Sælg for Helvede

Leon Birdi

Få succes som sælger. Masser af gratis viden om mødebooking, tilbud, indvendinger og meget mere. Leon Birdi er en af Danmarks mest erfarne og motiverende konsulenter. Lyt til hans konkrete tips - og få ideer til at booste dit salg med det samme.

  • 51 minutes 41 seconds
    #106 Motivation og flere kundemøder

    Jeg mangler motivation!

    Dette har to sælgere sagt til mig i denne uge. Den ene er ansat i et IT-firma. Den anden er selvstændig. Begge har de lidt svært ved at finde motivation. Ikke fordi de er dovne, mere fordi de begge - uafhængigt af hinanden - har ret let ved at nå deres salgsbudgetter.

    Det er jo umiddelbart positivt - men når man har nået sine mål, er det nemmeste jo at slappe af. Bremse op. Køre på 80% i stedet for 100%.

    Den første del af denne episode handler derfor om hvordan du som sælger kan finde motivationen igen. Løsningen er ikke specielt avanceret - og på ingen måde kompliceret. Som du kan høre, er min anbefaling at finde nye mål: Hvis du når dit salgsmål, så fokuser på dine indsatser eller effekten af samme. Hvilke KPI'er du kan fokusere på som sælger - og hvordan du i praksis kan gøre, kan du høre her.

    Jeg vil også gerne optimere min mødebooking

    Sådan sagde en ene af to ovennævnte sælgere. Den udfordring har jeg taget op, og derfor kan du i anden del høre mine erfaringer og konkrete råd til, hvordan du kan kombinere traditionel mødebooking med digitale. Det kan være mail, Linkedin eller andre kanaler, som du kan benytte parallelt med fx telefonen.

    Tak fordi du lytter med.

    Husk, at der altid er masser af video, artikler og podcast på http://birdi.dk

    20 April 2024, 7:00 am
  • 26 minutes 6 seconds
    #105 Sådan kan leasing styrke dit salg - og komme kunden til gode...

    Jeg møder to slags virksomheder: Dem der altid tilbyder kunden et alternativ til kontant handel - nemlig leasing - og dem der ikke har sat sig ind i begrebet leasing.

    Det er naturligvis ikke bilforhandlere jeg taler om. De leaser til alle. Til Hr. og Fru Hansen. Til firmaer. Til alle.

    Det er heller ikke alle IT-virksomheder jeg taler om. De bruger leasing som et salgsværktøj - især når der drejer sig om print.

    Faktisk taler jeg heller ikke om kaffefirmaer, som jo har benyttet sig af leasing i mange år.

    Nej, jeg taler til dig, som sælger traditionelt. Kontant. Som end ikke har overvejet om dine varer, ydelser eller løsninger egner sig til leasing.

    Det gør jeg ikke fordi jeg er ekspert i leasing af B2B-ydelser.

    Jeg gør det fordi jeg har observeret de sælgere jeg har mødt gennem tiden. De observationer jeg har gjort mig er nemlig, at mange burde tilbyde leasing. Det gør det bare ikke.

    Så I denne, korte episode gennemgår jeg følgende, som gerne skulle få dig til at tænke...

    Tænke over leasing som en mulighed i din måde at sælge på.

    Tænke over, om leasing kunne gøre din salgsproces kortere - og om den endda kunne øge din salgsrate...

    Du kan bla. høre om:

    Hvordan leasing kan øge din DG markant

    Hvordan leasing kan gøre din salgsproces kortere

    Hvordan leasing kan optimere kundens totaløkonomi

    Hvordan leasing kan øge kundens likviditet og reducere deres afgifter 

    Så lyt med - og overvej om leasing er noget for dig og dine kunder. Det tror jeg, det er...

    Disclaimer: Jeg har ingen direkte eller indirekte aftaler med leasingselskaber og får ingen kommission.

    Hvis du skulle være i tvivl :-)

    Mere guf her: http://birdi.dk/blog

     

    4 February 2024, 4:31 pm
  • 1 hour 1 minute
    #104 Sådan bliver du en modig sælger

    I denne episode bliver podcastens vært, Leon kapret af gæsten. Hardeep vil nemlig ikke besvare Leons spørgsmål, om hvorfor man bliver en stærk, modig og mere robust sælger.

    I stedet overtager han rollen som vært og interviewer Leon. Det er blevet til en episode med masser af konkrete tips til at fokusere mindre på modstand - for derigennem at få bedre resultater som sælger.

    Så lyt med og hør om hvordan du:

    Kan lære at fokusere mindre på modstand og mere på succes.

    Får programmeret dig selv til at acceptere smerten og bruge modstanden til at nå længere som sælger.

    Kommer længere i salgsprocessen ved at forstå, at modstand ikke nødvendigvis betyder at alle pludselig er mod dig.

    Du får inspiration til at arbejde mere fokuseret og til at blive mindre følelelsesstyret når du oplever modstand i salgsprocessen. Det er nemlig sådan, at størstedelen af den modstand vi møder ikke har noget med os at gøre. Det er ofte på kundens side af bordet, at modstanden er.

    Det er jo ikke fordi kunderne ikke kan lide dig, at de udsætter eller stopper en indkøbsproces. Faktisk er det nok mere end 99% af tilfældende et issue hos kunden, der bremser salget.

    Derfor skal vi sælgere lære at være positive og vi skal tolke positivt. Det og meget mere får du værktøjer til i denne episode.

    Kig også ind på http://salesmotivators.dk

    :-)

    28 January 2024, 6:02 pm
  • 53 minutes 40 seconds
    #103 Er din psyke vigtigere end salgsværktøjerne?

    Det hele sidder i hovedet...

    Nogenlunde sådan siger man ofte om fx Holger Rune, der jo er en ung, superdygtig tennisstjerne.

    Eller om en foldboldspiller der skal prøve at score på straffespark.

    Eller om en sælger, der bare gør det godt.

    Men er der noget om det? Er det rigtigt, at vores mindset, vores tanker, vores psyke og selvtillid har indflydelse på vores salg?

    Det taler jeg med Hardeep Dhanjal om igen. For Hardeep træner ikke mennesker i at stille de rette spørgsmål, eller i BALA og lukketeknik. Han taler om vores psyke, robusthed og frygt.

    Frygten for at fejle.

    Frygten for at få en afvisning.

    Frygten for ikke at slå til.

    Og det gør han så godt og lavpraktisk (på den gode måde) at jeg har inviteret ham i studiet til en konkret dialog om: Hvordan bliver jeg mere robust som sælger?

    Hvordan accepterer jeg, at jeg ikke får en hitrate på 100% når jeg booker møder, afslutter salget eller sender tilbud?

    Så glæd dig til endnu en episode med gode tips til at blive mere end bare dygtig til salgsteknikkerne - nu får du også værktøjer til at få hovedet tunet ind - ligesom Holger Rune, der vinder mere jo mere han vinder.

    Ligesom dig og mig, der sælger mere jo mere positivt vi tænker...

    God fornøjelse - og kig ind på http://salesmotivators.dk for mere guf :-)

    16 December 2023, 4:14 pm
  • 42 minutes 2 seconds
    #102 Kunden køber efter 5 forsøg. Du stopper for tidligt... Vedholdenhed er svaret.

    Hvorfor giver sælgere op før kunden gør?

    Igen er Hardeep Dhanjal med i min podcast. I dag taler vi om det faktum at B2B sælgere ofte på grund af misforstået hensyntagen til kunder, følger for lidt op.

    Du kan i øvrigt få endnu mere inspiration på http://salesmotivators.dk :-)

    Der er analyser der viser at man som sælger skal være i kontakt med kunder mellem fem og 10 gange for at komme til et salg.

    Det kan dække over at der skal tre opkald til for at få et møde.

    At der skal to møder til for at komme til en forhandlingssituation - eller et tilbud.

    Og at der så skal følges på fem gange, over flere måneder, for at komme til en afslutning.

    Det behøver ikke være sådan - det kommer jo an på sælger, kunde, produkt, kompleksitet og pris - men det der ofte sådan. Altså sådan at sælgeren skal være vedholdende, udholdende, vedblivende.

    Men hvad er vi opdraget til?

    Vi er opdraget til at være høflige. Til at tage hensyn. Til at acceptere folks respons.

    Men som sælger skal vi mere end det. Vi skal tænke på kundens forretning. På hvad kunden går glip af, ved ikke at handle med os.

    Og vi skal tænke over, at kunder ofte træffer forkerte beslutninger på baggrund af manglende viden.

    Så derfor skal vi sælgere være mere insisterende, vedholdende og modige.

    Ikke fordi vi skal være aggressive - men vi skal have stamina. Vi skal være klar på at et "nej" i dag måske bliver til et "ja" i morgen - eller til næste år.

    Så i denne episode får du helt konkrete råd til hvordan du bliver mere vedholdende og stædig - uden at være irriterende.

    Det kræver den rette tankegang - og de rette opfølgningsmetoder. Begge dele får du her i episoden.

    9 December 2023, 4:04 pm
  • 45 minutes 28 seconds
    #101 Fjern Frygten! I dag om mødebooking - med motivationsguru Hardeep Dhanjal

    Du hader jo at booke møder...

    ...ikke? Det gør de fleste af os. Men nu er der måske hjælp at hente, for jeg har mødt en helt genial herre. Altså: Helt genial. 

    Han er en verdenskendt motivational speaker. Det han kan - og gør - er at rejse verden rundt og skabe god energi hos bla. sælgere. Han hjælper dig og mig til at reducere vores modstand og frygt for de svære opgaver. Han får vores tanker justeret, bare ved at tale med os, og får os til at revurdere vores arbejde.

    Derfor er han min gæst i denne første episode i en lille serie af måske fem-seks episoder med temaet: Tænk anderledes og opnå mere.

    Det er ikke hokus-pokus. Det er ikke magi. Du kommer ikke lige pludselig til at tro på, at jorden er flad, men du bliver positivt provokeret til at vende op og ned på dine tanker om de kedelige opgaver.

    I denne episode udfordrer jeg Hardeep. Jeg beder ham hjælpe os sælgere, der hader telefoncanvas og får ham til at udfordre os retur, så vi fremover griber telefonen med mindre frygt og modstand.

    Så glæd dig til den første episode i denne miniserie, hvor Hardeep er gæst. Du vil elske det. Du vil elske ham. Du vil se frem og tænke: Ham der Hardeep, han kan rykke mig.

    Den gode nyhed er, at du ikke skal nøjes med Hardeep og mig på podcast. Du kan også møde os live hvor vi både giver dig god energi, reducerer modstand og lærer dig tre konkrete salgstips som med garanti vil booste dit salg.

    Det kan du læse meget mere om på http://salesmotivators.dk

    Tak fordi du lytter med :-)

    7 December 2023, 3:57 pm
  • 1 hour 22 minutes
    #100b Bonusepisode med - måske - Danmarks bedste sælger...

    Danmarks bedste sælger! Virkelig?

    Det er store ord - men det er heller ikke vigtigt. Det er der vigtigt er, at Filip Tyrstrup er en fantastisk sælger. Derfor er han gæst i denne bonus-episode.

    Filip er salgschef hos Skinetworks, som bla. ejer Nortlander, Slopetrotter og Danski. Her er han salgsansvarlig og har godt styr på salgsprocessen.

    Selv om Skinetworks har flest privatkunder, så er der mange gode ting at lære i denne episode, simpelthen fordi Filips metoder er lige gode i B2C som i B2B-salg.

    Du skal især lægge mærke til følgende emner, når du lytter:

    1. Hvorfor telefonen er langt bedre end mail, når salget skal lukkes
    2. Hvordan du fastholder dialogen med fokus på kunden i stedet for at tale produkt
    3. Hvordan relationer direkte medvirker til salget
    4. Værdien af ikke at give kunderne flere valgmuligheder
    5. Effektive metoder til at lukke salget uden tilbud
    6. Opfølgning der virker, når vi ikke kan lukke salget på telefonen

    Det du sikkert vil bemærke, er at Filip ikke er den "typiske" sælger, forstået på den måde, at han hverken er lyn-snabb når han svarer. Han er heller ikke påtrængende. Eller overtalende. Det der er Filips styrke er hans ro. Hans evne til at sætte sig tæt på 100% i kundens situation. Hans lyst til at hjælpe. Hans værdier der er mere på kundens side end på sælgerens.

    Det kan umiddelbart lyde som en dårlig opskrift. For skal supersælgeren ikke være påtrængende? Lidt aggresiv? Talende og overbevisende? Sælgende? Fokuseret på eget budget?

    Nej, ikke nødvendigvis. Det er sådan den gode sælger tit bliver portrætteret, både i film og bøger. Men de bedste sælgere er vel dem der både har succes og sover godt om natten. Sidstnævnte opnår du bedst ved at være... well - et godt menneske, der er på kundens side. En som kunden har ægte tillid til. En som kunde hellere vi købe af end andre.

    Sådan er Filip. Rolig og fokuseret. Det er ret cool!

    Så brug de næste 80 minutter på at få inspiration fra en sælger der ikke bare snakker. Få inspiration fra en sælger der er blandt de allerbedste. Få inspiration - og brug Filips metoder i dit B2B-salg.

    Tak fordi du stadig lytter med :-)

    23 November 2023, 8:41 am
  • 1 hour 18 minutes
    #100 Super-Jubilæums-Luksus-Episode. Lytterne Bestemmer - Jeg Taler

    Så nåede vi episode 100!

    Det skal markeres - derfor har jeg i episode #99 bedt jer om at sende mig input til hvad I gerne vil have denne episode skal handle om. Der er kommet fem gode og lange mails med virkelig relevante input. Tak for det.

    Her er de fem lytteres mails - og dermed indholdet for episoden:

    Første del - Mads F B Hansen

    Hej Leon

    Mange tak for en fed podcast!

    Du efterspurgte idéer til podcast #100 og jeg har et forslag:

    Hvad er din bedste personlige oplevelse med salg, hvorfor gik du oprindeligt ind i branchen, hvad vedholdte dig og hvad brænder du for.

    Ja generelt, ville det være super dejligt at høre om din passion fra en endnu mere personlig vinkel, end det du plejer.

    Uanset hvad emnet/emnerne for podcasten bliver, er jeg sikker på at det bliver kanon! Så jeg glæder mig til at høre med.

    Mvh. Mads

     

    Anden del - Martin Bengaard

    Hej Leon

    Jeg lyttede lige til dit afsnit 99 hvor du opfordrede folk til at sende dilemmaer ind 🙂

    Nu er jeg jo ikke sælger... Eller i hvert fald ikke fuldtid. Mit fokus er mere på marketing.

    Og her oplever jeg noget interessant:  Alle sælgere vil gerne have leads og de vil helst have de varme leads.

    I marketing har vi rigtig mange værktøjer. Blandt andet findes der systemer, der kan fortælle hvilke virksomheder der besøger hjemmesiden, hvad de kigger på og hvor mange personer fra organisationen der har været ind på siden.

    De kan ikke fortælle præcis hvem der har været inde. Men nu har vi en virksomhed som har vist interesse... Nu skal vi bare have booket mødet. Det er da langt bedre end kold kanvas. Og sælgerne er vilde med det.... Den første dag.

    Men jeg har endnu ikke været ét sted, hvor vi har måtte købe en licens til programmet efter de 14 dages prøveperiode.

    ALLE mister interessen. Trods det, at marketingafdelingen netop har fortalt dem, hvem de skal ringe til.

    Det samme gør sig ofte gældende når vi fortæller dem hvem der har liket og kommenteret vores LinkedIn opslag og annoncer.

    Eller hvem der altid åbner vores nyhedsbrev og klikker på links.

    Vi i marketing har så meget data... Med salg løber ikke med det.

    Hvad sker der? Er sælgerne - i mit tilfælde B2B - ikke sultne nok?

    Med venlig hilsen

    Martin

     

    Tredje del - Martin Schuster

    Hej Leon.

    Jeg sidder og lytter til afsnit 99 af din glimrende podcast, og jeg har muligvis et emne til afsnit 100.

    Kan du lege "djævlens advokat" og komme med et eller flere bud på, hvorfor telefonen aldrig dør som salgsværktøj, selv i disse Social Selling-tider?

    Ikke, at det skal være Social Selling-bashing (jeg bruger det selv dagligt) men jeg oplever til stadighed, at telefonen alligevel aldrig rigtig går af mode ift. kundekontakten. Jeg sælger SaaS til rengøringsbranchen.

    Fortsæt det gode arbejde, og din søn har ret - du burde lave endnu flere afsnit af podcasten!

    Rigtig god dag.

    Mvh. Martin

     

    Fjerde del - Martin Tiedemann

    Hej Leon

    Jeg erfarer, at kold kanvas ikke altid bliver taget godt imod, selvom jeg er yderst høflig af væsen. Sådan har det formentlig forholdt sig i årtier.

    Men i dag, hvor en kunde selv kan søge sig frem til løsningen de ønsker, går mit emne/spørgsmål på:

    Skal kold kanvas i dag ned-prioriteres for herved ikke at brænde broer ved at virke “pushy”, til hvad der potentielt kunne blive et fremtidigt kundeemne?

    For derimod at være mere tilstede online og prioritere social selling i højere grad.

    Spørgsmålet har til grund i et par situationer, hvor den potentielle kunde har nævnt, at de selv nok skal søge sig frem til dette, såfremt de ønsker vores løsning.

    Jeg sælger udendørs storskærme, som kan monteres på facader, pyloner mm.

    Jeg har beskæftiget mig med branchen i 4 år.

    Typiske ordreværdi:

    Leje: 6.000 kr. pr. md.

    Køb: 175.000 kr.

    Jeg håber, at emnet kunne være spændende at berøre.

    Jeg ser frem til de fremtidige podcasts.

    God dag😊

    Med venlig hilsen

    Martin 

     

    Femte del - Jesper Deleuran

    Hej Leon, 

    Jeg vil gerne høre noget om hvordan man skaber første kontakt til en kunde man gerne vil have som langsigtet partner. Og hvordan skridtende henimod første ordre kunne se ud.

    Jeg sælger services og rådgivning inden for maskinsikkerhed i industrien. Når jeg først har en kunde køber de stort set altid af mig igen da jeg fokusere meget på at blive en trusted advisor. 

    Men nu vil jeg gerne vækste min virksomhed og det betyder jeg skal have en ordentlig gang nye partnere ind i butikken. Jeg ved godt hvilke firmaer og hvilke personer jeg skal have fat i. Så det er mere processen og hvordan jeg skal agere jeg godt kunne tænke mig at høre mere om :)

    Tak for et godt podcast

    Jesper

    Tak til 3 x Martin + Mads + Jesper - og tak til dig der lytter med. Her får du ca. 5 x 15 minutter med mine svar til ovenstående gode spørgsmål.

    Vi ses i episode 101 :-)

     

    19 November 2023, 4:19 pm
  • 1 hour 8 minutes
    #99 9 Tips der bringer dig tættere på kunden

    I denne episode får du ikke 99 men kun 9 tips til at komme tættere på dine kunder... Så du kan udfordre dem mere... Så du kan vise, at du der er for dem... Så du reelt kan hjælpe dem i stedet for bare at sælge...

    Dette kan du høre om:

    1. Kend Kundens Behov: Vi dykker ned i, hvordan du kan stille skarpe spørgsmål for at afdække, hvad kunden virkelig har brug for. Dette handler om at grave dybere end overfladiske behov og finde de underliggende udfordringer, kunden står over for.

    2. Vær en Ekspert: Lær at bruge din viden og erfaring til ikke bare at sælge, men at opbygge tillid. Ved at demonstrere dyb indsigt i kundens branche og udfordringer, kan du positionere dig selv som en værdifuld rådgiver.

    3. Lyt Aktivt: Opdag effekten af aktiv lytning. Dette indebærer fuld opmærksomhed på kundens ord, spejling af deres bekymringer, og at stille opfølgende spørgsmål. Det handler om at forstå de dybere lag af kundens udsagn.

    4. Rådgivende Salg: Jeg gennemgår, hvordan du kan skifte fra traditionelt salg til en mere rådgivende rolle. Dette tilgang kræver, at du tænker og handler som en partner for kunden, hjælper med at identificere løsninger og nye muligheder.

    5. Tilpas Dine Løsninger: Få indsigt i, hvordan du kan skræddersy dine løsninger til hver kundes unikke behov og situation. Dette kan omfatte at tilpasse produkter, tjenester eller selv din kommunikation til at matche kundens specifikke krav.

    6. Byg Langvarige Relationer: Du får tips til, hvordan du kan opbygge og vedligeholde stærke forhold til dine kunder over tid. Dette inkluderer regelmæssig opfølgning, at være lydhør over for kundens behov, og at tilbyde løbende værdi.

    7. Brug Historier: Lær hvordan storytelling kan gøre dine salgspitch mere fængende og overbevisende. Vi taler om, hvordan du kan bruge historier fra virkelige kunder eller fra din egen erfaring til at illustrere værdien af dine løsninger.

    8. ROI: Input til hvordan du effektivt kan kommunikere den økonomiske værdi, kunderne får fra dine produkter eller tjenester. Dette kan omfatte brugen af case-studier, data og konkrete eksempler.

    9. Feedback og Tilpasning: Jeg taler om betydningen af at indsamle og reagere på feedback fra kunder. Dette handler om at justere dine tilbud, så de bliver ved med at være relevante og værdifulde for dine kunder.

    Tak fordi du lytter med :-)

    13 November 2023, 9:43 pm
  • 35 minutes 39 seconds
    #98 Derfor skal du fortælle alle, hvad du sælger. Alle!

    I denne episode får du 10 konkrete tips til at sælge mere. Denne gang har jeg ikke fokus på salgsteknik - udelukkende på at gøre dig mere synlig som sælger.

    Teorien er tyvstjålet fra verdens bedste bilsælger, Joe Girard. Hans bog "How to Sell Anything to Anybody" er primitiv. Banal. Men også genial!

    Girard er "bare" bilsælger. Han sælger Chevrolet. Men han gør det godt. Vildt godt. Årsag? Han fortæller alle at han sælger biler. Alle. Det har jeg ladet mig inspirere af og derfor får du i denne episode mine 10 tips til at blive endnu mere synlig. Det er gratis, det tager ingen tid og det virker.

    Her er overskrifterne:

    1. Spørg andre om deres job: Husk, det er ikke en forhørsrunde, men en ærlig interesse i at forstå, hvad de gør, og hvad der driver dem i deres arbejde. Folk har en sjette sans for, om du faktisk lytter eller bare venter på din tur til at snakke. Så lyt mere end du taler, og du vil opdage, at når det bliver din tur, er de mere åbne over for at høre om, hvad du tilbyder.

    2. Sælg udbytte, ikke produktet: Folk køber ikke en boremaskine, de køber et hul i væggen. Så lad være med at tale om dit produkt - tal om den værdi du leverer. Det kan være styrket økonomi, færre produktfejl eller højere kundetilfredshed. Det skal ikke være: 300 GHz processor, 3D overvågning med infrarødt lys eller teaktræ der er behandlet med voks.

    3. Tal om deres firma: Det her handler om at vise, at du tager deres forretning seriøst. Når du ved, hvordan deres firma fungerer, kan du måske se løsninger, de ikke selv har tænkt på. Det handler om at bygge bro mellem deres behov og dine ydelser.

    4. Hør hvordan de gør i dag: Det er vigtigt at forstå deres nuværende strategier, så du kan se, hvordan du passer ind. Det er ikke for at kopiere deres metoder, men for at tilbyde noget, der komplementerer og forbedrer det, de allerede gør.

    5. Nævn andre, der klarer sig godt: Alle kan lide en succes-historie. Det inspirerer og motiverer. Når du taler om andre virksomheders succeser, så gør det klart, at succes er mulig, og at du forstår, hvordan man opnår den.

    6. Tal om fremtiden: Når du snakker om fremtiden, åbner du op for håb og frustration. Måske du får information der gør dig relevant - især hvis en kunde er bange for fremtiden med svigtende omsætning eller øget konkurrence.

    7. Foreslå blødt en uformel snak: Hvis det er relevant og hvis det føles naturligt, så læg op til at "...vi kan tale videre en dag."

    8. Connect på LinkedIn: En super måde at holde dialogen åben på. Her kan du dele indhold, der viser, hvem du er professionelt og hvad du kan tilbyde af værdi.

    9. Send dem noget at tænke over: Når du sender en person noget materiale - det kan være noget du har skrevet, eller noget du har fundet, som du tror, de vil finde værdifuldt - så viser det, at du tager din forbindelse med dem seriøst. Du sælger ikke - du hjælper.

    10. Vær synlig overalt: At være synlig betyder ikke, at du skal spamme folk. Det betyder, at du er der, hvor folk kigger, når de har brug for hjælp. Det kan være online, til events, eller endda i lokale erhvervsgrupper. Det er her, folk vil huske dig, når de har brug for en ekspert.

    Find bogen om Joe Girard her: https://amzn.eu/d/7d5DvKx

    5 November 2023, 4:05 pm
  • 46 minutes 21 seconds
    #97 Derfor skal du i gang med næste års budget nu!

    Det er alt for sent!

    ...at tale budgetter i januar. Det er desværre bare det, der sker. At virksomhederne kommer alt for sent i gang. Det er dyrt, det er demotiverende og det er unødvendigt.

    Her får du den komplette - og rent enkle - guide til at tage ejerskab over dit personlige salgsbudget, så du kan planlægge i god tid.

    Så du kan være proaktiv.

    Så du kan påvirke dit salgsår længe inden det begynder.

    Så du kan lægge og eksekvere planer for hvordan du når dut budget i god tid.

    Så du føler dig ovenpå.

    Så du får mere succes.

    Hør bla. om:

    • Introduktion:

      • Velkomst og introduktion til emnet: "Næste år er begyndt, kære sælger... Er du?"
    • Salgsbudgettets vigtighed:

      • Udfordringen med virksomheder, der ikke har salgsbudgetter klar ved årets start.
      • Konsekvenserne for sælgere, der arbejder uden klare retningslinjer: Mangel på motivation, ineffektivitet og utryghed.
    • Misforståelser omkring salgsbudgetter:

      • Hvorfor en stigning på 10% i salg kan være en større udfordring end det lyder.

       

    • Forståelse af salgets komponenter:

      • Fordeling af omsætning: Automatisk salg, leads, mersalg og newbiz.
      • Hvordan tidsforbruget varierer baseret på kundetyperne.
    • Vigtigheden af tidlig planlægning:

      • Budskabet om at forberede sig på næste år, uanset hvilken måned det er nu.
      • Udfordringerne ved at afvente ledelsens beslutninger om budgetter.
    • Matematikkens rolle i salgsplanlægning:

      • Hvordan ren matematik kan definere din salgsstrategi.
    • Praktiske trin for sælgere:

      • Bed om budgetter i god tid.
      • Overvej forskellige måder at øge omsætningen på: Mersalg, rabatter, prisjusteringer.
    • Afslutning:

      • Opfordring til at starte planlægningen nu.
      • "Næste år er allerede begyndt. Er du?"

    Tak fordi du lytter med - få mere inspiration på http://salesbooster.dk

    24 October 2023, 1:23 pm
  • More Episodes? Get the App
© MoonFM 2024. All rights reserved.