Efter det franske nederlag til Nazityskland i juni 1940 indgik en ny regering under ledelse af den 84-årige marskal og krigshelt fra1. verdenskrig, Philippe Pétain, en våbenstilstandsaftale med den tyske besættelsesmagt.

Aftalen gav den formelt set neutrale franske regering lov til at administrere den østlige del af landet i samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Styrets hovedsæde lå i kurbyen Vichy, hvorfor eftertiden siden har benævnt Pétains regering som ”Vichy-styret”.

Vichy-styret gik under, da de allierede i løbet af sommeren og efteråret 1944 generobrede store dele af Frankrig, og tyskerne flyttede Pétain med til Tyskland, der dog selv søgte tilbage via Schweiz i april 1945.

 I sommeren 1945 begyndte så en retssag mod Pétain, der også fik betydelig international opmærksomhed. Retten forløb i tre uger. En jury skulle afgøre, om Pétain var en forræder, der i al for høj grad havde samarbejdet med tyskerne eller om han fortsat var fædrelandets helt og skjold, der blot havde forsøgt at mildne konsekvenserne for franskmændene under besættelsen.

Sagen endte med, at Pétain blev idømt dødsstraf, der dog blev ændret til livsvarigt fængsel. Alligevel er Frankrig aldrig blevet færdig med at diskutere hverken retssagen eller Pétains skyld. Diskussionerne fortsatte i årtierne efter krigen og helt op til vores tid.

I programmet medvirker lektor og ph. D. i fransk ved Københavns Universitet, Jørn Boisen og vi taler om sagen mod Pétain og Vichy-styret med udgangspunkt i den britiske historieprofessor Julian Jacksons bog: ”France on Trial: The case of marshall Pétain” på dansk: Frankrig på anklagebænken: Marskal Pétain-sagen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Under den sovjetiske sommeroffensiv Operation Bagration i juni 1944 led Tysklands sit største militære nederlag nogensinde. Tilsvarende vandt Sovjetunionen sin største sejr. Offensiven fulgte lige i hælene på de Vestallieredes invasion i Normandiet efter D-dagen den 6. juni, som dermed skulle sætte Hitler under maksimalt pres på flere fronter.

Officielt begyndte Operation Bagration den 22. juni og kun 12 dage senere stod det klart, at den tyske værnemagt havde mistet en armégruppe, tre arméer og 21 ud af 35 divisioner svarende til 300.000 soldater. Samtidig havde Den Røde Hær flyttet fronten 350 km mod vest og undervejs generobret store byer som både Minsk og Vilnius. Da slaget endte den 17. august, var de sovjetiske styrker nået helt til Østersøen.

Operation Bagration blev Sovjetunionens største sejr under Anden Verdenskrig, men alligevel er det en bedrift, der slet ikke får samme opmærksomhed som andre af verdenskrigens militære slag og operationer. Hvordan kan det være?
Hvorfor gik det som det gik, og hvilken betydning fik slagets udfald for resten af krigen?

I denne udgave af Hitlers Æselører medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi svarer på spørgsmålene og taler om Operation Bagration med udgangspunkt i den amerikanske historiker og ekspert i den tyske værnemagts historie Robert M. Citinos bog: ”The Wehrmachts last stand” med undertitlen ”The German Campaigns 1944-45. Bogen er udkommet på University Press of Kansas i 2017.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I et tidsrum på kun 12 år myrdede to regimer – Hitlers Nazityskland og Stalins Sovjetunionen - 14 millioner mennesker. Katastrofen overgik alle indbyggere, men især ældre, kvinder og børn var særligt udsatte for forbrydelserne, der fandt sted i et stort geografisk landområde, der lå mellem det daværende Tyske Rige og det vestlige Rusland.

I 2010 udgav den amerikanske professor Timothy Snyder en opsigtsvækkende og rost bog med titlen ”Bloodlands - mellem Stalin og Hitler”, hvor han beskrev disse blodlande, og hvor især jøder, polakker og ukrainere på forskellig vis fik lov at betale en meget høj pris for tyrannernes paranoia eller forskruede og forbryderiske stormagtsidéer.

ifølge Snyder bestod Blodlandene af de baltiske lande, Hviderusland/Belarus, det østlige af nutidens Polen, hele Ukraine, men også grænseområderne i det vestlige Rusland herunder Leningrad.

Først blev millioner af ukrainerne udsultet til døde af Stalin i begyndelsen af 1930’erne. Siden i slutningen af årtiet udrensede det sovjetiske sikkerhedstjeneste NKVD 700.000 etniske polakker i Belarus, Ukraine og det af Sovjet besatte Polen, hvor hovedparten blev skudt. Fra 1941 lod Hitler millioner af sovjetiske krigsfanger sulte ihjel, som led i en stor plan, Generalplan Ost, der skulle udrydde millioner af østeuropæere for at give plads til tyske bosættelser i området og deportere jøderne. Planen gik dog i vasken, da værnemagten blev stoppet af Den Røde Hær. I stedet gik nazisterne i gang med at opføre dødsfabrikker, der kunne tage livet af jøderne.

I udsendelsen medvirker Berlingskes mangeårige historiebog-anmelder, journalist og historiker Bent Blüdnikow.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Faldskærmsoldaterne i Easy-kompagniet i det 506. infanteriregiment fra USA's 101. luftbårne division ”The Screaming Eagles” holdt i 1988 et veterantræf, hvor de mødtes og mindede deres bedrifter under invasionen af Vesteuropa. De blev kastet ned over Normandiet om natten før D-dagen 6. juni 1944, hvor de deltog i de hårde kampe, der sikrede de allierede fremrykning fra invasionsstranden Utah. Siden var Easy-kompagniet med også under Operation Market Garden i Holland og kampen om Bastogne under Ardennerslaget. Det blev også til mere muntre historier om hvordan kompagniet plyndrede Görings vinkælder i Berchtesgaden for 10.000 flasker champagne. Tilstede under træffet var også den berømte historiker Stephen Ambrose, som nedskrev alle beretningerne fra beretninger. Det blev sidenhen til den berømte bog fra 1992 og den endnu mere berømte TV-serie ”Band of Brothers” - på dansk ”Kammerater i krig” fra 2001. En TV-serie, der blev skabt af skuespilleren Tom Hanks og filminstruktøren Stephen Spielberg og som i øvrigt også havde Ambrose både som medproducent og historisk konsulent.

I programmet medvirker Jakob Sørensen er en af vores mest vidende historikere om især krigen i Vesteuropa i slutningen af 2. verdenskrig, har selv udgivet flere bøger om både D-dagen og Ardennerslaget og har desuden skrevet forordet til den danske udgave af ”Kammerater i krig”, der udkom første gang i 2005.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danske læger var særdeles aktive i modstandskampen. Lægerne var blandt de første til at opleve de alvorlige virkninger af den tyske besættelse af Danmark tidligt om morgenen den 9. april 1940, hvor de måtte tage sig af sårede danske soldater efter træfningerne med den tyske værnemagt. Opsigtsvækkende mange læger protesterede tidligt mod regeringens samarbejdspolitik med tyskerne og hele tre læger blev sidenhen medlemmer af Danmarks Frihedsraad, der blev et samlende organ for modstandsbevægelsen.

Læger lokalt deltog også tidligt og aktivt i modstandskampen lokalt rundt om i landet, ikke mindst fordi læger havde tilladelse til at komme overalt, og rådede de over bil og fik benzinrationer, der blandt andet gjorde det muligt at transportere sabotører og flygtende jøder. Da tyskerne i slutningen af krigen iværksatte modterror gik det hårdt ud over lægerne, i det 10 læger blev myrdet som en del af de alt 100 såkaldte clearing-drab, som tyskerne og deres danske håndlangere udførte som hævn for modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer. Læger var også aktive med at holde deres landsmænd i live i koncentrationslejrene under forfærdende forhold og ydede en stor indsats for at mange politifolk og modstandsfolk overlevede opholdet.

Lægernes indsats i modstandskampen er udførligt beskrevet i bogen ”Krigere uden våben” af journalist ved Ugeskrift for Læger, Klaus Larsen, der medvirker i programmet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den britiske efterretningstjeneste fik under Anden Verdenskrig placeret hemmeligt aflytningsudstyr blandt ca. 14.000 tyske krigsfanger, hvor man uden deres vidende optog deres indbyrdes samtaler, der siden blev skrevet ned ord for ord. Hensigten var at afsløre tyskernes militære planer og hemmeligheder, men samtalerne gav også et unikt indblik i soldaternes forestillingsverden, oplevelser og synspunkter. De tyske soldater, flyvere og ubådsfolk fortalte forbløffende åbent og uden filter om, hvad de havde oplevet og foretaget sig under krigen herunder om de havde slået andre mennesker ihjel og deres indstilling til nazisterne og deres politik. Det var den tyske historiker Sönke Neitzel, der i 2001 tilfældigt kom undervejs med de britiske aflytningsrapporter, som fyldte 50.000 sider. Sammen med socialpsykologen Harald Welzerm, satte han sig for at udgive og fortolke materialet i bogen ”Soldater om krig, drab og død”, der også udkom på dansk i 2013. I programmet medvirker socialpsykolog Johannes Lang, der er seniorforsker på DIIS – Dansk Institut for internationale studier.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I oktober 1943 undslap 7000 danske jøder nazisternes arrestationer ved at flygte til Sverige, men 472 andre danske jøder fik en hårdere skæbne. Næsten alle arresterede blev sendt til ghettoen Theresienstadt nord for Prag i det daværende tyske protektorat Böhmen-Mähren i nutidens Tjekkiet. I de næste 18 måneder forsøgte de danske jøder at overleve i en overfyldt lejr, hvor man især i begyndelsen var udsat for at dø af mangel på mad og medicin og de usle forhold, de var tvunget til at leve under. Samtidig levede danske jøder i konstant uvished, om de ligesom andre jøder i lejren ville ende opholdet med at blive stuvet sammen i kvægvogne, og i togtransporter sendt østpå til, hvad der siden viste sig at være døden i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau. I programmet medvirker Silvia Goldbaum Tarabini, cand.mag. i litteraturvidenskab og ph.D. i moderne historie, der i 2023 er udkommet med bogen ”Danske jøders liv og død i Theresienstadt”, hvor hun lader de overlevende danske jøder komme til orde om deres grumme skæbnefortællinger fra opholdet i ghettoen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tyske marinesoldater forsøgte ad flere omgange under den Anden Verdenskrig at etablere vejrstationer i Nordøstgrønland. Det mest succesfulde forsøg fandt sted i august 1942, hvor tyskerne oprettede vejrstationen Holzauge i Hansa-bugten. De blev imidlertid opdaget af danske patruljefolk i marts 1943, og det førte til flere træfninger, hvor en dansk patruljemand blev dræbt.

Tyskernes leder endte dog med at blive taget til fange, men skete det frivilligt? I årenes løb er historierne gået om, hvad der egentlig var foregået i form af fælles forståelse mellem de to mænd, fangstmanden Marius Jensen og den østrigske søofficer Hermann Ritter, inden de begge nåede frem i sikkerhed til byen Scoresbysund, der i dag hedder Ittoqqortoormiit.

I bogen ”Krigen i Nordøstgrønland” fortæller tidligere overlæge Jens Erik Schultz den sælsomme historie om den lille krig udkæmpet af ”verdens mindste hær”, bestående af grønlændere, nordmænd og danskere, der kørte på hundeslæder og var bevæbnet med jagtrifler.   

I programmet medvirker Schultz’ gode ven, forlægger, Nordøstgrønlands-kender samt forhenværende Siriuspatruljemand Peter Schmidt Mikkelsen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Canada deltog fra begyndelsen af 2. verdenskrig i kampen mod Hitler, men landets store indsats især med befrielsen af Vesteuropa har i eftertiden dog stået lidt i skyggen af USAs og Storbritanniens bedrifter. Det var canadiske styrker, der foretog det fatale angreb på havnebyen Dieppe den 19. august 1942, der endte i en katastrofe, hvor også to danske krigsdeltagere blev dræbt. På selve D-dagen 6. juni 1944 gik 14.000 canadiere i land på Juno-stranden, og herfra var Canadas hær med i kampene i Normandiet, i befrielsen af kanalkysten, Belgien, Slaget om Schelde i Holland og i erobringen af Ruhr-distriktet frem til den tyske kapitulation i maj 1945. I næsten et år deltog to danskere - den bornholmske kvægavler John Andreasen og den københavnske sømand Niels Wiesnek – som indrulleret i canadisk krigstjeneste i alle de nævnte kampe frem mod sejren. Begge nedskrev deres krigsoplevelser, og de danner baggrund for bogen ”Under Fremmed Muld”, der i foråret 2023 udkom på forlaget Turbine.  En af bogens forfattere, cand.mag. i historie, militærhistoriker og major af reserven Niels Klingenberg Vistesen medvirker i programmet, hvor vi taler om den canadiske krigsindsats og de to danske krigsdeltageres beretninger.    

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I årtier har forfatteren Sven Hazels romaner om tyske soldater i en straffebataljon på Østfronten under 2. verdenskrig gået sin sejrsgang blandt begejstrede læsere med op mod 60 millioner solgte eksemplarer. Hazel selv har hævdet, at han selv deltog som tysk soldat under krigen i en panserbataljon, der kæmpede i Ukraine, og romanernes gennemgående jeg-fortæller hedder netop ”Sven”, hvilket sikkert har fået læserne til at spekulere over, i hvilken grad bøgerne indeholdt Hazels egne oplevelser.

I mange år har det stået klart, at Sven Hazels rigtige navn var Børge Villy Redsted Pedersen, der både før og under besættelsen begik kriminalitet blandt andet ved at optræde i selvkomponerede uniformer. Men hvad foretog Hazel sig egentlig under krigen? Havde han været i krig på Østfronten, som han hævdede? Og blev han ikke efter krigen idømt fængselsstraf for landsforræderi? Hvad havde han gjort? Skrev han i øvrigt selv sine bøger eller var det i virkeligheden hans kone? Hazel forblev i mange år en genstand for spekulation, i det hele hans sag forsvandt, da en medarbejder ved Rigsarkivet i 1979 tog den med hjem.

I en ny bog ”Den falske løjtnant” kaster forfatter Martin Q. Magnussen nyt lys på gåden om den måske mest omdiskuterede danske forfatter i det forrige århundrede. Vi hører om hans rolle som både stikker og HIPO-mand under krigen, men også hvordan han efter krigen, som anklagemyndighedens vidne fik held til at forplumre en ikke uvæsentlig del af retsopgøret, hvor personer uretmæssigt blev enten retsforfulgt eller uskyldigt dømt for landsforræderi.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Polakkernes opstand i Warszawa mod den tyske besættelsesmagt varede i 63 dage fra 1. august 1944 og indtil modstandsfolkene nedlagde våbnene den 2. oktober. Opstanden blev det største oprør mod tysk overmagt i det besatte Europa under Anden Verdenskrig. Opstanden har fået mytisk karakter, og er for nutidens Polen en vigtig national fortælling om tapre kæmpende polske patrioter. Noget enestående fik de overlevende ved opstandens ophør hidtil usete rettigheder af nazisterne, da de opnåede status som allierede krigsfanger og dermed undgik øjeblikkelig henrettelse.

Historien om opstanden handler dog i særlig grad også om det politiske spil, der undervejs foregik mellem de allierede magter og den polske eksilregering i London, hvor den sovjetiske diktator Josef Stalin - dengang og siden - blev beskyldt for et kynisk magtspil, hvor han længe lod Den Røde Hær stå passivt nær Warszawa og dermed undlod at komme opstanden til undsætning. Formentlig var hans motiv at lade tyskerne nedkæmpe den polske hjemmehær i Warszawa, så han senere selv slap for at afvæbne den, når Den Røde Hær med tiden erobrede den polske hovedstad.

Historien om opstanden og det politiske spil mellem de allierede magter er blandt andet beskrevet i bogen ”Rising 44” (opstand 44) af den britiske historieprofessor Norman Davies. I programmet medvirker historiker Steen Andersen, der er seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.