Så blev det december, gaveræset er begyndt, men fortvivl ikke, for i denne udgave af ’Bogfolk’ får du en håndfuld gode råd fra et par garvede læsere. De to garvede læsere er Dan Gildin Kragelund, chef for Boghallen i Politikens Hus og Arnold Busck, og fra Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen.

Overordnede råd: Hårde pakkker under træet er godt. Giv digte, de er ikke så dyre. Vær nysgerrig - både som giver og som modtager. Og til sidst - udfordr både den gode og den dårlige julestemning.

Undervejs kommer de to blandt mange andre omkring forfatterne Amina Elmi, Theis Ørntoft, Kristian Bang Foss, Mathilde Walter Clark, Tone Ottilie og en bog på 2,5 kilo. 

Han er kun 26 år, men Nicklas Brendborg jagter det evige liv og betragter det ikke som biologisk umuligt, at mennesket på et tidspunkt kan undslippe døden.

Men det kræver, at videnskaben hjælper til, og at man selv gør en indsats.

I ’Gopler ældes baglæns’, som er solgt til udgivelse i 23 lande, fortæller Brendborg, der forsker i molekylærbiologi, hvordan motion, faste, bloddonation, fornuftig kost, tandtråd og et liv i fællesskab med andre, kan holde kroppen ung og sjælen sund.

For Brendborg ligger naturvidenskabens kamp mod aldring i direkte forlængelse af samfundets udvikling i øvrigt. Kampen mod aldring er ifølge ham civilisationens næste evolutionære skridt.

I slutningen af udsendelsen kommer litteraturredaktør Lise Garsdal forbi og fortæller om aktuelle bøger og litteraturdebatter.

Lyt med her!

Årets hidtil bedste ungdomsbog kaldte Politikens anmelder ’Pixie lever stadig', Sofie Riis Endahls sjette udgivelse. En anden anmelder kaldte romanen en modig og sårbar fortælling. Romanen foregår i gymnasietiden, hvor det går vildt for sig med sex og sprut i stride strømme, men hvor ensomheden og følelsen af utilstrækkelighed kan ramme hårdt.

Hun er født i 2000, debuterede som 17-årig med den anmelderroste 'Sindstequila'. Derefter kom ungdomsromanerne 'Øjebliksbilleder', 'Efterskælv', 'Smuk, smukkere, smukkest' og chatromanen 'Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen'.

Sofie Riis Endahl læser til daglig machine learning og datavidenskab på Københavns Universitet, når hun ikke skriver bøger.

Anna er au pair i Paris, og efter at have arbejdet for syv familier har hun fået et dybt indblik i forholdet mellem børnene og deres forældre. At være au pair er nemlig også at være en slags spion - en, der ender med at vide alt. Om det beskidte undertøj og børn, der får for lidt omsorg.

Bergman, der er født i 1988 og uddannet fra Forfatterskolen, er svensk, men har skrevet sin bog på dansk. Hun bor på Amager, hvor hendes egne børn er i børnehave, mens hun skriver. Hun debuterede med novellesamlingen 'Salt' i 2017 og er nu nomineret for 'På undersiden af dagen', der handler om en au pair, der bliver så længe i dette særlige omsorgsarbejde, at hun forpasser chancen for selv at få familie og børn.

'På undersiden af dagen' er en af syv bøger, der er indstillet til Politikens Litteraturpris 2021.

Lyt med.

'Danmark før os' præsenterer 50 genstande med tilhørende historier fra Danmarks fortid. En ravamulet, der er 12.000 år gammel, et fjernsyn fra Philips fra 1956 og en ottehundrede år gammel mursten med et fodaftryk i, fordi en eller anden engang satte foden i det endnu våde ler.

Den gennemgående skribent er Rane Willerslev, Nationalmuseets direktør, og for ham er historie altafgørende. Han vil suge danskerne til Nationalmuseet gennem fascinerende historier.

Men hvad skal vi med fortiden?

Året går på hæld, vi er stadig i krise, og i denne uge blev den skærpet i form af nye restriktioner. Vi har inviteret professor i statskundskab og forfatter til bogen 'Krisesamfundet'  Mikkel Vedby Rasmussen i studiet for at gøre os klogere på, hvad kriser gør ved os.

Man kan ikke adskille politik og det eksistentielle drama. Det mener Rune Lykkeberg, der er aktuel med bogen 'Samtaler om Shakespeare'. Derfor undersøger han gennem verdens mest kendte dramatiker, William Shakespeare, de eksistentielle dilemmaer, vi som mennesker står midt i. Vil man forstå den moderne verden, skal man læse Shakespeare.

I denne uge trænger vi dybt ind i Sigmund Freud og Marcel Proust - forbindelsen mellem dem, og deres beskrivelser af især begær og drifter. Hvad disse fænomener er, og hvad de gør ved mennesker.

Historikeren Hans Henrik Appels ’Barrisonfeberen’, som netop er kåret til årets historiske bog, handler om fem danske søstre, der fik superstjerne-status ude i den store verden i 1890'erne ved at udfordre de traditionelle kvinderoller.

Absolut ingen forlag eller litterater herhjemme havde kendskab til den amerikanske digter Louise Glücks forfatterskab, da hun for et stykke tid siden blev udnævnt til årets Nobelpristager i litteratur.

Men Politikens Kim Skotte havde. Han har læst hende i årtier og skrev i sit portræt dagen efter meddelelsen om Glücks digte, at man kan brænde sig på dem »på den kølige måde«. »Glück kan kunsten at være hudløs uden at krænge sig ud«.

I denne udgave af Bogfolk taler Jes Stein Pedersen med Kim Skotte om Glücks person og poesi. Om en digter, der i høj grad trækker på sit eget liv, når hun skriver. På et forlist ægteskab, det vanskelige forhold til moderen, søsteren. Som teenager led hun af anoreksi, hvad hun selv mener var udtryk for hendes kamp for at frigøre sig fra sin mor.

Om Glück siger Skotte: »Hun færdes i verden i kraft af sine digte. Hun er frygtløs, hun ved godt, det er et faretruende projekt at trænge så dybt ind i sig selv som hun gør. Der hvor vi andre har svært ved at turde træde ind. Hun spejler både det moderne og det gamle når hun bruger mytologisk stof, græsk drama f.eks. og minder os om at vi kunne have levet for to tusind år siden«.

Vi taler også om Nobelprisens rolle. Om hvorfor det er helt fint, at en digter, der ikke blander sig i tidens debatter om køn og racerelationer kan få litteraturens højeste udmærkelse.

Du kan også høre flere af Louise Glücks digte. Både læst op af hende selv og af Kim Skotte. Blandt andet Love Poem og Telescope og et uddrrag af hendes digtsamling ’Averno’.

Louise Glück, som ikke er oversat til dansk, er i øvrigt født i 1943 og er barnebarn af udvandrede jøder fra Ungarn. Hun debuterede i 1968 med digtsamlingen Firstborn og har siden skrevet 11 digtsamlinger og et par bøger med essays. Hun er født på Long Island i New York, bosat i Massachusetts, har studeret på Harvard hvor hun underviser og hendes landskab er i høj grad det nordøstlige USA. Hun er den 16. kvinde der har modtaget Nobelprisen i litteratur, som blev indstiftet i 1901.