Planet X

JSF

Ingen film er dårlige film.

  • 49 minutes 17 seconds
    DE DANSKE PLANET X-FILM: SENGEKANT OG STJERNETEGN

    Planet X har derfor besøg af Brian Iskov, manden bag det bogprojekt, der skal kortlægge denne fantastiske historie fra en spændende tid i dansk filmhistorie. For filmene er selvfølgelig ren sexploitation og derfor oplagte i Planet X-sammenhæng. Her ville vi - sædvanen tro - satse alt på at finde kunstneriske perler gemt bag titler som Mazurka på sengekanten og I Tyrens Tegn, hvor folkekære lystspilskuespillere optrådte side om side meget skuespillere, der var mest erfarne i pornobranchen. Det var et helt absurd match, som mange sikkert forsøger at glemme - og som Brian Iskov derfor satser på at huske....

    8 November 2019, 12:58 pm
  • 1 hour 16 minutes
    Planet X Afsnit 16: Hands of Steel

    Planet X er tilbage med et hårdtslående italiensk action-brag fra 1986. 

    Ja, vi skal til Italien i denne første Planet X podcast i 2019 - men selvom det er en italiensk produktion, er den faktisk optaget på vildt flotte locations i USA.

    Hovedrollen i Hands of Steel som cyborgen Queruak spilles af amerikaneren Daniel Greene, som især er kendt for sin gennemgående rolle i den legendariske serie Falcon Crest.

    Men der er skuespillere fra mange nationer, for dette er en ægte co-produktion med mange kokke. På kreditlisten finder vi også den fremragende komponist Claudio Simonetti.

    Og i modsætning til mange af de perler, vi finder til Planet X, har den rent faktisk haft dansk premiere, det var i iflg. imdb i august 1986. Man kaldte den Queruak.

    Men følg med os - Christian Volfing og Jakob Stegelmann - når vi gengiver vores oplevelse af den utrolige Hands of Steel - eller Vendetta dal Futura, som den hed i sit hjemland.

    22 February 2019, 12:38 pm
  • 51 minutes 38 seconds
    PLANET X med Ultraman og Tom & Jerry (DE RIGTIGE!)

    Det er store helte, vi møder i denne nye episode af Planet X med Christian Volfing og Jakob Stegelmann.

    Fra tegnefilmens verden har vi fundet Tom & Jerry frem, ikke katten og musen, men de to stjerner, som katten og musen snuppede deres navne fra - og alle siden glemte. Men ikke her. Vi hylder dem i deres surrealistiske mesterværk A Swiss Trick.

    Og så dyrker vi Ultraman, en af de største japanske superhelte nogensinde. Vi er helt nede i hans allerførste år, da hans tv-serie fornøjede børn i både Japan og USA. Vi skulle vælge mellem japansk og engelsk lydspor - men valgte selvfølgelig at være så tro mod myten som muligt. Vi så den på japansk. Episoden er nummer 6 - en klassiker der både har diamantsmuglere og et kakao-spisende søuhyre.

    Lyt med, når vi forsøger at videregive storheden i disse to film- og TVhistoriske milepæle, som alle andre har overset eller nedgjort!

    23 November 2018, 9:35 am
  • 42 minutes 58 seconds
    Planet X Afsnit 13: Med levende dukker og klassisk action

    Vi går fra den ene yderlighed til den anden i dagens udgave af Planet X. For vi ser nemlig to film - en meget sjælden og først for nylig genopdaget dukkefilm fra 1917 - Dolly Doings - og en episode i en fabelagtig action-seriefilm fra 1931, The Vanishing Legion, produceret af Nat Levines berømte selskab Mascot Pictures. Her spiller Harry Carey hovedrollen som den tapre helt i kamp mod den mystiske Stemmen, eller The Voice.

    9 November 2018, 1:33 pm
  • 1 hour 22 minutes
    Planet X Afsnit 13: Call Him Mr. Shatter

    Kan englændere lave karatefilm i Hong Kong? De kan prøve, og det gjorde gysermestrene fra Hammer i 1974. De ville være med på moden og lave en rå karatefilm med elementer fra action og blaxploitation. God idé, siger vi - for med Call Him Mr. Shatter har vi fået stof til en ny episode af Planet X-podcasten.

    *********************

    Husk at der stadig er billetter tilbage til Planet X live på Hotel Cecil d. 7. oktober kl. 19:30, hvor vi har fremragende klip med, bl.a. fra denne film og flere andre. Vi glæder os til at se jer.

    Billetter fås her

    28 September 2018, 12:56 pm
  • 54 minutes 3 seconds
    Planet X Afsnit 12: Så er der forfilm!

    Normalt ser vi spillefilm i Planet X, men denne gang har vi kastet os over tre af de film, man kan finde i den guldgrube af film fra dengang, der altid var forfilm, når man gik i biografen. Tegnefilm, farcer, ugerevyer - det var ofte meget sjovere end hovedfilmen!

    Så her er tre af de bedste - fundet og bragt frem i lyset mange år efter deres premiere som forfilm til film, der også er...glemt.

    25 May 2018, 9:23 am
  • 1 hour 6 minutes
    Planet X Afsnit 11: Brandbørge Rykker Ud

    Indrømmet: Dansk film har kun haft beskeden plads på Planet X, hvor udenlandske filmmesterværker har stået i kø for at få den anerkendelse, ingen andre har villet give dem. Men nu skal det være anderledes!

    I denne udgave af Planet X kaster vi -Christian Volfing og Jakob Stegelmann - os over en film fra den danske filmskat. Med folkekære navne som Axel Strøbye, Sonja Oppenhagen, Poul Bundgaard, Ulf PIlgaard, Baard Owe....og en sjælden stjernerolle til selveste Kai Løvring! Filmen er en klassiker i ægte dansk genre-mix, fra drama til spionaction - og masser af folkelig og til tider helt absurd komik.

    Lyt med, når Brandbørge Rykker Ud. Livet bliver aldrig det samme efter denne film, hvis største kunstneriske problem er, at nogle af de mange medvirkende danske varemærker ikke findes længere, så man risikerer at få en ubændig trang til et produkt, der desværre ikke ses på danske butikkers hylder længere. Men udover det - ren nydelse!

    Interessant også at se, hvordan det i 1976 var lykkedes den kommercielle danske industri at isolere sig helt fra indflydelse udefra - ingen smarte måder at fortælle film på havde påvirket Ib Mossin, hvis sidste film dette blev.

    5 April 2018, 1:35 pm
  • 1 hour 18 minutes
    Planet X Afsnit 10: Night of the Ghouls

    Så nåede vi endelig til kongen. For på Planet X er Ed Wood den største - ingen over eller ved siden af dette B-filmens store, miskendte geni. Vi  - Christian Volfing og Jakob Stegelmann -elsker hans film, og de bliver kun bedre med tiden.

    Vi har set hans 1959-mesterværk Night of the Ghouls, som vi - efter bedste evne - forsøger at genfortælle og fortolke i denne udgave af Planet X.

    Den er speciel på mange måder. Dels nåede den oprindelig aldrig ud af laboratoriet, for der var problemer med at betale regningen, dels er den en fortsættelse af den mere kendte Bride of the Monster.

    Der er med andre et skummelt gammelt hus, politi i aktion, en gal videnskabsmands værk - og Tor Johnson, den svenske fribryder, der blev en af de vigtigste i Ed Wood kompagni af særprægede skuespillere.

    Det hele serveres i Ed Woods i sædvanlige stil - med alle de træk, der gør, at vi holder så meget af hans værk. Man taler The Room, men den film har jo ingen charme, ingen kærlighed til sine personer, ingen stil og ingen ambitioner. Det har Ed Wood, og Night of the Ghouls flyder over med alt det....

    23 March 2018, 3:25 pm
  • 1 hour 17 minutes
    Planet X Afsnit 9: Ator - The Fighting Eagle

    Vi skal igen tilbage til en Conan-agtig fantasyverden, hvor tapre muskelmænd redder kvinder fra døden og bekæmper troldmænd, magi og monstre. Dennegang i en mesterlig 1982-film, den første i en succesrig serie, der behændigt udnyttede den bølge, Conan-filmen havde startet.

    Hovedrollen i Ator The Fighting Eagle spilles af Miles O'Keefe, der netop havde afsluttet indspilningerne af Tarzan The Ape Man, og derfor var oplagt til rollen som den stærke, renlivede og indimellem hårdt kæmpende Ator - den udvalgte, som profetien har sagt vil redde de gode fra de onde. Og med de onde menes The Spider King og hans krigere.

    Instruktør er den ekstremt flittige Joe d'Amato, som har sat alle sejl til i dette eventyr med masser af magi, kamp og kulør.

    Lyt med, når Volfing & Stegelmann gør et behjertet forsøg på at formidle deres oplevelse af denne skelsættende filmmilepæl.

    2 February 2018, 8:38 am
  • 1 hour 9 minutes
    Planet X Afsnit 8: Santa Claus Conquers the Martians

    Hvilke film ser man på Planet X til jul? En af dem, man ikke kan leve uden er Nicholas Websters berømte Santa Claus Conquers the Martians, som vi gennemgår i en slags juleudgave af vores podcast. Og den er ikke svær at elske.

    Julemandens værksted, grønne marsboere med antenner - og hr. og fru julemand, omgivet af et beskedent antal nissedværge - og tilsat det vidunderlige julehit Hooray for Santy Claus, som der heldigvis er tekst til under slutteksterne, så man efter filmen kan skråle med i en slags overstadig julerus.

    Men julemanden er jo sci-fi, så hvorfor ikke involvere ham i lidt rumrejse?

    Lyt med, når Jakob Stegelmann og Christian Volfing forsøger at komme i den helt særlige Planet X-julestemning.

    Blandt de medvirkende er en ung Pia Zadora (hun spiller en marspige, der er sur, fordi de ikke har en julemand på hendes planet. Det var vi såmænd heller ikke på Planet X, og det er vi glade for, men det er en anden historie.) Pia Zadora fik som voksen en blændende karriere som sanger - hvis man vil høre mere fra hende, har hun sin egen hjemmeside

    Dengang blev filmen meget populære i USA - og der udkom tilmed en tegneserieudgave,  for den er jo en movie classic!

    21 December 2017, 1:47 pm
  • 1 hour 6 minutes
    Planet X Afsnit 7: Caress of the Moss Monster

    Her kommer nu endnu en groft overset filmskaber af den type, Planet X har som sin mission at gøre opmærksom på. For hvornår har man sidst læst om Bill Black?

    Vi stødte på ham, da vi ledte efter en dvd-udgiver, der havde gode kopier af gamle amerikanske filmserials som f.eks. Perils of Nyoka og Spy Smasher. Dem havde firmaet Nightveil, men de havde også meget andet. For ejeren er Bill Black, og han er ihærdig filmfan, der elsker især gamle actionfilm og westerns fra 1940'erne. Hvem gør ikke det? Men Bill har taget sin hobby et skridt videre. Han er blevet filmproducent og instruktør - og viderefører nu temaer og traditioner fra de gamle B-film og serials. Wow!

    Vi har kastet os over en af de nyeste fra hans imponerende produktion. I Caress of the Moss Monster møder vi en hans faste figurer, superheltidnen Stormy Tempest, der spilles af Nicola Rae.

    En dramatisk historie med masser af kamp, effekter, skud - og et monster, der er lavet af mos!

    Lyt med, når vi (Jakob Stegelmann og Christian Volfing) forsøger at gengive denne ubegribelige film.

    17 November 2017, 9:34 am
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2024. All rights reserved.