neuralt netværk i en computer.

Simpelthen bruge naturens egne byggeklodser til at skabe en hurtig, billig og energieffektiv AI.

Den vil ikke kunne tænke som os, men dens celler vil sende elektriske signaler, så man kan kommunikere med den, og måske få den til at løse opgaver.

Det arbejder forskere alleredes med. De bygger ikke længere computere. De dyrker dem.
Små hjerneorganoider, skabt af menneskeceller, der kan kobles op til maskiner og levere energieffektiv regnekraft. De er stadig på forsøgsstadiet, men teknologien bevæger sig. 

Medvirkende:

Fred Jordan, medstifter, Final Spark

Link:

Final Spark https://finalspark.com

Du har måske selv prøvet det? Chattet lidt med en sprogmodel, når du var i dårligt humør eller havde brug for at få svar på et svært spørgsmål af den personlige slags.

Måske har du taget skridtet videre. Du har indledt en samtale. Den har udviklet sig til noget, der ligner en konsultation. Og nu ligger du på briksen og åbner for dine inderste tanker og traumer 24/7.

Det hele havner på serverne hos OpenAI i USA. Du burde vide bedre. Men nu har du en, der lytter. Altid. En, der aldrig bliver træt af at lytte til dig.

Men det er ikke en god ide. I hvert fald ikke hvis samtalepartneren er en sprogmodel helt uden terapeutisk træning eller viden.

Derfor har den danske psykolog og tech-iværksætter Anders Colding-Jørgensen lavet klinikken.ai, hvor uddannede fagfolk kan lave deres egen chatbot til deres patienter. Chatbotten er nemlig ikke nødvendigvis en dårlig ide indenfor terapi.

Hør ham i Techtopia.

Medvirkende: Anders Colding-Jørgensen, psykolog

Link: klinikken.ai

Ved du egentlig, hvad “din” politiker går rundt og laver i EU Parlamentet?

Den person, som du stemte til Bruxelles/Strassbourg. Hvad siger vedkommende i debatterne? Hvilke lobbyister holder vedkommende møder med? Hvad stemmer vedkommende om?

Alt det kan en ny dansk AI hjælpe dig med at holde rede på, fordi al kommunikation i EU Parlamentet bliver transkriberet, og dermed bliver det søgbart. Fx for en AI, der har til formål at skabe transparens i EU, hvis institutioner for mange danskere virker fjerne.

AI værktøjet er skabt af to danske tech-konsulenter, som efter mange år som eksperter i IT-sektoren fandt ud af, at de vil redde verden.

Medvirkende:

Michael Birkebæk Jensen, medstifter, DemAI

Kristian Thorsted Madsen, medstifter, DemAI

Link:

DemAI https://www.demai.tech

Danske drone start-ups har medvind i rotorerne. Efter de mange uvelkomne dronebesøg i danske lufthavne er teknologi til at opdage og identificere droner blevet en efterspurgt vare, som det viser sig, at flere danske start-ups har på hylderne.

På årets Technomania konference viste flere start-ups deres løsninger frem.

Okapi fra Greve har opfundet en Spiderman-agtig løsning, hvor en drone skyder et net af kevlarreb ud over den fjendtlige drone, så den enten falder ned eller kan trækkes bort. Firmaet tilbyder også lytte- og radarudstyr, der kan monteres i områder med kritisk infrastruktur.

Den lille start-up Airplate fra Odense har opfundet billigt detektionsudstyr, som kan opdage og identificere droner.

Medvirkende:

Morten Hald, innovationskonsulent, Okapi.

August Mader, CEO, Airplate

Links:

Okapi https://oka.dk

Airplate https://airplate.dk/

Techtopia 381: Droneproduktion i Ukraine

Fremmede droner flyver over danske lufthavne. Tilsyneladende mangler vi et forsvar mod dem. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte flere gange på et pressemøde torsdag d. 25. september, at vi skal søge hjælpe hos “vores venner i Ukraine”, fordi de er helt med i front, når det gælder den hastige udvikling i droneteknologi.

Techtopia har derfor lavet en ekstra podcast, hvor vi har været i arkivet for at finde tidligere podcasts om udviklingen af militære droner i Ukraine.

Techtopia 370: Ukraines dronekrig

Da Ukraine i forsommeren 2025 ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine har forvandlet måden at føre krig på.

I Ukraine forårsager droner anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.

Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokrat iserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.

Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.

Techtopia 351: Tech-startups som drivkraft i forsvarsteknologi

Krigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi.

Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber.

Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi.

Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass.

Ved du egentlig, hvor meget strøm, du bruger, hver gang du skriver en prompt i en AI app?

Hvor meget strøm kræves der egentlig for at lave en prompt? Det har vi diskuteret i et stykke tid uden, at vi egentlig har fået et svar. Jeg har hørt flere folk læne sig op ad en påstand om, at en prompt svarer til 40 mobilopladninger, hvilket står i stærk konstrast til, at jeg på min smartphone har en lokal app, der kan køre fleres forskellige sprogmodeller lokalt - uden at det dræner mit batteri nævneværdigt. Og nu hævder Google, at en prompt på deres AI tjeneste Gemini svarer til at se tv i 9 sekunder.

Her i Techtopia har jeg også talt med kloge folk, som har redegjort for forskellige estimater, men problemet har hidtil været, at AI virksomhederne har holdt deres tal for sig selv - det har simpelthen knebet med transparens.

Men på det seneste er der kommet tal fra både franske Mistral og amerikanske OpenAI. Og for et par uger siden udgav Google det hidtil mest omfattendes whitepaper om energiforbruget på firmaets AI-tjeneste Gemini.

Spørgsmålet er, hvad Googles whitepaper fortæller os, og om vi kan bruge det til at sammenligne de forskellige tjenester og dermed skabe et mere retvisende overblik over energiforbruget, når det handler om de store sprogmodeller?

Derfor har vi inviteret Google i studiet for at redegøre for, hvordan de er nået frem til, at en prompt svarer til at se tv i ni sekunder.

Bagefter får vi en ekspert i sprogmodellers energiforbrug til at sætte Googles whitepaper i perspektiv.

Medvirkende:

Jesper Vangkilde; kommunikationschef, Google Danmark.

Kasper Groes Albin Ludvigsen , forperson, Danish Data Science Community.

Link:

Googles whitepaper

https://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf