Meget mere Matador

Havde Mads Skjern allerede planer om at åbne en manufakturhandel i Korsbæk, da han ankom til byen eller opstod ideen først senere? Hvorfor vimser Vicki rundt i privaten i en lårkort underkjole, hvis hun helst vil undgå sex med sin noget ældre mand, Arnesen? Og hvad i alverden er den der grå atlaskes med striberne egentlig? Tumler du også med de spørgsmål, så lyt med til podcasten "Meget mere Matador". Her tager vært Cecilie Nielsen og et lattermildt selskab af skiftende Matadorfans os med ud i alle hjørner og afkroge af tv-seriens univers.

  • 1 hour 1 minute
    4:4 - Test, test, test
    Holder du på pengene ligesom Katrine Larsen? Har du sans for forretninger som Mads Skjern? Følger du Maude Varnæs' eksempel og går i seng, når du møder udfordringer i tilværelsen? I årets sidste særafsnit tager gæsterne en Matador-test, som er lavet til lejligheden. Og det er ikke en af de sædvanlige test. Nej, i denne test bliver man ikke kun én karakter men flere. For man er aldrig 100 procent Faster Anna - eksempelvis. Find testen selv på dr.dk. Vært: Cecilie Nielsen Tilrettelæggelse; Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen Gæster: Nikolaj Stockholm, komiker, Sarah Skaarum, journalist, og selvfølgelig podcastens Lærer Andersen, den store Matador-ekspert, Janus Madsen.
    24 December 2023, 4:00 am
  • 1 hour 24 minutes
    3:4 - Arbejdet bærer lønnen i sig selv
    I år har politikerne talt meget om, at vi danskere skal arbejde for at opretholde velfærdsstaten. I Korsbæk arbejdes der også hårdt - hvert fald de fleste gør. Illustrerer Jørgen Varnæs arbejdsliv transformationen i samfundet, hvor ens familie og netværk giver et job til, at det snarere er hårdt flid og dygtighed, som vejer tungest? Er Agnes Jensens ageren over for Frøken Jørgensen lige så kalkulerende som Mads Skjerns ageren over for Jørgen Varnæs? Og er det egentlig Maja Varnæs, som har forstået, hvad der er det gode liv? Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse; Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen. Gæster: Mikkel Frey Damgaard, forfatter og taleskriver, Karen Lerbech, journalist og ekstern lektor på SDU, og Matador-eksperten Janus Madsen.
    17 December 2023, 4:00 am
  • 1 hour 18 minutes
    2:4 - Bierne og blomsterne
    I år er det 50 år siden, Danmark fik retten til fri abort. Men virkeligheden var en anden i Korsbæk. Aborter og uønskede graviditeter er flere gange et samtaleemne blandt venner, par og generelt i byen. I dette andet særafsnit vendes "uheldige" kvinders skæbne. Fortæller Laura en opdigtet historie for at skræmme Agnes, eller var det virkeligheden dengang? Hvor fornemt et tilbud er det den lille damefrisør, Agnete Hansen, får tilbudt af Violet Vinter? Og udfører Doktor Hansen egentlig aborter i Korsbæk? Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse; Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen. Gæster: Anne Bakland, komiker, Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet, og det omvandrende Matador-leksikon, Janus Madsen.
    10 December 2023, 4:00 am
  • 1 hour 18 minutes
    1:4 - Død over Korsbæk
    "Han er død. Han lå og var død!" Ja, døden rammer Korsbæk flere gange. Og nogle af dødsfaldene mere spektakulære end andre - og større samtaleemner i den lille provinsby end andre. Men hvad med dødsfaldene før serien starter. Ville Mads Skjern eksempelvis have haft lige så store ambitioner om sin forretning, hvis Daniels mor havde levet? Hvilken betydning har Konsulens død for magtstrukturerne i byen? Og hvorfor er det altid Ulla Jacobsen, som det ender skidt for? Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen. Gæster: Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark og Tony Scott, radiovært på Missionen, Radio4. Og selvfølgelig ingen podcast uden manden bag Matador-online: Janus Madsen. I denne episode af Meget mere Matador siger en af gæsterne, at man ikke modtager blod, når man tilhører Indre Mission. Det er en fejl. DR beklager fejlen. Link: Fejl om blod i 'Meget mere Matador' | Fejl og fakta | DR
    3 December 2023, 4:00 am
  • 1 hour 10 minutes
    4:4: Det er tiderne!
    Energikrise, krig, inflation og sparetider: krisen rammer os alle - også beboerne i Korsbæk. Der er nemlig overordnet to kriser, der danner baggrund for hele handlingen i serien: "krak"-krisen i slut tyverne og krisen, der kommer med 2. Verdenskrig. Men hvem rammes egentlig hårdest af kriserne i Korsbæk? Var Albert Arnesen gået konkurs selvom der ikke havde været økonomisk krise? Hvad siger det om Korsbæks samlede moral, at nærmest alle indlader sig på ulovlig handel med rationeringsmærker? Og snyder Mads Skjern også med mærkerne? Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen. Gæster: radiovært Tony Scott, journalist Sarah Skarum, økonomikorrespondent på DR, Casper Schrøder, og selvfølgelig, som altid, denne podcasts helt eget levende Matador-leksikon, Janus Madsen.
    18 December 2022, 4:00 am
  • 1 hour 23 minutes
    3:4: Herbert, Herbert, Herbert
    3:4: Herbert, Herbert, Herbert Meget Mere Matador kaster sig denne gang ud i en gennemgribende analyse af karakteren Herbert - Matadors store flygtningehistorie. Herbert er en karakter, der især udmærker sig ved at være ganske sympatisk mand og ikke mindst damernes ven. Men hvor mange damebekendtskaber har Herbert egentlig i Korsbæk? Hvorfor siger han ikke farvel til Katrine? Og er der i virkeligheden mere end én flygtning med navn Herbert i Korsbæk? Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen. Gæster: Journalist og forfatter Mikkel Frey Damgaard, komiker Anne Bakland, og, som altid, manden med flest Korsbækspil på samvittigheden, Janus Madsen.
    11 December 2022, 4:00 am
  • 1 hour 7 minutes
    2:4: Meget mere magt(fuldkommenhed)
    Hvis man skærer ind til kernen af serien - handler Matador så ikke netop om magt og magtfuldkommenhed? I årets andet særafsnit vender og drejer vi magtrelationerne, motiverne, nepotismen og pamperiet i Korsbæk. Hvem er Korsbæks mest magtfuldkomne? Er Borgmester Sejersens præsentation af planerne om den nye folkepark på Fedet et lusket trick for at få betalt vejen til Varpemark Huse - eller er det bare godt, politisk håndværk? Hvem er det, der trækker i trådene, når Mads Skjern får Lærer Andersen fyret? Og hvorfor er Mads så træt af prisinspektør Fridenberg? Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen. Gæster: Michael Vindfeldt (Socialdemokratisk Borgmester på Frederiksberg), Jesper Olsen (formand for Transparency International Danmark), og, som altid, denne podcasts svar på Lærer Andersen: Janus Madsen.
    4 December 2022, 4:00 am
  • 1 hour 13 minutes
    1:4: Matador med AI-briller
    Kom med indenfor i hele Danmarks Matador-nørde-klub, når vi endnu en gang åbner op for bittesmå detaljer og langt-ude-teorier! Matador bliver tit beskrevet som en serie om virkelig stærke kvinder - men er det virkelig det? Vi tager de helt nøgterne tal-briller på og gennemgår en 'media insights'-analyse skabt ved hjælp af kunstig intelligens, der afslører at Matador måske er LANGT forud for sin tid - eller er den? For hvem har egentligt mest skærmtid i Matador? Hvilke karakterer har det største netværk? Og hvad er den virkelige grund at episode 18 er SÅ elsket? Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen. Gæster: Gry Jexen Historiker og forfatter, Karen Lerbech Journalist, Cæcilie Bach Kjærulf Data-scientist og denne podcasts helt egen Matador-diktator: Janus Madsen.
    27 November 2022, 4:00 am
  • 31 minutes 8 seconds
    Episode 1
    I første episode af "Meget mere Matador" kan du bl.a. høre om en meget vigtig biperson, der måske er skyld i, at hele Mads Skjerns erhvervseventyr i Korsbæk overhovedet begynder, ligesom panelet også tager en alvorlig snak om, hvorvidt grisehandlerens indblanding i datterens privatliv er utidig eller ej. Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet består af professor Vincent Hendricks, religionssociolog Cecilie Cedergren og manden bag det populære Korsbæk-spil, Janus Madsen. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson
    1 November 2022, 4:00 am
  • 45 minutes 38 seconds
    Episode 15
    I dag taler panelet især om gæsten i det Skjernske hjem, faster Anna. Hvor løssluppen er Mads egentlig blevet i forhold til sin familie? Og har alle familier egentlig en "Faster Anna" eller er hun i særklasse? Lyt med, når panelet i "Meget mere Matador" byder ind med svar. Gæster: Cecilie Cedergren (religionssociolog), Nikolaj Stokholm (komiker) og manden bag Matador-online, Janus Madsen. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
    1 November 2022, 4:00 am
  • 44 minutes 27 seconds
    Episode 20
    I dette afsnit dykket panelet ned i Jørgen Varnæs økonomi, i den geniale brug af musik i afsnittet og i brylluppet i de Varnæske stuer, hvor Misse og lærer Andersens endelig får hinanden og der bliver serveret tunge på fad. Og så sniger der sig en djævelsk tanke ind i panelet: er Misse i virkeligheden overlagt morder? Gæster: Hilda Heick (sangerinde), Mathias Bundgaard (vært på podcasten "Rejseholdet - Resten") og manden bag Matador-online, Janus Madsen. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
    1 November 2022, 4:00 am
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2024. All rights reserved.