Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer på besøg og laver huller i dine tænder, hvis du ikke børster dem. Men huller i tænderne er faktisk ikke den eneste grund til at være grundig med tandbørstningen.

Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og åreforkalkning.

Og: Bakterier fra munden kan også havne i hjernen! 

Her kan de give hjernebylder, og det tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers.

Men hvordan kan tandsundhed overhovedet påvirke din hjerne, og skal du være bange for at få demens, hvis du ikke altid er så grundig med tandbørstningen?

Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger sammenhængen mellem tændernes og hjernens sundhed.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende

• Birita Ellefsen, studielektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet
• Christian Damgaard, lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet

Redaktion 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

Studier

• Studiet fra 2019, der fandt mundbakterier i hjernen på afdøde Alzheimers-patienter
• Dansk studie om P. Gingivalis-bakteriens rejse rundt i kroppen  

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret.

Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel. 

I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen.

De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme.

Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige. 

Du kan godt glæde dig!

*I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 før vores tid. Det er selvfølgelig en fejl. Hjernerne er fra år 1450. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Denne episode er baseret på to artikler på Videnskab.dk skrevet af Mette Mølgaard.

Følg Brainstorm på Instagram.

Artikler, episoden er baseret på

• ‘Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af år’, Videnskab.dk, 2024
• ‘Arkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernen’, Videnskab.dk, 2024

Medvirkende

• Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling

Redaktion 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

Studie

• Studie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner 

Lort på pille. 

Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi. 

Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse. 

I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere.

I episoden kan du også få svar på: 

• Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker 
• Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i
• Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere
• Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende

• Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet
• Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri

Redaktion 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
  
  

Studier

• Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere
• Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere

... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen:

• Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’
• Kan tarmen gøre din hjerne syg?

Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspørgsmålet i dagens episode.

Nana og Anne Sophie har nemlig besøg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gæster København i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails.

Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 år ved hjælp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du høre om resultaterne. 

Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gøre dig bedre til at håndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser også på, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme såsom angst, depression og Alzheimers. 

Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover? 

Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge på bøger, workshops og apps om meditationstræning. Derfor benytter vi også anledningen til at rydde op i myter og misforståelser om meditation og finder ud af, præcis hvad det kan.

I episoden kan du også få svar på:

• Hvorfor tibetanske munkes hjerner er helt ekstraordinære
• Hvordan Richard Davidson mødte og blev nære venner med Dalai Lama
• Om meditation kan være farligt for nogle mennesker
• Hvordan du selv kan bruge meditation til at øge din trivsel, hvis du er nybegynder 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende

• Richard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, leder af Center for Healthy Minds, University of Wisconsin-Madison

Redaktion 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

Studier

• Studier der nævnes i podcasten:
  • Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagen
  • Studie, der viser en kobling mellem høj dødelighed og følelsen af ikke at have et formål i livet (manglende purpose)
  • Mental trivsel kan øges af ‘the four pillars of well-being’
  • Studie om tibetanske munkes hjerneaktivitet
  • Studie om smerteforsøg med rutinerede meditatorer og nybegyndere
    
    
• Andre studier:
  • Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, træthed, dårlig søvn m.fl. ved sygdomme såsom kræft, Parkinsons og kroniske smerter
  • Videnskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelser
  • Videnskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjælper på angst, depression og smerter 
  • Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depression
  • Videnskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjælpe på stress

Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den? 
Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte.

Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion. 

Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel  bevæger sig, selvom det står bomstille?

Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum! 

Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får. 

Lyt med og bliv klogere på:

• hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstå, hvordan hjernen fungerer
• om vi overhovedet kan regne med noget af det, vi ser
• hvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne ‘opdigter’ ting

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

Links:

• Artikel om #kjolegate
• Studie om rotating snake-illusionen, som bliver nævnt i podcasten
• Studie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede 
• Studie om, hvad visuel perception fortæller os om hjernen og sindet

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år! 

Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter. 

I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle... 

Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet. 

Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller?

Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, Københavns Universitet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

Links:

• Studie, der gik forud for klinisk forsøg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson’s sygdom i Sverige: 
  • ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson’s disease, STEM-PD’, Cell Stem Cell, 2023
• Prækliniske studier, der har gået forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsøg med Parkinson’s patienter: 
  • Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product’, MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021
  • Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson’s disease’, Nature Communications, 2020
• Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges’, Stem Cells & Regeneration, 2024.

Musik:

• ‘Stem Cells - Science Revision Song’ af Hannah’s Science World på YouTube

Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden. 

I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april. 

Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år?

Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier.

I episoden kan du også finde ud af: 

• Hvordan aber driller hinanden
• Om aprilsnarren er ved at uddø
• Hvorfor aprilsnarren kan forberede os på de kriser, der er på vej

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS
• Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på det Kgl. Bibliotek

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
  
  

Links:

• Studiet om aber, der driller hinanden
• … og den nuttede video med abe-drillerier
• Marc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier 
• Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserne
• Brainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, når vi griner

De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det påstås, at simple fingerøvelser kan gøre din hjerne skarpere. 

Måske er du selv stødt ind i øvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med højre og venstre hånd?

Det er Brainstorm-værten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget på sig. Kan ‘fingergymnastik’ virkelig styrke kognitionen?

Både Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifølge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik på vores hjerner noget mere nuanceret end som så…

Svaret på, om fingergymnastik kan gøre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bøf bearnaise og bilnummerplader.

Medvirkende

• Kamilla Miskowiak, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, leder af Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Centre, Psykiatrisk Center København 
• Albert Gjedde, professor emeritus på Københavns Universitet og husforsker

Redaktion

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

Kilder

• Videoer, der påstår, at fingergymnastik styrker hjernen: Her og her.
• Studie om at fingerøvelser styrker ældres demenspatienters kognitive funktioner, Brain Behavior and Immunity Integrative, 2023
• Studier om musikeres hjerner: 
  • ‘What can studying musicians tell us about motor control of the hand?’, Journal of Anatomy, 2006
  • ‘Heritability of Childhood Music Engagement and Associations with Language and Executive Function: Insights from the Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) Study’, Behavior Genetics, 2023
  • ‘In vivo evidence of structural brain asymmetry in musicians’, Science, 1995
  • ‘Corpus callosum: musician and gender effects’, Neuroreport, 2003
  • ‘Increased cortical representation of the fingers of the left hand in string players’, Science, 1995

Brainstorm holder tidlig påskeferie, men Anne Sophie og Nana vender stærkt tilbage i næste uge. Vi ses! 

Træning er sundt. Sådan er det. Det ved vi alle sammen godt.
Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af træning, når det kommer til hjernen?

Det undersøger værterne Anne Sophie og Nana efter at have læst den nye bog ‘Gik Einstein til Fitness?’ det netop handler om forskning i hjernen og træning.

Hør om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stærkt forskerhold bestående af bogens forfatter Troels Wesenberg Kjær samt Carl-Johan Boraxbekk.  

Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er særligt skadelige eller særligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil høre om boksere, hvis personligheder har ændret sig drastisk efter slag i hovedet…

Medvirkende

• Carl-Johan Boraxbekk, klinisk professor i neurologi, Afdeling for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
• Troels Wesenberg Kjær, tidl. hjerneforsker og professor på Københavns Universitet, foredragsholder og forfatter indenfor hjerneområdet

Redaktion

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

Kilder

• ‘Gik Einstein til Fitness?’ Politikens Forlag, 2024
• Studie om NFL’s kobling til Parkinson’s, JAMA Network Open, 2023
• Studie om neurologiske skadevirkninger af boksning og MMA, British Journal of Sports Medicine, 2024
• Studie om store forandringer i hjernen blandt boksere og MMA-kæmpere, National Library of Medicine, 2022
• Systematisk gennemgang af studier om trænings effekt på kognitionen, Nature Human Behaviour, 2023
• Sundhedsstyrelsens undersøgelse af fysisk træning som behandling mod forskellige sygdomme, 2018
• Studie om, at læsioner i hjernens hvide substans forudsiger, om træning øger hjernens plasticitet og hukommelse, Nature Translational Psychiatry, 2023

Følg Brainstorm på Instagram.

Hvis du er som de fleste andre danskere, anerkender du de menneskeskabte klimaforandringer og har lyst til at nedbringe dit CO2-udslip. 

Men hvis du er som mange andre danskere, spiser du også stadig meget kød, kører i bil, tager ofte på flyrejser og shopper på nettet. Find selv på flere eksempler. 

Pointen er, at vores handlinger ikke stemmer overens med vores klimaholdninger. 
Det kan podcast-værterne Anne Sophie og Nana i høj grad genkende. Derfor tager de i dette afsnit et kig på den menneskelige psyke og på de psykologiske barrierer, der blokerer vejen til en bæredygtig livsstil. 

Lyt til episoden og hør de to klimapsykologer forklare, hvorfor vi ikke ændrer vores levevis, når vi nu gerne vil. Du får også tips til, hvordan vi allesammen kan rydde de psykologiske barrierer for et bæredygtigt liv ad vejen. 

Medvirkende

• Simon Elsborg Nygaard, selvstændig konsulent, ph.d. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel, ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 
• Alfred Sköld, adjunkt, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Redaktion

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

Kilder

• Studie, der viser, at et flertal af danskerne anerkender menneskeskabte klimaforandringer: ‘Polarization within consensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in Denmark’, Journal of Environmental Psychology, 2023
• Markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer: ‘Analyse af danskernes syn på klima og bæredygtighed’, 2023
• Studie om danskernes kødforbrug: ‘Danskerne har nedsat kødforbruget - men vi halter efter de andre europæere’, Københavns Universitet, 2021
• Rejsende i Københavns Lufthavn: ‘Stor vækst i Københavns Lufthavn: Tæt på 27 millioner rejsende’ CPH, 2024
• Alfreds Skölds studie af klimaaktivisme: ‘Shared Hope: Emotions of Climate Activism’, Qualitative Studies 
• Videnskab.dk-artikel om shifting baseline syndrome: ‘Vi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang så ud’, 2021

Følg Brainstorm på Instagram.